Folketingets Ombudsmand

Dokumenter om myndighedernes COVID-19-bekæmpelse hørte ikke under miljøoplysningsloven

Del

Aktindsigt i visse dokumenter om myndighedernes håndtering af coronaepidemien skulle ikke vurderes efter miljøoplysningsloven, men efter offentlighedsloven. Det konkluderer ombudsmanden i en ny udtalelse.

En journalist søgte hos Sundhedsministeriet om aktindsigt i dokumenter, der lå til grund for et afsnit i den rapport om ”Håndteringen af covid-19 i foråret 2020”, som en udredningsgruppe nedsat af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen udgav sidste år. Afsnittet omhandlede regeringens orientering af Folketingets sundhedsordførere, og der stod bl.a.:

”Af en e-mailkorrespondance den 15. marts 2020 mellem departementerne i Sundheds- og Ældreministeriet og Justitsministeriet fremgår det, at man i Justitsministeriet er blevet opmærksom på ’… at ordførerne ikke blev orienteret specifikt om SSTs ’høringssvar’ under lovbehandlingen.’ En afdelingschef i Sundheds- og Ældreministeriet skriver ligefrem i en orientering den 15. marts 2020 af en række ledende medarbejdere i departementet i Sundheds- og Ældreministeriet, at Justitsministeriet er ’… halvt i panik over SSTs manglende opbakning til regeringens udmeldinger.’”

Journalisten bad om aktindsigt i alle dokumenter, der lå til grund for afsnittet. Han mente, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter miljøoplysningsloven ud fra blandt andet en argumentation om, at COVID-19 smitter gennem luften og dermed er en virus, der påvirker luftmiljøet i en sådan grad, at informationer om dens bekæmpelse hører under miljøoplysningsloven. Efter miljøoplysningsloven skal aktindsigt vurderes efter den tidligere offentlighedslov fra 1985 og ikke den gældende offentlighedslov. Det betyder bl.a., at hverken ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24 eller den såkald­te folketingspolitikerregel i lovens § 27 finder anvendelse.

Sundhedsministeriet imødekom kun delvist anmodningen. Afslaget blev truffet efter offentlighedsloven, da ministeriet ikke mente, at miljøoplysningsloven fandt anvendelse. Ministeriet henviste til sundhedsfaglige redegørelser, hvorefter COVID-19 primært smitter via dråbe- og kontaktsmitte og typisk inden for en afstand af 1-2 meter. Endvidere afslog ministeriet forskellige dokumenter med henvisning til ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at Sundhedsministeriet havde afvist at træffe afgørelse efter miljøoplysningsloven. Baggrunden herfor var, at ombudsmanden ikke har en fagkundskab, der gør ham i stand til at tilsidesætte de sundhedsfaglige vurderinger i forhold til, hvordan COVID-19 smitter, og hvor meget det påvirker luftmiljøet. Ombudsmanden mente heller ikke, at de omhandlede dokumenter på andet grundlag var omfattet af miljøoplysningsloven.

”Der er en naturlig interesse i at få mest mulig indsigt i myndighedernes håndtering af coronakrisen, og det er dermed vigtigt at få afklaret, om miljøoplysningsloven finder anvendelse. I den foreliggende sag kan jeg ikke kritisere Sundhedsministeriets vurdering af, at det ikke var tilfældet i forhold til de omhandlede dokumenter. Jeg kan dog ikke afvise, at smittebekæmpende tiltag kan være omfattet af miljøoplysningsloven, hvis deres effekt indebærer en miljøpåvirkning”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Søgte aktindsigt i interne mails

Sagen rejste også et spørgsmål om aktindsigt i en mailkorrespondance mellem medarbejdere i Sundhedsministeriet. Korrespondancen var blevet udleveret til den udredningsgruppe, der skrev rapporten om håndteringen af COVID-19 (den såkaldte Grønnegård-rapport).

Sundhedsministeriet havde afvist aktindsigt, da ministeriet mente, at korrespondancen fortsat var intern, selv om den var udleveret til udredningsgruppen. Ombudsmanden var enig i, at mailen ikke havde mistet sin interne karakter, da den var afgivet til udredningsgruppen til ”forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde”.

Ombudsmanden henstillede dog, at Sundhedsministeriet genoptager sagen og overvejer, om der er grundlag for at give indsigt i bl.a. nogle faktuelle oplysninger i den interne mailkorrespondance.

Læs ombudsmandens udtalelse.

Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Kirsten Talevski, tlf. 33 13 25 12

FAKTA

Reglerne om aktindsigt i miljøoplysninger findes i miljøoplysningsloven (lovbekendtgørelse nr. 980 af 16. august 2017), der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF. Dette direktiv inkorporerer Århus-konventionens regler om aktindsigt i miljøoplysninger og aktiv formidling af miljøoplysninger i EU-retten.

Ved miljøoplysninger forstås efter miljøoplysningslovens § 3 alle oplysninger, som vedrører bl.a. tilstanden i miljøelementer, som f.eks. luft, og foranstaltninger, herunder administrative foranstaltninger såsom politikker, lovgivning og aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke de enkelte miljøelementer, samt menneskers sundhedstilstand, i det omfang den påvirkes af de enkelte miljøelementers tilstand.

Hvis en aktindsigtssag skal vurderes efter miljøoplysningsloven, betyder det, at aktindsigt skal vurderes efter den tidligere offentlighedslov fra 1985 og ikke den gældende offentlighedslov. Det betyder f.eks., at ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24 ikke finder anvendelse. Læs også artiklen i ombudsmandens beretning for 2019 Er ”miljøoplysninger” et trylleord? og Overblik #22 ”Hvad er miljøoplysninger” i Myndighedsguiden på ombudsmandens hjemmeside.

Offentlighedslovens § 23 om interne dokumenter har følgende ordlyd:

Ӥ 23. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter. Som interne dokumenter anses

1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående.

(…)

Stk. 2. Dokumenter omfattet af stk. 1, der afgives til udenforstående, mister deres interne karakter, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde.”

Nøgleord

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden undersøger Gældsstyrelsens behandling af sager om frivillig betaling af gæld28.11.2022 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand har besluttet at indlede en undersøgelse af Gældsstyrelsens behandling af sager, hvor borgere frivilligt indbetaler på deres gæld til det offentlige. Ombudsmanden har fået flere klager fra borgere, ligesom der også har været artikler i medierne om borgere, der ikke har kunnet betale deres gæld til det offentlige, selv om de har forsøgt. Ifølge mediedækningen har det haft konsekvenser for de pågældende borgere at stå registreret som skyldnere i det offentlige system. De har efter det oplyste blandt andet haft besvær med at få udbetalt overskydende skat eller blive godkendt til boliglån. På den baggrund har ombudsmanden sendt et høringsbrev til Gældsstyrelsen, hvor han blandt andet beder om svar på, hvor lang tid det tager styrelsen at behandle de sager, hvor borgerne frivilligt forsøger at afvikle deres gæld. Ombudsmanden spørger også, om de sager, hvor borgerne foretager frivillige indbetalinger, udskilles til særlig behandling og eventuelt fremmes hos Gældsstyr

Udlændingenævnets sagsbehandlingstider er fortsat for lange25.11.2022 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Udlændingenævnet er stadig for lang tid om at afgøre sine sager. Det viser en ny egen drift-undersøgelse, som Folketingets Ombudsmand har gennemført. Undersøgelsen viser et voksende problem med nævnets ældste sager. Hvor de ældste sager i første halvdel af 2020 havde en sagsbehandlingstid på mellem to og tre år og udgjorde to procent af nævnets sager, var andelen af sager med en så lang sagsbehandlingstid i 2021 vokset til 14 procent. Desuden er sagsbehandlingstiden i nogle sager nu på mellem tre og fire år. Samlet havde 42 procent af nævnets afsluttede sager i 2021 en sagsbehandlingstid på et år eller mere. ”Udlændingenævnets sager har ofte afgørende betydning for de involverede, som kan have svært ved at komme videre med deres liv, før de modtager nævnets afgørelse. Selv om myndighederne de seneste år har iværksat en række initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstiden, må jeg desværre konstatere, at sagsbehandlingstiderne fortsat er for lange, og at nævnet stadigt bruger uaccepta

Embedsværkets bistand til indlæg på ministres private profiler på sociale medier rejser principelle spørgsmål10.11.2022 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

En borger klagede over, at han var blevet blokeret på den nu fungerende klima-, energi- og forsyningsministers profiler på Facebook og Twitter. De to profiler var oprettet af ministeren som privatperson, før han blev minister, men borgeren mente, at de nu reelt blev ført af ham i sin egenskab af minister, og at de dermed var omfattet af almindelige forvaltningsretlige regler i forhold til bl.a. blokering af brugere. På baggrund af oplysninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fandt ombudsmanden ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering af, at profilerne stadig føres af ministeren som privatperson og partipolitiker. Ombudsmanden kunne derfor ikke behandle borgerens klage over blokeringen, da ombudsmandens virksomhed alene omfatter ministres handlinger som minister, men ikke deres handlinger som privatperson og partipolitiker. Principelle spørgsmål Sagen har dog givet ombudsmanden anledning til at tilkendegive, at udviklingen i omfanget af embedsværkets bistand

Nyborg Kommune reviderer udmelding om ytringsfrihed for deres medarbejdere12.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Nyborg Kommunes hovedudvalg reviderer nu sin tidligere udmelding til medarbejderne og slår fast, at alle ansatte har ret til at udtale sig inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden gik af egen drift ind i sagen, da kommunens hovedudvalg i starten af september skrev til medarbejderne, at de burde gå til nærmeste leder, tillidsmænd eller HR med kritik i stedet for at gå anonymt til pressen. ”Det er vigtigt, at kommunens medarbejdere ikke er i tvivl om, de har ret til at udtale sig til pressen, og at der ikke kan stilles krav om, at en kritik kun rejses internt. Jeg er derfor glad for, at kommunen nu melder ud, at ytringsfriheden naturligvis gælder for alle medarbejdere,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Hovedudvalg beklager Sagen startede med, at kommunens hovedudvalg den 9. september 2022 udsendte en fællesmail til alle ansatte. I mailen blev de ansatte opfordret til at benytte sig ”af de sædvanlige kanaler, som nærmeste leder, tillidsmandssysteme

Japanske statsborgeres tilladelser til at arbejde i danske havbrug var ikke undtaget aktindsigt3.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere danske havbrugsvirksomheder får udenlandske arbejdstagere til Danmark for at hjælpe med at udtage rogn fra ørreder i rognsæsonen. En borger ønskede at få oplyst antallet af udenlandske arbejdstagere, især fra Japan, for en række virksomheder i slagtesæsonen 2021/22. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) oplyste, at der var givet 33 førstegangstilladelser til de omhandlede virksomheder. Der var tale om opholds- og arbejdstilladelser meddelt på baggrund af udlændingenes særlige individuelle kvalifikationer. Styrelsen og Udlændinge- og Integrationsministeriet afviste at oplyse antallet af tilladelser pr. havbrugsvirksomhed. Efter myndighedernes vurdering kunne oplysningerne om tilladelser pr. havbrugsvirksomhed medføre en risiko for identifikation af enkeltpersoner og dermed være omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 1, der undtager oplysninger om private forhold fra aktindsigt. Denne vurdering er ombudsmanden ikke enig i. Efter ombudsmandens opfattelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum