Doner dit juletræ til søens fisk
20.12.2019 13:09:59 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Send juletræet til fiskegenbrug. Sådan lyder budskabet fra Næstved Kommunes biologer, der sammen med Ørredfonden vil udlægge juletræer til fiskearterne helt og aborre i de tre klimasøer omkring Næstved by, i Susåen og Bjørnebæk Sø ved Kristiansholms Plantage.
Derfor indsamler Næstved Kommune i alt 140 juletræer på Affald+s genbrugsstation på Ved Fjorden 20 i Næstved. Træer bliver modtaget efter jul og frem til 6. januar 2020.
- Juletræerne fungerer egentlig som vugger for aborre- og helt-æggene, og det gør de, indtil æggene klækker i foråret. Aborrer og helt foretrækker at lægge deres æg, så de hænger på grenene frit i vandet. De ved nemlig godt, at hvis de lægger æggene på bunden af søen, så går de til. Og vi vil gerne have rigtig mange små aborrer og helt, da de er med til at skabe en god og naturlig tilstand i klimasøerne og i Susåen. Da aborrer og helt er rovfisk vil de mindske antallet af uønskede fiskearter, og vandet bliver simpelthen klarere. Med årene vil bestanden af aborrer blive så stor, at børn, unge og andre lystfiskere kan komme og dyppe snøren i søerne efter aborrerne, og måske hjembringe aftensmaden efter en vellykket fiskedag, lyder det fra Palle P. Myssen, biolog i Næstved Kommune.
Fiskes op igen i sommer
Når juletræerne er samlet ind, bliver de bundet sammen fire og fire og derefter sænket ned med klodser på godt en meter vand i de fire søer i midten af januar. Træerne vil være markeret med hvide bøjer på vandoverfladen og bliver fisket op af vandet igen i sommer, når æggene er udklækket, og fiskelarverne er store nok til at overleve udenfor julegrenenes beskyttende vingefang.
Hvis nogen har lyst til at hjælpe til med nedsænkningen af juletræerne, er man velkommen til at kontakte Palle P. Myssen på mail: pamys@naestved.dk.
Kontakter
Palle P. Myssen, biolog i Næstved Kommune, Center for Plan og Miljø, tlf. 2545 0102, mail: pamys@naestved.dk
Billeder
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Invitation: Forbered dig på dit barns møde med nikotin19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune inviterer forældre til gratis aften om unges brug af nikotin. Journalist Jacob Kragelund fra DR Kontant fortæller om børn og nikotinprodukter.
Børnene overhaler de voksne: Rekordhøj læselyst på bibliotekerne17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde overhaler børnenes læselyst de voksnes på bibliotekerne i Næstved Kommune. I 2025 stod børnematerialer for 51 procent af det samlede udlån.
Kontrolleret ild skal styrke naturen i Fårebakkerne16.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune gennemfører afbrænding for at skabe bedre vilkår for planter og dyr.
Elever dyster med robotter, biler og raketter i konkurrencen Super Power Challenge27.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 3., 4. og 5. marts udfordrer 631 elever fra 31 af kommunens 5. klasser hinanden i Super Power Challenge. Det er tiende gang, Næstved Kommune arrangerer konkurrencen, som skal styrke elevernes læring i faget natur/teknologi og deres innovationskompetencer.
Næstved og Vordingborg baner vejen for Sjællands nye store industrilokomotiv26.2.2026 10:45:58 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk styregruppe og millioninvesteringer sætter Næstved og Vordingborg kommuner turbo på udviklingen af Industrial Hub Zealand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

