DPU-forskere: Regeringens program for en styrket tidlig indsats er godt, men ikke godt nok

Regeringen har afsat en milliard kroner til en fireårig indsats, der skal hjælpe sårbare børn og deres familier. Indsatsen omfatter sundhedsplejen, dagtilbud og forældresamarbejde i hjemmet. Udspillet fra Regeringen er godt – men ikke godt nok, mener de to lektorer fra DPU, Claus Holm og Ditte Winther Lindqvist, som har gennemgået regeringens program for tidlig indsats.

”Vi hilser Regeringens tiltag velkommen, men vi vil gerne ud fra det forskningsmæssige kendskab, vi har til feltet, bidrage med en kvalificering. Her har vi især blik for, hvordan sundhedsplejen, daginstitutionerne og socialforvaltningerne kan samarbejde bedre med henblik på at styrke opvækstvilkårene for gruppen af udsatte børn, og hvordan vi kan komme i dialog med deres familier, siger lektor på DPU, Aarhus Universitet Ditte Winther-Lindqvist, der forsker i den tidlige barndom.

Et presserende behov
Behovet for en ekstra indsats for de udsatte børn er presserende. Det er senest dokumenteret ved at 543 daginstitutioner med mange udsatte børn har søgt om bevillinger fra 1.000-dages-programmets pulje til ekstra pædagoger. Desværre var der i første omgang kun råd til, at 100 institutioner fik flere pædagoger til opgaven.

”Der er klart et behov for at prioritere området endnu mere. Vi ved fra den nationale såvel som internationale forskning på området, at jo tidligere vi sætter ind, jo større chance har vi for at påvirke de udsatte børns livsmuligheder i en positiv retning,” siger Claus Holm, der er lektor og institutleder på DPU, Aarhus Universitet.

Han understreger, at det i kølvandet på Regeringens lancering af 1.000-dages-programmet er vigtigt, at præcisere indsatsen og klæde de involverede på til opgaven. Og det er netop sådanne præciseringer han og Ditte Winther-Lindqvist skitserer i analysen af Regeringens 1.000-dages-program.

”For det første skal vi blive helt klare på, hvor og hvordan vi skal sætte ind. Dernæst skal vi se på, hvad de specifikke indsatser kræver af de professionelle – her tænker jeg særligt på de pædagoger og sundhedsplejersker, der står med udfordringerne til daglig. Hvilken form for opkvalificering har de brug for, hvis de skal løfte opgaven? Derfor munder vores analyse ud i syv konkrete anbefalinger, som især retter sig mod kommunerne, der skal implementere indsatserne i praksis,” siger Claus Holm.

Syv anbefalinger

Forskerne anbefaler:

1. at sundhedsplejens indsats fokuseres og udvides. Fokusering betyder, at den rettes mere målrettet mod børn og familier i vanskeligheder. Udvidelse betyder, at tilbuddet til disse børn og familier gøres mere flerstrenget og fleksibel i forhold til den diversitet af vanskeligheder og behov, som disse børn og familier repræsenterer. 

2. at der iværksættes en styrket forsknings- og undersøgelsesindsats, der nærmere identificerer udviklingen i forståelsen af risiko-familier eller familier i fare og hvilke professionelle redskaber og professionstiltag, der kan tages i anvendelse for at kvalificere identifikations-, opsporings- og særligt hjælpeindsatsen over for børn og familier i vanskeligheder.

3. at der iværksættes en styrket uddannelses- og efteruddannelsesindsats. Det vil være frugtbart at afdække holdningsforskelle indenfor og på tværs af faggrupper for at kvalificere den tidlige indsats yderligere i form af skabelse af en kommunal organisations- og teamkultur. Når det konkret gælder pædagoguddannelsen er det væsentligt at overveje en specialiseringsmulighed i uddannelsen for at kvalificere pædagogernes kompetencer indenfor 0-3 års området og i forældresamarbejde med udsatte familier.

4. at overgangen fra hjemmet til vuggestuen organiseres mere hensigtsmæssigt til gavn for alle børn, men i særdeleshed i forhold til børn fra udsatte og sårbare familier, der er særligt følsomme over for at blive kørt ind i dagtilbuddet samtidig med flere andre børn.

5. at gøre brug af ugentlig faglig supervision og forberedelsestid for personale i dagtilbud med mange udsatte børn. Endvidere bør der konkret afsættes ekstra midler til samarbejdet med sundhedsplejersken i de første 3 mdr. af overgangen til dagtilbud, i form af ekstra vikardækning, så primærpædagoger kan tage på hjemmebesøg og have møder og opfølgningsmøder med familier og andre involverede parter.

6. at sundhedsplejerskerne og pædagogerne påtager sig at agere mere korrigerende frem for kompenserende i forhold til familier, der har vanskeligheder med at løfte forældreopgaven.

7. at der generelt investeres yderligere i småbørnsområdet: i overgangen til dagtilbuddet, i at tydeliggøre krav til kompetenceudvikling i dagtilbudsregi og i en samfundsmæssig anerkendelse af de involverede faggruppers betydning for den tidlige indsats for udsatte og sårbare familier.

Læs hele analysen

Analysen er en opfølgning på DPU's magasin Asterisk nr. 89 om tidlig indsats