Dobbeltbelæg i fængslerne bør være en nødløsning
15.10.2019 11:20:36 CEST | Fængselsforbundet | Pressemeddelelse

På én dag i september var 134 indsatte placeret på 67 enkeltmandsceller. De mindste celler var på 7 m2, svarende til 3,5 m2 plads til hver indsat. Dermed lever Danmark ikke op til Europarådets Torturkomités minimumsanbefalinger.
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen har flere gange kritiseret brugen af dobbeltbelæg i Kriminalforsorgen.
"Dobbeltbelæg bør være en nødløsning. Det må aldrig være en generel måde at håndtere belægget på. Cellerne er simpelthen ikke indrettet til flere personer," siger han.
Fængsler og arresthuse har i de seneste to år haft et belæg på over 100 procent i gennemsnit.
For at det kan lade sig gøre, kræver det, at alle celler konstant er i brug, og at nogle indsatte placeres to og to på cellerne. Dobbeltbelægget er derfor blevet en fast del af hverdagen i fængsler og arresthuse.
"Da belægget steg for et par år siden, blev der talt om et akut pres, som krævede akutte løsninger. Efter to år med overfyldte fængsler er de midlertidige løsninger desværre ved at være permanente," siger Bo Yde Sørensen.
Kontakter
Bo Yde SørensenFormand
Tlf:72559998bys@faengselsforbundet.dkBilleder
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
René Larsen udpeget som fungerende formand for Fængselsforbundet17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets forretningsudvalg har i enighed udpeget forbundssekretær René Larsen som fungerende formand for Fængselsforbundet, efter Bo Yde Sørensen har forladt posten.
Bo Yde Sørensen stopper som formand for Fængselsforbundet16.9.2026 16:19:44 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen har valgt at give stafetten videre.
Danmarks ældste fængselsbetjent28.8.2026 13:17:51 CEST | Nyhed
Trods sine 70 år har fængselsbetjent Henning Schram ingen akutte planer om at stoppe. Han har snart 50-års jubilæum i tjenesten.
Arbejdsmiljørepræsentant i Nyborg Fængsel: "Arbejdsmiljøet er ikke-eksisterende"13.8.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Efter 10 år som arbejdsmiljørepræsentant i Nyborg Fængsel har Morten Ronny Pedersen valgt at råbe vagt i gevær.
Sårbare indsatte deler nu celler på Kragskovhede Fængsel11.8.2026 09:29:37 CEST | Nyhed
Også Kragskovhede Fængsel er blevet pålagt at oprette et markant dobbeltbelæg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

