Danske Vandværker - Old

Drikkevand og havearbejde er en god cocktail

Del
Drop sprøjtegiften og brug hakkejernet i haven. På den måde passer du både på vores fælles grundvand og gør samtidig din krop en stor tjeneste.
Colourbox: Havearbejde uden sprøjtegift er godt for grundvandet.
Colourbox: Havearbejde uden sprøjtegift er godt for grundvandet.

Når vi i Danmark drejer på vandhanen, så kommer der frisk og dejligt vand ud. Og sådan skal det gerne blive ved med at være, men mange mennesker tænker ikke ret meget over, at vi bor lige oven på det grundvand, vi skal drikke. Tal fra Miljøstyrelsen viser, at sprøjtegift er en del af hverdagen for hver anden danske haveejer, og vandværkerne finder ofte pesticidrester under byområder. Det er fordi, sprøjtegift under befæstede arealer, som for eksempel asfalt og fliser, ikke kan nedbrydes. En anden grund er, at alt for mange haveejere ikke har styr på brug og dosering af plantegifte, når der skal sprøjtes.

”Miljøstyrelsens undersøgelse viser også, at mange faktisk har dårlig samvittighed over at sprøjte, og dér kan vi hjælpe. På vores hjemmeside www.danskevv.dk kan man hente en pixibog og faktaark fyldt med gode og enkle råd, som viser, hvordan man klarer sig uden brug af kemi i haven, siger Dorthe G. Rasmussen, som er pressemedarbejder i Danske Vandværker.

Slår to fluer med et smæk
Der er også en anden rigtig god grund til at lade sprøjtemidlerne stå, og det er, at du gør noget godt for din krop, når du griber til hakkejernet i stedet for kemien. Hos kiropraktorerne slår man fast, at havearbejdet rent faktisk er rigtig god motion.

”Din krop er bygget til at arbejde. Du kan selvfølgelig mærke ømhed og måske få lidt ondt efter arbejdet i haven, fordi bevægelserne er uvante, men det er helt naturligt. Det er videnskabeligt bevist, at det er de mange inaktive timer i sofaen, som vores krop ikke tåler, og den bedste måde at ødelægge kroppen på er ved ikke at bruge den. Så sving endelig hakkejernet, men med omtanke og tilpasset din fysiske form”, fastslår Christian Ankerstjerne, kommunikationschef i Dansk Kiropraktor Forening. På http://www.kiropraktorguide.dk/nyhedsbreve/tidligere-nyhedsbreve/havearbejde-er-god-motion finder du tips til, hvordan du kan udføre havearbejdet uden at skade din krop. 

Nøgleord

Kontakter

Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder
Mobil 26 70 71 06

Billeder

Colourbox: Havearbejde uden sprøjtegift er godt for grundvandet.
Colourbox: Havearbejde uden sprøjtegift er godt for grundvandet.
Download
Colourbox: Brug ikke sprøjtegift i haven. Husk, at du bor oven på dit drikkevand.
Colourbox: Brug ikke sprøjtegift i haven. Husk, at du bor oven på dit drikkevand.
Download

Information om Danske Vandværker - Old

Danske Vandværker - Old
Danske Vandværker - Old
Solrød Center 20 C
2680 Solrød Strand

56 14 42 42http://www.danskevv.dk

Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, som alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand.

Følg pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old

En rigtig god dag for de forbrugerejede vandværker22.11.2018 15:21:33 CET | Pressemeddelelse

Politikerne på Christiansborg har netop indgået et bredt forlig om, at vandværker, som udleder mindre end 800.000 kubikmeter vand, ikke behøver at være omfattet af de økonomiske rammer i vandsektorloven. Det betyder mindre bureaukrati og færre omkostninger på vandværkerne. Da forsyningssikkerheden er altafgørende, skal vandværkerne dog stadig være omfattet af performance benchmarkingen, som blandt andet viser, hvor godt vandværket drives.

Det lysner for beskyttelsen af de boringsnære områder24.8.2018 13:46:01 CEST | Pressemeddelelse

I går, torsdag 23. august, var der samråd i Miljø- og Fødevareudvalget. Emnet var de mange pesticider, som er fundet i vores grundvand i den seneste tid. Danske Vandværker arbejder for et fuld stop for brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. Nu ser det ud til, at det arbejde bærer frugt, da miljøminister Jakob Ellemann-Jensen under samrådet sagde, at han er åben for at indføre stramninger på pesticidområdet til gavn for drikkevandet.

Fuld stop for brug af pesticider i BNBO’erne23.8.2018 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Når Miljø- og Fødevareudvalget på samrådet i dag den 23. august sætter pesticider på menuen, er budskabet fra Danske Vandværker krystal klart: Danskerne skal kunne blive ved med at tappe sig et rent glas vand fra hanen. I lyset af den seneste tids mange fund af pesticider er det på tide at stoppe med at bruge sprøjtemidler i de boringsnære områder og få sat turbo på overvågningen af vores grundvand.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye