Dramatisk anden etape for cykelryttere, tilskuere og ikke mindst trafikanter

Når rytterne i Tour de France-feltets 2. etape lørdag den 2. juli sætter sig i sadlen i Roskilde på Sjælland for at sætte kurs mod Storebæltsbroen og målstregen i Nyborg på Fyn, så bliver det ikke kun et sportsligt drama.
Det bliver også spændende at følge trafikken, hvor helt ekstraordinært mange vil være på farten for at komme fra A til B, og hvor mange vil søge mod vejkanterne langs dagens Tour de France-rute.
Det er vigtigt at huske på, at den kommende weekend er en af de største rejseweekender, hvor rigtig mange tager hul på sommerferien og pakker bilen for at tage i sommerhus eller køre sydpå. Samtidig er hundredtusindvis af cykelglade tilskuere på vej til Touren for at se med fra vejkanten i byer som for eksempel Roskilde og Nyborg. Lørdag aften slutter Roskilde Festival, hvor en masse trætte festivalgæster skal hjem efter en fantastisk uge på Roskilde Dyrskueplads, og så er der oven i hatten DGI Landsstævne i Svendborg frem til søndag den 3. juli.
Områdechef Charlotte Vithen, Vejdirektoratet, siger:
”Den anden Tour de France-etape bliver på mange måder en enestående oplevelse, og jeg er ret spændt på at følge trafikken på dagen. Når vi på lørdag spærrer motorvejene til Storebæltsbroen kl. 12.30 på både Fyn- og Sjællandssiden, så gør vi det for at sikre, at folk når over, før broen lukker helt og aldeles kl. 13.00. Herefter deler vi praktisk talt Øst- og Vestdanmark i to dele frem til kl. 18.00. Vi forventer kø og op til to timers forlænget rejsetid, hvis man kører fra København eller Nordsjælland mod vest. Så vil man afsted, skal man stå meget tidligt op. Faktisk opfordrer vi til, at folk lader være med at rejse over Storebæltsbroen lørdag og i stedet tager afsted i dag eller venter til søndag eftermiddag eller mandag. Vær nu ekstra tålmodige i trafikken her i sommervarmen, planlæg rejsen i god tid og vis hensyn til hinanden”.
For tilskuere, der har planer om at se cykelrytterne suse forbi, gælder det om at køre afsted i god tid, og så er det en fordel, hvis man har booket en parkeringsplads på forhånd. På den måde ved man, hvornår man skal være fremme ved parkeringsområdet og nå hen til en god udkigspost langs Tour-ruten.
Læs mere i nyheden ”Slip for bekymringer – book en p-plads til Tour de France på forhånd”
Sidste chance for at krydse Storebælt
Som nævnt er Storebæltsbroen helt spærret i begge retninger i fem timer fra kl. 13.00 til 18.00, og derudover bliver motorvejene Fynske Motorvej på Fyn og Vestmotorvejen på Sjælland spærret ved Nyborg V. og Slagelse V. en halv time, før broen lukker – altså allerede fra kl. 12.30. Spærringen af motorvejene en halv time før broens lukning sker for at sikre, at de sidste trafikanter kan nå over Storebælt inden kl. 13.00.
Vejdirektoratet forventer kø allerede fra de tidlige morgentimer og anbefaler derfor, at man helt undlader at krydse Storebælt i bil om lørdagen. Hvis man alligevel vil afsted fra eksempelvis København, er anbefalingen at køre senest kl. 06.00.
Vejdirektoratet råder til, at man benytter tog eller færge, hvis man skal krydse landsdelene lørdag den 2. juli. Hvis man har booket en færge fra Sjællands Odde, skal man også huske at køre i rigtig god tid.
Skal man på farten – og bor i Jylland – og måske sydpå mod grænsen, så er lørdag den 2. juli derimod en rigtig god dag at rejse på – og langt bedre end for eksempel søndag den 3. juli, hvor tredje etape af Tour de France kommer til Jylland med trængsel til følge.
Læs mere i nyheden ”Husk nu på, at Storebæltsbroen er lukket lørdag den 2. juli”
Gode råd til trafikanter
For tilskuere til 2. etape mellem Roskilde og Nyborg lørdag den 2. juli:
- Planlæg, hvor du vil se løbet på letourcph.dk.
- Find ud af, hvordan du kommer nemmest derhen, og hvor du vil parkere. Husk at få booket parkering på forhånd, så du er sikret en p-plads og ved, hvornår du skal være fremme.
- Afsæt ekstra rejsetid, da der vil være kø.
- Trafikken vil være påvirket hele dagen.
- Hold god afstand på vejene og vær tålmodig og hensynsfuld.
- Medbring rigeligt med mad, snacks og drikke i bilen.
- Husk underholdning til børnene og lad både iPad og bilen op.
- Søg aktuel trafikinformation på trafikinfo.dk, før du kører.
- Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
- Overvej samkørsel og kollektiv trafik, hvis det er en mulighed.
- Kan du cykle til Touren, så gør det.
For øvrige trafikanter lørdag den 2. juli:
- Undgå de helt store køreture i bilen.
- Er det nødvendigt at køre lørdag den 2. juli, så undersøg på forhånd, hvor der er spærringer og planlæg turen på trafikinfo.dk.
- Forvent forlænget rejsetid og kør i god tid, da der vil være kø.
- Hold god afstand og vær tålmodig.
- Medbring rigeligt med mad, snacks og drikke i bilen.
- Husk underholdning til børnene og lad både iPad og bilen op.
- Søg aktuel trafikinformation på trafikinfo.dk, før du kører.
- Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
- Tag kollektiv trafik, hvis du kan – og tjek Rejseplanen, inden du tager afsted.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte VithenOmrådechefVejdirektoratet
Tlf:22 16 70 72cv@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder



Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Yderligere seks kilometer udvidet motorvej åbner i starten af november16.10.2025 12:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart se frem til endnu en strækning uden vejarbejde. Den nordligste del af udbygningen mellem Skanderborg og Vejle står færdig med tre spor i hver retning tidligere end planlagt, og trafikanterne får dermed glæde af bedre fremkommelighed og færre gener på motorvejen gennem Østjylland.
Vestvejen ved Horsens spærres fra mandag til tirsdag på grund af nedrivning af bro ved Annasmindevej9.10.2025 10:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Vestvejen syd for Horsens spærres i op til et døgn, når broen ved Annasmindevej rives ned som led i udbygningen af E45 mellem Vejle og Skanderborg.
3. Limfjordsforbindelse: Forundersøgelser begrænser adgangen til området ved Verdens Ende9.10.2025 08:53:40 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende måneder bliver adgangen til området ved Verdens Ende i Lindholm periodevis afspærret, når Vejdirektoratet foretager forskellige forundersøgelser, inden arbejdet med at anlægge den 3. Limfjordsforbindelse kan begynde. En midlertidig sti er anlagt, så det stadig er muligt at bruge en mindre del af området.
Arbejdet med Nordhavnstunnelen går op i kadence9.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør Besix–MTH JV på Nordhavnstunnelen intensiverer arbejdet med støbning af tunnelen. Entreprenøren vil fremover arbejde seks dage om ugen, og på hverdage bliver der arbejdet både om dagen og i aften-/natskifte. Dermed håber entreprenøren at indhente noget af den forsinkelse, der har oparbejdet sig på projektet.
Til- og frakørslerne ved Ejer Bavnehøj Øst <54> på E45 Østjyske Motorvej spærres i nordgående retning8.10.2025 11:17:09 CEST | Pressemeddelelse
E45 Østjyske Motorvej spærres ved Ejer Bavnehøj Øst <54> ad to omgange. Den første spærringsperiode starter fredag den 10. oktober kl. 06.00 og gælder i nordgående retning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum