DN skuffet over grønt skatteudspil: Endnu et klimahjørnespark
23.11.2020 10:18:36 CET | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse

Foreningen havde håbet, at regeringen ville spille ud med et konkret bud på en afgift på drivhusgasser, som regeringen lovede tidligt på sommeren. Eller som minimum en køreplan for en fuldt indfaset afgift på alle drivhusgasser i 2030, hvor afgiften følger klimarådets anbefaling på 1.500 kroner per ton CO2.
I stedet er det blevet til en mindre ændring af energiafgifterne for virksomheder, og endnu et politisk hjørnespark i forhold til den afgift på drivhusgasser, som regeringens eget Klimaråd har anbefalet som det mest omkostningseffektive værktøj til at nå 70% målet i 2030.
Præsident Maria Reumert Gjerding siger:
- Jeg er virkelig ærgerlig over, at regeringen ikke har haft modet til at levere et reelt bud på, hvordan de kan leve op til klimaloven og løftet om 70% reduktion i 2030.
- Selvom det giver god mening, at hæve energiafgifter for virksomhederne, er det jo blot endnu et lille tiltag, som slet slet ikke er tilstrækkeligt for at nå vores høje klimamålsætninger.
- Vi er rigtig mange som havde håbet, at regeringen ville komme med et konkret bud på hvordan en CO2-afgift skulle se ud, og hvad prisen på forurening af klimaet skal koste. I stedet er det blevet til endnu et politisk hjørnespark.
- Vi bør som minimum politisk beslutte, at vi i 2030 skal have en fuldt indfaset afgift på alle drivhusgasser, som omfatter alle sektorer og hvor afgiften følger klimarådets anbefaling på 1.500 kroner per ton CO2.
- Som regeringens egen klimarådgiver har påvist, så bliver prisen for at nå 70 procent målsætningen dyrere desto længere vi venter. Så når regeringen bliver ved med at sparke bolden til hjørne og udskyde reduktionerne af drivhusgasser, sender de i virkeligheden en langt større regning videre til os alle sammen. Det er trist for klimaet - og dårlig købmandskab.
Sammen med CEPOS, SMVdanmark, CONCITO og Kraka indgik Danmarks Naturfredningsforening tilbage i juni 2020 en alliance for en CO2-afgift.
Kontakter
Emil NielsenPressechef
Tlf:31193246emil@dn.dkBilleder
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Naturstoppesteder: Nyt samarbejde skal få flere børnefamilier ud i naturen30.4.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
7 ud af 10 forældre vil have deres børn mere ud i naturen. I dag lancerer Danmarks Naturfredningsforening og trafikselskabet Movia konceptet Naturstoppested, der skal inspirere børnefamilier til at komme derud – helt uden bil.
Ny dom i sag om havbrug er en sejr for havmiljøet29.4.2026 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dom fra Østre Landsret om et Havbrug i Onsevig ved Lolland betyder, at godkendelser af havbrug fremover kræver grundige undersøgelse af, om de kan påvirke beskyttede naturområder negativt. En kæmpe sejr for havmiljøet, mener Danmarks Naturfredningsforening.
DN kræver markant skærpet kontrol af dyrevelfærd i svineproduktion27.4.2026 13:05:10 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen kalder i dag kontrollen med dyrevelfærd i danske svinestalde meget utilfredsstillende. Danmarks Naturfredningsforening er rystet over konklusionerne og kræver markant skarpere kontrol, også med halekupering.
Familier, foreninger og lokalsamfund tager fat: Affaldsuge kulminerer i weekenden17.4.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden mandag har skoler og dagtilbud samlet tonsvis af affald. I weekenden kulminerer Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling med 650 lokale arrangementer.
Nu starter Affaldsindsamlingen: Påskestorm kan give mere skrald i sækkene13.4.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag begynder den årlige affaldsindsamling, hvor danskere i hele landet rykker udendørs for at fjerne skrald fra naturen og byerne. I Danmarks Naturfredningsforening, der står bag indsamlingen, frygter man, at der er ekstra meget affald at samle som følge af den stormfulde påske.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

