Dom Pérignon

Dom Pérignon frigiver ny årgangschampagne fra et helt særligt år

Del
Champagnehuset lancerer den nye Dom Pérignon Vintage 2012, der afspejler et uforudsigeligt år med stor diversitet i både druer og vinmarker. Det har givet en unik champagne med en eksplosiv harmoni af kompleks syre og afrundet modenhed.

Hver eneste årgang fra Dom Pérignon fortæller en enestående historie om det specifikke år. År 2012 var på mange måder et udfordrende år for vinproduktionen. Naturen viste sig at være både uforudsigelig og uforsonlig med frost om vinteren og i foråret, intense hedebølger over sommeren, mens skybrud, haglstorme og kolde perioder dominerede, når vinrankerne blomstrede. Et varmt og tørt klima bidrog dog til modningen af frugten og mindskede alle bekymringer for druernes tilstand. 

Høsten startede den 10. – 26. september – afhængig af det enkelte jordstykke -, og druernes balance mellem friskhed og generøsitet afslørede et enestående potentiale. 

2012 var kontrasternes år 

I 2012 var hver eneste druevariant, region, by og vinmark i absolut topklasse, hvilket gjorde det muligt at udnytte modsætningerne; Kontrasterne mellem nord og syd, øst og vest, Chouilly og Mesnil, Hautvillers og Mailly, Aÿ og Bouzy. Modsætningerne mødes også i druerne med det delikate strejf af Chardonnay, som skaber en afrundethed og understreger vinens langvarige afslutning med sin syre kombineret med Pinot Noir druernes frugtighed og kompakte struktur.   

2012 var et uforudsigeligt år med mange kontraster. Det har skabt en eksplosiv harmoni i Dom Pérignon 2012

Smags- og duftnoter i Dom Pérignon 2012

Duften er fyldig og varieret med en kombination af blomster og frugt samt planter og mineralitet. Bouqueten leder tankerne hen mod hvide blomster og abrikos efterfulgt af friskheden fra rabarber og mynte samt mineraliteten fra aske - med et strejf af hvid peber. 

Smagen domineres af energi i ganen. Efter en indbydende åbning bliver champagnen hurtigt sprudlende og eksploderer med brusende bobler. Syre og bitre noter skaber en gennemtrængende afslutning præget af ingefær, tobak og ristede noter. 

Dom Pérignon Vintage 2012 er tilgængelig hos udvalgte vinspecialister og e-retail. Vejledende udsalgspris: 1295 DKK

Nøgleord

Kontakter

For mere information, flasker til test og billedmateriale kontakt:


Caroline Kjærbye-Thygesen
Mindshare/Hill+Knowlton Danmark
caroline.thygesen@mindshareworld.com

Katrine Guldager
Nordic Consumer Engagement Manager, Moët Hennessy
kguldager@moethennessy.com
+45 28 93 38 87

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Dom Pérignon

Dom Pérignon
Gammel Kongevej 60, 13. th
1850 Frederiksberg C

http://www.domperignon.com

OM DOM PÉRIGNON 

Dom Pérignon er dedikeret til udelukkende at skabe vintage-champagne. Hver eneste flaske Dom Pérignon indeholder kun de bedste druer, og champagnens intensitet er baseret på præcision. Dom Pérignons kreative ambition er en konstant søgen efter harmoni. Dom Pérignon produceres kun de år, hvor druerne betragtes som ideelle. 

Følg pressemeddelelser fra Dom Pérignon

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dom Pérignon

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye