DN: Nye naturnationalparker er et vigtig første skridt
19.6.2020 09:07:39 CEST | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Den vigtige indsats med at skabe mere sammenhængende natur i Danmark bliver nu for alvor sat i gang. Regeringen har sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet netop indgået en aftale, der betyder oprettelsen af de to første naturnationalparker i Danmark. De skal ligge ved Fussingø ved Randers og Gribskov i Nordsjælland.
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding glæder sig over den nye aftale.
- Naturen i Danmark har det elendigt, og det haster i den grad med en indsats. Derfor er det rigtig gode nyheder, at regeringen nu for alvor vil sætte i gang med at levere på et af de vigtigste naturløfter fra valgkampen, nemlig etableringen af de vilde naturnationalparker, siger Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
Danmark har allerede i dag nationalparker, men altså ikke parker hvor naturen har førsteprioritet. I foråret 2019 præsenterede den tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) en politisk aftale om naturgenopretning ved Fussingø, og nu kommer der med den nye aftale et projekt mere på landkortet.
- Det er positivt, at regeringen og støttepartierne fastholder Jakob Ellemanns aftale fra 2019 og samtidig kommer med nye initiativer. Det er rigtig godt, at vi nu får mere plads til naturen, i områder hvor det udelukkende foregår på naturens præmisser, for det er klart det vigtigste forhold til at få stoppet tabet af arter i den danske natur, siger Maria Reumert Gjerding.
Stadig langt fra mål
De to nye naturnationalparker forventes at sprede sig på et areal på ca. 1900 hektar, hvor dyr og vilde planter kan genskabe naturlige økosystemer.
Socialdemokraterne forpligtigede sig i et fælles naturudspil med SF før valget til at etablere 15 vilde naturnationalparker på et samlet areal på 60.000 hektar, svarende til størrelsen med Bornholm.
Der fremgår af den nye aftale, at arbejdet med flere naturnationalparker skal indgå i forhandlingerne om en biodiversitetspakke fra regeringen, som forventes til efteråret.
-Det er glædeligt, at et flertal i Folketinget nu vil arbejde videre med at sikre store sammenhængende naturområder i Danmark. Aftalen i dag er en begyndelse, men der er behov for en langt mere ambitiøs indsats i mange år, hvis vi skal vende biodiversitetskrisen. Derfor glæder vi os meget til at se regeringens forslag til en samlet, langsigtet naturpolitik, siger Maria Reumert Gjerding.
Stenrev og friluftsliv
Aftalen udmønter i alt midler for 105 millioner kroner. Ud over nationalparkerne bliver der afsat 10 mio. kroner til stenrev i havet og 35 mio. kroner i tilskud til sammenhængende arealer i og nær ved fem beskyttede og særligt sårbare naturtyper i beskyttede Natura 2000-områder. Yderligere afsættes 19 mio. kroner til at understøtte danskernes oplevelser i naturen.
-Det er positivt, at man også har tænkt havnaturen med ind i aftalen, for det er et område, som har været underprioriteret, og hvor der er markante problemer med biodiversiteten. Men aftalen her er stadig meget langt fra en indsats, som for alvor vil rykke noget, og derfor bliver det rigtig spændende at se et samlet langsigtet bud senere på året, siger Maria Reumert Gjerding.
Du kan læse aftalen på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside her.
Kontakter
Kasper Pihl Møller
Presserådgiver i Danmarks Naturfredningsforening
kpm@dn.dk
tlf: 26816228
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Kritisk stort iltsvind: Naturfredningsforening kræver styrket indsats for hårdest ramte fjorde11.9.2026 10:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindet i de danske farvande tegner igen i år til at blive rigtig slemt, som det har været de senere år, viser ny rapport fra Aarhus Universitet. Danmarks Naturfredningsforening opforderer regeringen og Folketingets partier til at styrke indsatsen mod kvælstofforurening omkring de fjorde, hvor problemerne er størst.
Vandselskaber og DN om nyt lovforslag: Vigtigt skridt mod beskyttelse af drikkevandet9.9.2026 13:18:44 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministeriet har i dag sendt forslag til et nationalt sprøjteforbud i høring. Lovforslaget er et vigtigt skridt mod effektiv beskyttelse af drikkevandet, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, Danske Vandværker og DANVA.
DN: Rigsrevisionens havbrugsrapport afslører myndighedssvigt af meget alvorlige dimensioner7.9.2026 13:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Alle 19 danske havbrug drives på forældede tilladelser fra 1990’erne, mens sager om nye miljøgodkendelser og placeringstilladelser trækker i langdrag. Danmarks Naturfredningsforening kræver nu, at politikerne rydder op.
DN: Dybt alvorligt, at kontrollen med pesticider er så mangelfuld7.9.2026 13:17:09 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen retter i dag en alvorlig kritik af myndighedernes kontrol med landbrugets brug af pesticider. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bør kontrollen strammes gevaldigt op, hvis den skal beskytte mennesker og miljø.
DN: Ny kvælstoflov kickstarter opgør med iltsvind og fiskedød3.9.2026 13:07:22 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening roser et bredt flertal i Folketinget for at tage ansvar for det danske havmiljø, og vedtage en ny lov der skal reducere landbrugets udledning af kvælstof fra gylle og gødning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
