Droner skal have eget værktøj og arbejde selvstændigt
29.5.2019 08:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Brugen af droner er begrænset af dronernes bæreevne, flyvetid og ikke mindst lovgivningen på området. Med resultatkontrakten Drones-as-a-Tool vil Teknologisk Institut montere værktøjer på de flyvende robotter og på den måde øge deres anvendelsesmuligheder.
- For at skabe det nødvendige forretningsfundament for droner, skal de ikke blot selv kunne identificere et problem, men også være i stand til selv at løse det. Den slags løsninger er dog svære at realisere på grund af dronetekniske begrænsninger og lovgivningsmæssige barrierer som kort flyvetid, upræcis positionering, manglende online dataprocessering, og ikke mindst kravet om, at dronen altid flyves inden for operatørens synsvidde, siger sektionsleder Lars Dalgaard, Teknologisk Institut.
Arbejde selvstændigt
Det betyder, at der i praksis ofte fokuseres på lavteknologiske løsninger uden store skaleringsmuligheder, hvor flyvninger udføres manuelt, og hvor data efterfølgende ligeledes bearbejdes manuelt.
Derfor vil Teknologisk Institut i resultatkontrakten Drones-as-a-Tool, DaaT arbejde på at montere værktøjer på droner, så man kan åbne for nye kommercielle markeder for selvstændige drone-løsninger. Målet er, at dronerne helt eller delvist selvstændigt skal kunne udføre forskellige arbejdsprocesser i direkte interaktion med omgivelserne.
- Et utal af potentielle nye forretningsmuligheder åbner sig, hvis droner også fysisk kan interagere med omgivelserne fx indenfor byggeri, landbrug, gartneri eller naturarealer, maritimt og luftfart, siger Lars Dalgaard, Teknologisk Institut.
Kort flyvetid bremser udbredelse
Kort flyvetid er bredt anerkendt som en af de største barrierer for udbredelse af autonome dronesystemer. Ved at anvende kablede droner, hvor droner forsynes med strøm, data og materiale gennem kabler fra en basestation kan man reducere eller fjerne flere begrænsninger.
- Vi kan komme uden om en række udfordringer i forbindelse med dronelovgivningen ved f.eks. at have en line i dronen, fortæller Lars Dalgaard og uddyber:
- Rækkevidden er dog stadig begrænset sammenlignet med en fritflyvende drone – og kablet i sig selv begrænser flyvning over objekter og i smalle passager pga. risiko for f.eks. fastklemmelse af kablet – men monteres basestationen på en selvkørende (mobil) robot kan man pludselig opnå en meget stor fleksibilitet i forhold til DaaT-applikationer, siger han.
Nye forretningsområder
I dag bruges kommercielle civile droner hovedsageligt til dataopsamling via kameraer og sensorer. Men der er bred opbakning til projektet, der i sidste ende kan åbne op for en række nye forretningsmuligheder.
- Vi har anvendt droner til inspektion, mapping og 3D-modellering i byggebranchen siden 2016, og vi ser selvstændig drone-flyvning som en absolut nødvendighed i fremtiden for at kunne udnytte potentialet til fulde i forbindelse med kvalitetssikring og sikkerhed på byggepladser, skriver Jesper Veber Jeppesen, som er CEO hos Bygkontrol på Bedreinnovation.dk, om løsningen.
- Samtidig ser vi også rigtig mange andre områder, hvor det vil være muligt at lave DaaT løsninger. Vi støtter derfor meget gerne op omkring dette, tilføjer han.
Resultatkontrakten Drone as a Tool har fået bevilliget 2,5 millioner af Styrelsen for Forskning og Uddannelse og vil få yderligere 2,5 millioner i 2020.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Eksempel på brugen af kablet drone til inspektion af murværk
Kontakter
Sektionsleder Lars Dalgaard, Teknologisk Institut, mobil: 7220 3983, mail: ldd@teknologisk.dk
Billeder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
For få tager en erhvervsuddannelse: Industrigiganter går sammen for at sikre fremtidens faglærte8.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun hver femte unge vælger i dag en erhvervsuddannelse. Nu samler nogle af Danmarks største virksomheder unge fra hele landet under ROBOTBRAG for at give dem et konkret indblik i fremtidens tekniske job og uddannelsesmuligheder.
Teknologisk Institut åbner Danmarks første laboratorium for humanoide robotter7.5.2026 15:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Mens 7. Regiments Musikkorps spillede, dirigerede en humanoid robot indvielsen af Teknologisk Instituts nye Humanoid Lab til ROBOTBRAG, i Forskerparken i Odense. Et laboratorium, der skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet.
Ny filtreringsproces gør CO2-oprensning mere effektiv29.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut og Estech har udviklet en filtreringsproces, der reducerer både energiforbrug og kemikalieaffald i forbindelse med CO2-oprensning. Det giver en meget ren CO2, som kan udnyttes til andre formål.
Erhvervsgiganter i fælles indsats: Brugte industriprodukter skal leve meget længere28.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt industrisamarbejde skal gøre det lettere og mere attraktivt at genbruge, reparere og genfremstille tekniske produkter.
Dansk teknologi skal beskytte robotter i rummet9.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut leder internationalt rumfartsprojekt, der skal udvikle særlig beskyttelse til rumrobotter. Teknologien skal bane vej for flere robotter i rummet, men rummer også potentiale for mere jordnær anvendelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

