Ingeniørforeningen, IDA

Dronebårne hjertestartere sikrer gymnasieelever sejr i opfinderkonkurrence

Del

Med et projekt der via droner hurtigt og effektivt sikrer hjertestartere i hele landet, når uheldet er ude, vinder tre drenge fra Rødkilde Gymnasium i Vejle finalen i Science Cup

Hvis en person i dag får hjertestop langt væk fra nærmeste hjertestarter og i lang afstand fra nærmeste ambulance, falder chancerne for overlevelse markant. Førstehjælp er essentiel og de fleste personer vil få varige skader eller dø, hvis ikke de får hjælp inden for ca. 10 minutter.

For at sikre at hjertestarteren kommer hurtigt frem har vinderholdet fra Rødkilde Gymnasium udviklet projektet ”Cor Volans” der består af en Drone med tilhørende funktionel affyringsrampe, som fragter hjertestarteren direkte ud til ulykkesstedet, og ved at anvende holdets drone, kan hjertestarteren i mange tilfælde nå hurtigere frem meget hurtigere ud end en ambulance ville.

2. pladsen samt The International Prize ved årets finale i Ingeniørforeningens opfinderkonkurrence, Science Cup går til et hold fra Falkonergården Gymnasium på Frederiksberg for projektet ”CleverMarks”. Opfindelsen består af termokromiske vejstriber som skifter farve efter temperaturen. Bilister i trafikken kan derfor blive opmærksomme på, at vejene kan være frostglatte ved, at linjerne på vejen skifter farve.

Projektet ”Tørstof” der ved hjælp af mikrobølger har udviklet en ny og mere effektiv metode til at måle tørstofsprocenten i biomasse giver en 3. plads til et hold elever fra Slotshaven Gymnasium i Holbæk.

”Juvo” der er en sensor, som skal hjælpe plejepersonalet med at finde ud af, hvornår det er tid til at skifte ble på en beboer, udløser Ellehamerfondens pris til et hold gymnasiweelever fra HTX Helsingør for udvikling af finalens bedste prototype.

Kontakter

Ulrik Frandsen 23 65 09 69

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum