DØR: Beskat brugen af bilen fremfor købet – Dansk Energi: Klogt men urealistisk på denne side af 2030

Der bør lægges en skat på, hvor, og hvor meget, man kører i sin bil ved at indføre en kørselsafgift – i stedet for at bilejere, som i dag, betaler skat af at købe og eje en bil. Sådan lyder hovedanbefalingen i en ny rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd.

Hvis bilbeskatningen omlægges til en kørselsafgift som anbefalet, viser rådets beregninger, at der er 18 mia kroner at hente i samfundsmæssig gevinst. Anbefalingen vil betyde, at det bliver langt billigere at købe en ny bil, men til gengæld dyrere at køre i den, og Dansk Energi giver anbefalingen en tommel op.

- På langt sigt er der brug for en ny måde at beskatte mobilitet, og det er godt, at vismændene tager hul på debatten. At beskatte selve kørslen og dermed bilejerens påvirkning af f.eks. trængsel og støj – dét giver mening, siger Lars Aagaard, administrerende direktør, Dansk Energi.

Til gengæld er han betænkelig ved at køre fuld fart på at indføre en kørselsafgift, fordi det kræver et meget veludviklet overvågnings- og datasystem, så afgiften kan beregnes korrekt. Det er derfor en super kompleks opgave, og frem mod 2030 er det bedre at arbejde med det afgiftssystem, vi har med afgifter på brændstof, der følger vores nabolande samt videreførelse af den bilbeskatningsaftale, som et bredt flertal i folketinget indgik for et år siden, mener Lars Aagaard.

- En retfærdig kørselsafgift, der virker, kræver et enormt it-setup. Jeg kan godt blive bekymret for, om det reelt kan fungere, og om man undervurderer omkostninger og tid til udvikling af det nødvendige overvågnings- og it-system. Det er ekstremt komplekst og tidskrævende at udvikle så store it-systemer – tænk blot på ejendomsvurderingerne, så har man en fornemmelse af skala, siger han og anbefaler i stedet, at man ”kører i to spor” mod klimamålet.

- Byg på det, vi kender: Afgifter på fossilt brændstof på niveau med vores nabolande, justering af bilbeskatningen, som fastsat i rammerne af det politiske forlig fra 2020. Her skal vi i 2025 især se på beskatningen af plug-in hybridbiler, miljøzoner og betaling for parkering i de tættest befolkede byer – samtidig med der gennemføres forsøg med et system til at opkræve kørselsafgifter. På den måde mister vi ikke momentum i omstillingen af vores bilpark fra diesel og benzin til el, siger Lars Aagaard.

Omkostninger ved den grønne omstilling

Vismændene sætter også i rapporten fokus på de såkaldte tilpasningsomkostninger, de danske klimamål og den grønne omstilling medfører, når der indføres en ensartet CO2e-afgift. Især i landbruget og i visse dele af industrien, vil job forsvinde, hedder det i rapporten.

- Det er en utrolig vigtig diskussion og stor ros til vismændene for at tage fat på den. Den grønne omstilling vil give forskydninger på arbejdsmarkedet, store grupper af medarbejdere skal skifte branche eller geografi, og hvis det ikke bliver håndteret i god tid, mister den grønne omstilling opbakning. Der er dog ingen tvivl om, at det kan håndteres, siger Lars Aagaard og fortsætter:

- Vismændene har i denne omgang valgt at se bort fra de positive beskæftigelseseffekter, der følger af de mange store investeringer, der kræves gennemført for at nå 70-procents-målet, siger han.

- De har f.eks. ikke vurderet de positive beskæftigelseseffekter af de nye industrier, der vil opstå som følge af, at vi satser på grøn energi, brint og nye typer af elektricitetsbaseret brændstoffer. De positive effekter vil i høj grad falde i de områder af Danmark, som vil mærke forandringerne i f.eks. landbruget. Det fjerner ikke udfordringerne for landbruget, men realisering af 70-procents-målet åbner jo også nye erhvervsmæssige muligheder – og det skal med i ligningen, siger Lars Aagaard.