DN kræver straksforbud mod populære svampegifte
Miljø- og Fødevareministeriet kan ikke længere ignorere de massive problemer, der er med svampegiften tebuconazol og andre azol-midler, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Når danske korn- og rapsmarker bliver sprøjtet med azol-midlerne, så sivernedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol ned i grundvandet, og i flere tilfælde over grænseværdien.
Det viser en ny rapport, som netop er blevet offentliggjort af forskningsinstitutionen GEUS, der på en række test-marker overvåger nedsivningen af pesticider til grundvandet. Ifølge den nye rapport fra testmarkerne er der fundet 1,2,4 triazol i 282 ud af 600 prøver fra grundvandsfiltre, hvoraf 24 oversteg grænseværdien på 0,1 mikrogram Pr. liter.
1,2,4-triazol er mistænkt for at være hormonforstyrrende for mennesker. Miljøstyrelsen indførte i 2014 forbud mod at bruge azol-midlerne om efteråret, men nedbrydningsproduktet bliver stadig fundet i grundvandet, og Miljøstyrelsen kan ikke gøre rede for, hvad årsagen er.
- Det er virkelig alarmerende, at det her giftstof bliver fundet i grundvandet i så stort omfang. I Danmark er vi heldige, at vi kan bruge vores grundvand til drikkevand, men de nye tal viser med alt tydelighed, at der er brug for en akut indsats, hvis det skal fortsætte, siger Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening og fortsætter:
- Vi anbefaler derfor på det kraftigste regeringen og Folketinget til at indføre et straksforbud imod de her gifte allerede fra næste år. Alt andet vil være at gamble med vores grundvand og drikkevand.
Skaber resistentes mod medicin
Og stoffet 1,2,4-triazol bliver altså ikke kun fundet under testmarker. Ifølge overvågningen af det danske grundvand, som Geus også laver, så nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol det næstmest udbredte stof. Det findes i 27 procent af alle boringer, i 4 pct. af tilfældene over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter.
Azol-midler bruges ikke kun i landbruget, men bruges også i medicin til at behandle svampeinfektioner. Og så sent som i oktober slog Statens Seruminstitut fast, at der er store problemer med behandling af kritiske svampeinfektioner hos patienter, fordi svampene udvikler resistens over for azol-midler, da stofferne samtidig bruges massivt i landbruget.
Samtidig er sprøjtegiften Tebuconazaol populær i landbruget som aldrig før. Ifølge de nyste tal fra Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik, som er fra 2017, så er salget af tebuconalzole næsten fordoblet fra omkring 45 tons i 2015 til 81 tons i 2017.
Tal stærkt forsinkede
Tidligere har forsøg fra SDU med azol-midler vist, hvordan drægtige hunrotter eksponeret for svampemidlerne blandt andet viste tegn på forsterskader og unger med misdannede kønsorganer.
GEUS, der sammen med Aarhus Universitet har lavet rapporten for Miljø- og Fødevareministeriet, har undersøgt for nedsivning af 24 stoffer i perioden juli 2015 til juni 2017.
Dermed er tallene stærkt forsinkede, og burde efter normal praksis være blevet offentliggjort helt tilbage i 2018.
Rapporten fra GEUS er en del af det såkaldte VAP-program, der overvåger, om og hvordan sprøjtegifte og deres nedbrydningsprodukter siver ned til grundvandet på seks marker, der drives med normal landbrugspraksis.
Fakta: Lovlige sprøjtegifte danner giftstof
- I Danmark er der godkendt fire aktivstoffer, der danner 1,2,4-triazol i jorden: epoxiconazol, propiconazol, tebuconazol og difenoconazol.
- Alle fire aktivstoffer findes i en række af de sprøjtegifte, som landbruget i dag bruger til at bekæmpe svampesygdomme i korn og andre afgrøder.
- De fire aktivstoffer udgør til sammen over en femtedel af det samlede forbrug af svampemidler herhjemme.
- Den nye VAP-rapport viser, at der ud af 168 prøver taget i en meters dybde er fundet 114 forekomster af 1,2,4-triazol. Rapporten viser desuden, at der i 282 ud af 600 prøver fra grundvandsfiltre er fundet 1,2,4-triazol, hvoraf 24 oversteg grænseværdien på 0,1 µg/L.
-
Ifølge overvågningen af det danske grundvand, som Geus også laver, så nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol det næstmest udbredte stof. Det findes i 27 procent af alle boringer, i 4 pct. af tilfældene over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter.
Kontakter
Kasper Pihl Møller
Presserådgiver
+45 26 81 62 28
kpm@dn.dk
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
DN og Sportsfiskerne: Danmark dumper i indsatsen for et bedre vandmiljø20.12.2025 09:13:00 CET | Pressemeddelelse
Ministeriet for Grøn Trepart har netop præsenteret den opdaterede udgave af Vandområdeplan 3, der skal sikre, at vandløb, søer, grundvand og kystvande kommer i god tilstand senest i 2027. Men planen er utilstrækkelig og indsatserne kommer for sent, mener Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
Naturfredningsforening om nyt klimamål: Chokerende uambitiøst18.12.2025 09:56:45 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har overraskende indgået en soloaftale om et klimamål på 82 procent for 2035. Det er chokerende uambiøst og en hæmsko for den fremadrettede klimapolitik, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Ny kvælstofaftale er et vigtigt skridt mod bedre havmiljø og natur3.12.2025 11:46:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over den nye politiske aftale, som markant skærper kravene til landbrugets udledning af kvælstof. Samtidig roser foreningen beslutningen om at etablere 10 nye store naturområder.
DN: Danmark skal have et ”Økokrim” – og forurenerne skal betale16.10.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal have alvorlige konsekvenser at ødelægge natur og miljø i Danmark. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der i et nyt udspil foreslår en ny særlig efterforskningsenhed.
Kritisk stort iltsvind: Naturfredningsforening opfordrer til indsats mod de mest kvælstofforurenende marker5.9.2025 12:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindet i de danske farvande tegner til at blive det værste i 23 år, viser ny rapport fra Aarhus Universitet. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer regeringen og Folketingets partier til at målrette kommende skærpede kvælstofkrav mod de marker, der forurener fjordene mest.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
