DNV

DNV med udmelding til COP26: Paris-målene er opnåelig, men forudsætter massiv omdisponering af kapital

Del
  • Finanssektoren vil spille en nøglerolle i energiomstillingen, og sektoren står foran en række udfordringer vedrørende prissætning af risikoen på langsigtede projekter.
  • Nødvendig finansiering af energiomstillingen forudsætter politiske tiltag og forudsigelighed.

Hvis målene i Paris-aftalen skal nås kræver det en hurtig holdningsændring og en massiv omdisponering af kapital, udtaler DNV i specialrapporten Financing the Energy Transition.

Hvis verden skal nå 1,5-graders-målet, skal udledningen næsten halveres inden 2030. DNV anslår, at udledningen kun vil blive reduceret med 9 procent, og at verden vil have opbrugt sit 1,5-graders kulstofbudget allerede inden 2029.

En retfærdig og hurtig energiomstilling kræver en mærkbart øget involvering fra investorer, banker og myndigheder. For investorer kan det være krævende at prissætte risici for energiprojekter, der varer flere årtier. Mange af disse omfatter ny teknologi, der er afgørende for en hurtig energiomstilling. Situationen kompliceres yderligere af, at energisystemet er under hastig forandring samtidig med, at vi oplever et stadig varmere klima. Risici kan omfatte udstyr, der bliver forældet, infrastruktur, der rammes af klimaændringer, samt reduceret indtjening, hvis for meget kapital rettes mod et begrænset antal projekter.

"Vi opbruger kulstofbudgettet for hurtigt, og det bliver stadig vanskeligere at nå målene i Paris-aftalen. Verdens tilbageværende kulstofbudget skal bruges med stor omhu, og dette skal ligge til grund for fremtidige beslutninger – både hos myndigheder og hos beslutningstagere i finans- og erhvervssektoren. I DNV er vi teknologioptimister. Men potentialet i ny teknologi kan kun fungere, hvis de nødvendige love og tiltag er på plads nationalt og internationalt.Tilgængelig kapital skal mobiliseres og omdisponeres, hvis vi skal nå Paris-målene," siger Ditlev Engel, koncerndirektør for Energy Systems i DNV.

DNV mener, at energiomstillingen er finansielt realistisk. I den seneste udgave af ETO anslår DNV, at procentandelen af verdens bruttonationalprodukt (BNP), der bliver brugt på energi, vil blive halveret fra 3,2 procent i 2019 til 1,6 procent i 2050. Hvis denne BNP-andel holder sig konstant, vil overskudsmidlerne, der kan investeres i ren energi, blive øget med omkring 2 billioner dollar hvert år til ca. 63 billioner dollar inden 2050 – og det er mere end nok til at finansiere en omstilling i overensstemmelse med Paris-aftalen.

"Det er ingen tvivl om, at verden har økonomien til at klare klimaomstillingen. Udfordringen er, at investeringerne skal ske på forhånd og med en lang horisont. Det kræver, at myndigheder ikke alene forholder sig til langsigtede klimaforpligtelser, men også iværksætter kortsigtede klimatiltag. Målene skal være forankret i konkrete og troværdige udledningsgrænser, og de skal omsættes til handling allerede næste år – og derefter årligt. Det vil vi formidle til lederne på COP26," siger Engel.

Rapporten Financing the Energy Transition behandler de muligheder og udfordringer, som investorer, myndigheder, udviklere og energiselskaber nu står over for. Den nye rapport er udarbejdet i samarbejde med eksperter inden for international finans, politik og energi, og den viser bred enighed om, at verdens ledere er nødt til at nå til enighed om nye, kortsigtede tiltag på linje med langsigtede forpligtelser på COP26 i november.

Rapporten kombinerer DNV's femte Energy Transition Outlook (ETO) med input fra et bredt spektrum af forskellige ledere i energi- og finanssektoren. Disse synspunkter bliver diskuteret mere dybdegående i et åbent, timelangt arrangement i DNV-regi den 30. september kl 14.00-15.00

 

Kontakter

Anne Vandbakk, pressechef, DNV, mobil: +47 95206545, epost: anne.vandbakk@dnv.com


Anders Lindgren, kommunikationskonsulent, DNV, Energy Systems, mobil +47 901 32 880, e-post anders.lindgren2@dnv.com

Billeder

Forside af rapporten Financing the Energy Transition. Foto: DNV
Forside af rapporten Financing the Energy Transition. Foto: DNV
Download
Ditlev Engel, koncerndirektør for Energy Systems i DNV. Foto: DNV
Ditlev Engel, koncerndirektør for Energy Systems i DNV. Foto: DNV
Download

Information om DNV

DNV



DNV er et globalt selskab inden for kvalitetssikring og risikohåndtering og er repræsenteret i over 100 lande. Med sin brede erfaring og ekspertise fremmer DNV sikkerhed, effektivitet og bæredygtighed, sætter branchestandarder og inspirerer til nye løsninger. Uanset om det er godkendelse af et nyt skibsdesign, optimering af energiproduktion fra en vindmøllepark, analyse af sensordata fra en gasledning eller certificering af en fødevareproducents værdikæde, hjælper DNV virksomheder med at træffe gode og korrekte beslutninger og øge tilliden til virksomhederne og deres produkter og tjenester.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye