DN kræver fuldt stop for udledning af udenlandsk spildevand i dansk hav
10.1.2023 06:23:00 CET | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Klima- og miljøudvalget i Slagelse kommune valgte mandag at udskyde beslutningen om at give en ny tilladelse til, at virksomheden RGS Nordic kan udlede delvist renset industrispildevand fra den norske olieindustri i Agersø Sund syd for Skælskør.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) følger sagen tæt og arbejder målrettet for, at importen og udledningen af udenlandsk industrispildevand til dansk farvand bliver helt stoppet.
- Vi er klar til at klage prompte, hvis kommunen om en måned eller to alligevel vælger at lade RGS Nordic lukke tungmetaller og kemiske stoffer over grænseværdierne ud i sårbart dansk farvand, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i DN
I følge Maria Reumert Gjerding er hele tanken om at lade dansk hav forurene med giftig kemi fra den norske olieindustri absurd.
- Et helt kilo kviksølv bliver hvert år ledt ud i det lille havområde Agersø Sund. Det sker sammen med en lang række andre skadelige tungmetaller og kemiske stoffer. Mange af dem i mængder langt over grænseværdierne. Det må bare ikke fortsætte, lyder det fra Maria Reumert Gjerding, præsident for DN.
RGS Nordic har aldrig kunnet og vil fortsat ikke kunne overholde de fastsatte grænseværdier for en række miljøfarlige stoffer. Hele 17 ud af de 24 miljøskadelige stoffer, som virksomheden behandler, kan ifølge udkastet til en udledningstilladelse ikke overholde miljøkravene til udledningen - uden at det udledte spildevand først bliver fortyndet i en såkaldt blandingszone.
- Bundprøver fra Agersø Sund viser, at der er ophobet store mængder af bl.a. bly, zink, selen, kobber, antracen, cadmium, kviksølv og nikkel i havet. En gang var området omkring Agersø Sund det fineste fiskevand. I dag er fiskene næsten forsvundet, siger Maria Reumert Gjerding, og fortsætter:
- Det der foregår i Agersø Sund burde være dybt, dybt ulovligt, og vi skal ikke finde os i det. Det skal med andre ord stoppes. Nu!
Det er Miljøstyrelsen, der har givet importtilladelse til at sejle det forurenede oliespildevand fra Norge til RGS Nordics anlæg ved Agersø Sund. Og det er Miljøstyrelsen, der har vejledt Slagelse Kommune i forhold til en udledningstilladelse af det delvist rensede spildevand til Agersø Sund. Begge dele stiller dels Kammeradvokaten og jurister på området sig kritiske overfor. Derfor bør miljøministeren nu komme i spil, få ryddet op og stoppet udledningen.
- Jeg vil på det kraftigste opfordre miljøministeren til at få trukket importtilladelserne tilbage og komme helt til bunds i myndighedernes håndtering af den her sag. Det er utilgiveligt, hvis det viser sig, at myndighederne bevist har fortolket lovgivningen på bekostning af havmiljøet. At komme til bunds i den sag er en opgave, som bør ligge øverst på den nye miljøministers bord. Vi kan ikke fortsætte med at bruge vores fælles hav som losseplads, lyder det fra Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
DN jubler over historisk grøn regering2.6.2026 16:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nationalt sprøjteforbud, bedre dyrevelfærd, reduktion af svineproduktionen og høje ambitioner for klima og natur. Danmarks Naturfredningsforening kan ikke få armene ned over et historisk grønt regeringsgrundlag.
Ungdomsbevægelse i flor: Nu skal fællesskab for biodiversitet blomstre i flere byer27.5.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2023 har Danmarks Naturfredningsforenings ungdomsbevægelse FLOR været et grønt samlingspunkt for unge, der interesserer sig for natur og engagerer sig i biodiversitetskrisen. Med ny bevilling fra Tuborgfondet og 15. Juni Fonden kan flere unge blive del af det spirende og handlekraftige fællesskab.
Ny opgørelse: Op til 48 grise per indbygger22.5.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark producerer hvert år over 30 millioner grise. Det sætter spor i naturen, belaster lokalmiljøer og kan også få betydning for menneskers sundhed.
Gør en indsats for dit lokale vandmiljø: DN og VELUX FONDEN åbner puljen Blåt Guld18.5.2026 10:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Drømmer du om at gøre en forskel for et vandløb, en sø eller havet, men mangler økonomien og rammerne til at realisere din idé? Så læs med her.
Affaldsindsamlere fandt over 120 ton skrald6.5.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 200.000 danskere deltog i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling i midten af april. I løbet af en enkelt uge samlede de mere end 120 ton affald.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
