Dragsholm Slots spændende historie foldes ud
14.6.2021 11:00:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

Som guide gennem mange år på Dragsholm Slot har Vibeke Bodi fået mange opfordringer til at skrive slottets historie ned. Opfordringerne har nu ført til en flot og gennemillustreret bog om Vestsjællands mest markante bygning fra middelalderen, der ligeledes er Danmarks ældste, verdslige bygning, der stadig er i brug. I dag som et slot, der drives som hotel og Michelin-restaurant.
Slottet har overlevet Grevens Fejde, Karl Gustav-krigene, Anden Verdenskrig og en brand i 2014. Det har været både palads og borg for en biskop, kongeslot og fængsel for adelige, samt sæde i et baroni. Murene har stået meget igennem, og bygningerne rummer et væld af fantastiske historier.
Dragsholm Slot i danmarkshistorien fortæller slottets lange bygningshistorie, men fokus er på slottets ejere, bisperne, lensmændene, Adeler-slægten og til sidst Bøttger-slægten.
Dragsholm har sat sit markante aftryk på mange historiske begivenheder, men det har også haft kulturhistorisk betydning. Roskildes bisper har benyttet slottet som administrativt centrum i en tid, hvor kirken spillede en stor rolle i Danmark.
Slægten Adeler fik Dragsholm ophøjet til et baroni og Georg Frederik Otto Zytphen Adeler var en særdeles initiativrig mand, der stod bag inddæmningen af Lammefjorden, som i dag er kendt for sine kartofler og mange andre lækre grøntsager, der bruges i mange restaurationer i Danmark. I 1937 overtog familien Bøttger slottet og driver det i dag som et internationalt kendt luksushotel, hvor restauranten har fået en Michelin-stjerne.
Vibeke Bodi har været lærer og har arbejdet mange år som skoleleder, før hun blev guide på Dragsholm Slot. I 2016 blev hun cand.mag. i historie fra Københavns Universitet. Hendes bachelorprojekt handlede om Bertha Adeler, den eneste kvinde, der har drevet Dragsholm godt med jordtilliggende. Specialet handlede om roskildebisperne i middelalderen, der ligeledes havde deres gang på Dragsholm. Med sin bog inviterer Vibeke Bodi alle med på en informativ tur rundt i Dragsholms historie.
Fakta om bogen:
Dragsholm Slot i danmarkshistorien
Forfatter: Vibeke Bodi
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740670189
Sidetal: 296
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 17. juni 2021
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Japans fascinerende kulturhistorie28.8.2026 08:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Asger Røjle Christensen har i over fyrre år fulgt udviklingen i Japan. I 13 år af sit liv har han boet og arbejdet som korrespondent i Tokyo. Gennem de sidste ti år har han på Turbine udgivet syv populære bøger om forskellige sider af Japans samfund og historie. Nu er han aktuel med bogen Aizu – dagligliv i Japan uden for storbyen.
Kate’s Joint fra Blågårdsgade rykker ind i dit køkken27.8.2026 12:38:06 CEST | Pressemeddelelse
Blågårdsgade 12 er adressen, hvor Kate Kamil gennem mere end 30 år har serveret dhal og andre velsmagende retter til både de lokale på Nørrebro og alle dem, der har fundet vej til Kate’s Joint. Nu deler Kate Kamil ud af sin historie og sine vegetariske opskrifter i kogebogen Kate’s Joint og det grønne, indiske køkken – Inspiration fra Indien, Ishøjplanen og Indre Nørrebro.
Peter Sommer debuterer i bogformat27.8.2026 10:45:44 CEST | Pressemeddelelse
Peter Sommer markerer et skævt lille jubilæum for 23 års sangteksteri, der har forsøgt at trykteste det danske sprogs evne til at findes i musikken, med udgivelsen af Sort på hvidt – sangtekster 2002-2025. Det er blevet til 103 tekster, fordelt over 10 albums, og nu samlet i en grafisk ambitiøs bog med tilhørende billedgalleri af hovedpersonen samt alle hjælperne omkring ham.
Storslået dansk fantasyserie afsluttes med slaget om Igdrafell26.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det sidste bind i den storslåede danske fantasyserie om det magiske skib Galathea endelig klar til at komme ud til de mange læsere, der har ventet tålmodigt på at få afslutningen på det eventyr Nathali og Bettina Liane har sendt Aia og vennerne ud på.
Ali Smith vil genoplive omsorgen og solidariteten7.8.2026 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste og mest anmelderroste forfattere. Hun hyldes for sin evne til at skrive præcist og klarsynet om verdens tilstand. Med romanen Glyf vil hun genoplive den omsorg, solidaritet og åbenhed, der er hårdt brug for i en splittet og brutal tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

