DOT - Din Offentlige Transport

DOT underskriver kontrakt med nyt bureau – målet er flere rejsende i den offentlige transport

Del
DOT – Din Offentlige Transport har skrevet under på en kontrakt med kommunikations- og reklamebureauet Advice. Bureauet skal støtte DOT med markedsføring og branding for at få kunderne tilbage efter mere end et år med Corona.
Foto: DOT Din Offentlige Transport
Foto: DOT Din Offentlige Transport

I takt med at samfundet genåbner ligger der en stor og vigtig udfordring i at få kunderne tilbage i den offentlige transport og til at ændre de rejsevaner, som passagererne har tillagt sig under corona-nedlukningerne. Kunderne skal atter få øjnene op for de fordele, der er ved at rejse med tog, bus og Metro.

- Med kontrakten kan vi for alvor starte arbejdet med at gøre opmærksom på, hvor godt et tilbud den offentlige transport er og sætte fokus på alle de tiltag, som DOT står bag for at forbedre rejsen med udgangspunkt i vores kunders ønsker og behov. I DOT har vi en række nye aktiviteter og udfordringer - og særligt vigtigt er at få kunderne tilbage efter corona. Vi har stor tiltro til, at Advice kan hjælpe os med at løse den opgave, fortæller Rune Jon Jensen, sekretariatschef i DOT.

Ved valget af samarbejdspartner lagde DOT særligt vægt på bureauets kundemæssige og strategiske indsigter.

- Kollektiv transport er essentiel, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, og hvis vi skal få vores infrastruktur til at hænge sammen i takt med, at vi bliver flere mennesker. Det er udgangspunktet for vores arbejde. Med Advice har vi valgt en partner, som fagligt kan hjælpe os med at styrke fortællingen om DOT og iscenesætte den offentlige transport bedst muligt, siger Rune Jon Jensen

Fakta:

DOT modtog mange ansøgninger til prækvalifikation, og et fint felt gik videre med endelige tilbud. Den 17. maj fik Advice tildelt kontrakten,g derefter indledtes de officielle 10 dages standstill periode. Fristen udløb den 28. maj og dermed er Advice DOTs nye reklamebureau per den 1. juni 2021.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: DOT Din Offentlige Transport
Foto: DOT Din Offentlige Transport
Download

Information om DOT - Din Offentlige Transport

DOT - Din Offentlige Transport
DOT - Din Offentlige Transport
Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby

https://dinoffentligetransport.dk/

DOT - Din Offentlige Transport er et samarbejde mellem DSB, Movia og Metroselskabet som omfatter al kollektiv transport på Sjælland og øerne. Vi har høje ambitioner om, at det skal være en god oplevelse at rejse med bus, tog og metro.

Vores mål er, at flere skal rejse sammen, i stedet for hver for sig – med omtanke og mundbind, afstand og håndsprit. Når flere vælger at transportere sig sammen, gavner det både klima og trængsel.

I DOT sikrer vi, at vores løbende forbedringer af den kollektive transport på Sjælland tager udgangspunkt i dine oplevelser, og vi inviterer dig til at blive en del af indsatsen for bedre rejser til gavn for alle.

Følg pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport

Ændringer i priserne i den offentlige transport på Sjælland fra januar 20241.11.2023 23:36:13 CET | Nyhed

Den 21. januar 2024 bliver priserne for at køre med bus, tog og metro på Sjælland, Lolland, Falster og Møn justeret. Det er DOT, Din Offentlige Transport, der fastsætter taksterne årligt. DOT er et samarbejde bestående af Movia, Metroselskabet og DSB. Fastsættelsen af næste års priser skal kompensere for de stigende omkostninger i samfundet generelt, og dermed også i den offentlige transport og samtidig være med til at sikre en sammenhængende service.

Offentlig transport på Sjælland bliver nu nemmere at finde ud af for turister27.6.2023 15:17:24 CEST | Pressemeddelelse

Danmark er et smukt land – især om sommeren – og det er der heldigvis mange udenlandske turister, der har opdaget. Men det har vist sig, at det ikke er så nemt for turisterne at finde ud af, hvad der kører hvorhen, og hvordan man køber billet. Derfor har DOT - Din Offentlige Transport - i samarbejde med en lang række turistorganisationer forbedret brugervenligheden på publictransport.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye