Aarhus Universitet: Science and Technology

Droner skal tælle fugle

Del

Forsøg med droneovervågning af fuglekolonier viser nye muligheder for naturovervågningen. Ynglende skestorke, måger og terner har i et forsøg været udsat for overvågning fra luften. Nu anbefaler forskere, at optællingen af visse kolonirugende fugle i Danmark i fremtiden kommer til at foregå fra luften.

Optælling af ynglefugle kan gøres langt mere effektivt med brug af droner. (Foto: Thomas Bregnballe).
Optælling af ynglefugle kan gøres langt mere effektivt med brug af droner. (Foto: Thomas Bregnballe).

Nye forsøg med at overflyve og fotografere større kolonier af ynglefugle har vist, at droner kan være mindre forstyrrende, fordi man ved brug af en drone kan undgå at bevæge sig rundt i kolonierne og dermed skræmme fuglene på vingerne. Sammenligninger mellem traditionelle tællinger og dronetællinger har også vist, at droneovervågning i mange tilfælde kan give mere nøjagtige ynglefugletal, fx på steder hvor fuglene yngler mellem høj vegetation. Samtidig vil optællinger via droner i nogle tilfælde kunne nedbringe tidsforbruget under tællingerne.

Overflyvning, fotografering og ikke mindst analyse af billederne af de store fugleflokke er dokumenteret i en ny rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. På baggrund af rapportens resultater anbefaler forskerne, at Miljøstyrelsens fugleoptællere i en testperiode afprøver droner som redskab i NOVANA-overvågningen.

Forskerne anbefaler på baggrund af resultaterne bland andet, at man i overvågningen af ynglefugle i Vadehavet forsøgsvis tager droner i brug til optælling af mågekolonier, og andre steder i landet kan drone med fordel benyttes til tællinger af eksempelvis skestorke og jordrugende skarver på øer og holme samt optælling og eftersøgning af ynglende havterner i områder, hvor arten yngler i store kolonier.

Selv om kvaliteten af luftfotos har stor betydning for, hvor let man kan identificere fuglene korrekt, viste forskernes forsøg, at det selv på fotos af forholdsvis lav kvalitet var muligt at opnå en ganske præcis optælling af arterne.

Der er dog også visse udfordringer ved brug af dronefotografering. Forskerne peger på et behov for at udvikle algoritmer til automatisk artsgenkendelse og optælling af fugle på dronefotos, og visse arter kan være svære at genkende for de automatiske tælleprogrammer. For eksempel viste sildemåge at udgøre en udfordring for genkendelse på luftfotos. På grund af sildemågens gode camouflage på ryggen, kan den let forveksles med skygger, især i høj vegetation. En løsning kan ifølge rapporten være, at man anvender et mere avanceret, varmefølsomt kamera, for på den måde at kunne skelne fugle fra skygger.

Med tilstrækkelig høj opløsning af billeder og anvendelse af et multispektralt kamera – hvor for eksempel varme også kan registreres – vil man kunne gennemføre dele af fugleovervågningen i NOVANA-programmet langt mere præcist og effektivt. Ifølge rapporten tog en manuel optælling af sølvmåger og sildemåger på fotos fra Langli i den nordlige del af Vadehavet omkring 75 timer (med risiko for fejl bl.a. fordi dette kræver høj koncentration), hvorimod en automatisk, digital genkendelsesalgoritme vil reducere tidsforbruget til måske 2-3 timer, også selvom der ville være tale om at tælle et område som Langli med omkring 16.000 store måger.

Nøgleord

Kontakter

Seniorrådgiver

Thomas Eske Holm

Tlf.: +45 87158761

E-mail. teh@bios.au.dk

eller

Seniorforsker

Thomas Bregnballe

Tlf.: +45 40203228

E-mail: tb@bios.

Billeder

Optælling af ynglefugle kan gøres langt mere effektivt med brug af droner. (Foto: Thomas Bregnballe).
Optælling af ynglefugle kan gøres langt mere effektivt med brug af droner. (Foto: Thomas Bregnballe).
Download
Forskerne optalte blandt andet fugle ved at flyve droner i forprogrammerede mønstre over ynglepladserne. (Foto: Thomas Bregnballe).
Forskerne optalte blandt andet fugle ved at flyve droner i forprogrammerede mønstre over ynglepladserne. (Foto: Thomas Bregnballe).
Download

Links

Information om Aarhus Universitet: Science and Technology

Aarhus Universitet: Science and Technology
Aarhus Universitet: Science and Technology



DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi leverer uvildig rådgivning og viden om natur, miljø og energi baseret på forskning af høj kvalitet og bidrager dermed til den nationale og internationale samfundsudvikling. Aarhus Universitets væsentligste kontrakter er indgået med Miljø- og Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet samt Miljøstyrelsen for Råstofområdet i Grønland.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Hvad afgør, hvor meget vi spiser?25.3.2019 09:00:00 CETPressemeddelelse

OmniSaM er et igangværende tværfagligt projekt ledet af Aarhus Universitet, der beskæftiger sig med vores mæthedsfølelse. Overvægt og de komplikationer, der følger med, er et voksende problem verden over. Nogle velkendte årsager til overvægt er blandt andet vores kost og aktivitetsniveau. Men hvad afgør, hvor meget vi spiser, og kan man med mere mættende fødevarer gøre det lettere for den enkelte ikke at spise for meget?

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum