Danva

DR-drama er fiktion, drikkevandet er sikret mod hærværk

Del
6. afsnit af DR’s dramaserie ”Arvingerne”, der blev sendt søndag aften 5. februar, havde blandt andet hærværk mod et vandværk og forurening af drikkevand som omdrejningspunkt. Vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, kan i den forbindelse berolige danskerne, drikkevandet er sikret mod angreb.

DR’s dramaserie ”Arvingerne” viste i 6. afsnit søndag aften et anslag mod et vandværk, hvor drikkevandet blev forurenet. I afsnittet skulle det lokale vandværk sælges til en privat ejer. Det affødte i dramaserien et hærværk, som forurenede det lokale drikkevand.

DANVA har på baggrund af dramaseriens eksempel med hærværket mod drikkevandet rettet henvendelse til DR om for at berolige danskerne at pointere, at der udelukkende var tale om fiktion og ikke en situation, som kunne relatere sig til virkeligheden:

”Der kunne være seere, som efter aftenens afsnit spekulerer på, om det vil være muligt at udøve hærværk eller terror for at forurene vores drikkevand. Vandværkerne er beskyttet af sikkerhedssystemer, og drikkevandet tranporteres i lukkede anlæg, så forbrugerne kan føle sig trygge,” siger kommunikationschef i DANVA, Karsten Bjørno.

”Men forbrugerne skal selvfølgelig altid bruge deres sunde fornuft, hvis de oplever forandringer i smag og lugt.”

Forsvarets Efterretningstjeneste FET har vurderet, at truslen for, at et terroranslag mod drikkevandssystemer kan finde sted, er meget lidt sandsynlig. Det er nemlig sådan, at hvis det alligevel skulle lykkes gerningsmænd at trænge ind i systemerne, så vil det kræve meget store mængder forurenende stoffer at skabe en situation med sundhedsrisiko.

”Et angreb på vandforsyninger med risiko for sundheden er derfor mere af teoretisk karakter og ikke reel. Aftenens afsnit af ”Arvingerne” var alene udtryk for fiktion,” understreger Karsten Bjørno.

DANVA har for at berolige danskerne anmodet DR om at fremstille en artikel til DR.dk og/eller lægge DANVAs og myndighederne oplysninger på den facebookside, der omhandler ”Arvingerne”, og at henvise til http://svana.dk/vand/vand-i-hverdagen/drikkevand/haervaerk-og-terror/

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om Danva

Danva
Danva
Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg

7021 0055http://www.danva.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danva

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danva

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye