Droner skal tælle fugle
Nye forsøg med at overflyve og fotografere større kolonier af ynglefugle har vist, at droner kan være mindre forstyrrende, fordi man ved brug af en drone kan undgå at bevæge sig rundt i kolonierne og dermed skræmme fuglene på vingerne. Sammenligninger mellem traditionelle tællinger og dronetællinger har også vist, at droneovervågning i mange tilfælde kan give mere nøjagtige ynglefugletal, fx på steder hvor fuglene yngler mellem høj vegetation. Samtidig vil optællinger via droner i nogle tilfælde kunne nedbringe tidsforbruget under tællingerne.
Overflyvning, fotografering og ikke mindst analyse af billederne af de store fugleflokke er dokumenteret i en ny rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. På baggrund af rapportens resultater anbefaler forskerne, at Miljøstyrelsens fugleoptællere i en testperiode afprøver droner som redskab i NOVANA-overvågningen.
Forskerne anbefaler på baggrund af resultaterne bland andet, at man i overvågningen af ynglefugle i Vadehavet forsøgsvis tager droner i brug til optælling af mågekolonier, og andre steder i landet kan drone med fordel benyttes til tællinger af eksempelvis skestorke og jordrugende skarver på øer og holme samt optælling og eftersøgning af ynglende havterner i områder, hvor arten yngler i store kolonier.
Selv om kvaliteten af luftfotos har stor betydning for, hvor let man kan identificere fuglene korrekt, viste forskernes forsøg, at det selv på fotos af forholdsvis lav kvalitet var muligt at opnå en ganske præcis optælling af arterne.
Der er dog også visse udfordringer ved brug af dronefotografering. Forskerne peger på et behov for at udvikle algoritmer til automatisk artsgenkendelse og optælling af fugle på dronefotos, og visse arter kan være svære at genkende for de automatiske tælleprogrammer. For eksempel viste sildemåge at udgøre en udfordring for genkendelse på luftfotos. På grund af sildemågens gode camouflage på ryggen, kan den let forveksles med skygger, især i høj vegetation. En løsning kan ifølge rapporten være, at man anvender et mere avanceret, varmefølsomt kamera, for på den måde at kunne skelne fugle fra skygger.
Med tilstrækkelig høj opløsning af billeder og anvendelse af et multispektralt kamera – hvor for eksempel varme også kan registreres – vil man kunne gennemføre dele af fugleovervågningen i NOVANA-programmet langt mere præcist og effektivt. Ifølge rapporten tog en manuel optælling af sølvmåger og sildemåger på fotos fra Langli i den nordlige del af Vadehavet omkring 75 timer (med risiko for fejl bl.a. fordi dette kræver høj koncentration), hvorimod en automatisk, digital genkendelsesalgoritme vil reducere tidsforbruget til måske 2-3 timer, også selvom der ville være tale om at tælle et område som Langli med omkring 16.000 store måger.
Nøgleord
Kontakter
Seniorrådgiver
Thomas Eske Holm
Tlf.: +45 87158761
E-mail. teh@bios.au.dk
eller
Seniorforsker
Thomas Bregnballe
Tlf.: +45 40203228
E-mail: tb@bios.
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi leverer uvildig rådgivning og viden om natur, miljø og energi baseret på forskning af høj kvalitet og bidrager dermed til den nationale og internationale samfundsudvikling. Aarhus Universitets væsentligste kontrakter er indgået med Miljø- og Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet samt Miljøstyrelsen for Råstofområdet i Grønland.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Digitale tvillinger skal gøre fremstillingsindustrien mere robust over for uforudsete begivenheder27.3.2024 09:15:13 CET | Pressemeddelelse
Force majeure, ufred, blokerede handelsruter, pandemier. Uforudsete nedbrud i den globale forsyningskæde som følge af pludselige hændelser gør fremstillingsindustrien sårbar. Det skal et nyt internationalt forskningsprojekt nu forsøge at tackle.
Danske spildevandsanlæg leder masser af medicinrester ud i naturen: Nu er løsningen der25.3.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har demonstreret, at det er muligt at fjerne mere end 95 procent af de aktive stoffer fra medicinresterne i spildevandet, inden det ledes ud i naturen. I dag fjerner vi kun omkring 20 procent.
Østgrønlændere har store mængder miljøgifte i kroppen: Får giften ind gennem maden19.3.2024 14:26:32 CET | Pressemeddelelse
Især de østgrønlændere, der spiser isbjørn, sæl og hval, har forhøjede niveauer af giftstoffer i blodet, viser ny forskning.
Hvad er værdien af arealbaserede naturindsatser?19.3.2024 12:55:58 CET | Pressemeddelelse
Dansk Naturindikator 2.0 skal give svaret i et nyt forskningsprojekt til gavn for lodsejere, virksomheder og kommuner.
Forskere slår alarm: Hvert år dør alt for mange marsvin i fiskernes garn7.3.2024 07:34:11 CET | Pressemeddelelse
For at holde den nuværende bestand af marsvin i de indre danske farvande stabil, må kun 24 marsvin dø i fiskernes net om året. Som det er nu, dør over 900 årligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum