DN: Klimarådets rapport bør være et wake-up call for regeringen
26.2.2021 10:30:00 CET | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse

”Vores vurdering har hele tiden været, at regeringens klimapolitik lever ikke op til 70-procentmålet i klimaloven. Nu har vi det sort på hvidt fra Klimarådet. Med de politiske aftaler der er indgået på nuværende tidspunkt kommer vi kun en tredjedel af vejen og så mangler vi altså stadig omkring 13 millioner tons. Regeringen har taget alle de lavthængende frugter og udskudt de svære beslutninger. Den her rapport kalder virkelig på, at vi får genåbnet alle de klimaaftaler, der er indgået under denne regering”, siger præsiden i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
Hockeystaven dumper
Klimarådet kritiserer blandt andet regeringen for, at der ikke foreligger en tilstrækkelig konkret plan og proces for, hvordan regeringen forventer at opfylde det udestående reduktionsbehov. Næsten to tredjedele af reduktionsbehovet er i regeringens klimaprogram dækket af initiativer, der stadig blot er tekniske reduktionspotentialer.
”Jeg er glad for, at Klimarådet understreger, at regeringens håb om at teknologien reder os over målstregen i sidste øjeblik er enorm usikker. Vi har hele tiden sagt, at vi er nødt til at bruge de løsninger, som giver reduktioner her og nu i stedet for at vente på teknologiske fix. Det er en farlig strategi regeringen har lagt op til med sin hockeystavsmodel og nu bliver vi bakket op af Klimarådet. Vi kan ikke vente på teknologier, som ikke er færdigudviklet endnu – der er under ni år til 2030, som Klimarådet understreger”, siger Maria Reumert Gjerding.
Turbo på udtagning af lavbundsjord
For at bringe klimaindsatsen tættere på at kunne anskueliggøre, at 70-procentsmålet nås, fremhæver Klimarådet fem anbefalinger, som i særlig grad kan bidrage til effektivt til at opfylde målet. Ifølge rapporten ligger særlig tre virkemidler lige for - en indførelsen af en generelt drivhusgasafgift, accelereret vådlægning af lavbundsjorder og højere værdisætning af klimaeffekter i samfundsøkonomiske beregninger.
”Det positive er, at vi allerede kender mange af de løsninger, som skal til for at nå i mål. Klimarådet anbefaler bl.a., at vi sætter turbo på udtagningen af lavbundsjorder, hvilket vi sammen med landbruget har arbejdet på meget længe. Nu er landbrugsforhandlingerne så småt i gang og jeg håber, at regeringen læser Klimarådets anbefalinger meget nøje, så vi kan få konkrete virkemidler i brug, som vi ved vil gøre en kæmpe forskel med det samme”, siger Maria Reumert Gjerding.
I sine anbefalinger efterlyser Klimarådet en konkret køreplan mod 70-procentmålet samt en national strategi for CO2-fangst. Klimarådet lægger vægt på, at der hurtigst muligt lægges en klar strategi med tidsplaner, processer og milepæle for udvikling og implementering af teknologier og initiativer, som til sammen sikrer, at de forventede reduktioner kan nås i 2030.
”Klimaudfordringerne kræver grundlæggende strukturelle forandringer og større politiske visioner for det samfund vi vil have i 2030 og frem mod 2050. Den plan har vi ikke fået fra regeringen. Og vi mangler den. Lad os nu få en samlet køreplan for den grønne omstilling, som Klimarådet anbefaler, så vi ved, hvornår vi kan forvente en ensartet CO2-afgift, et stop for salg af nye fossile biler, udtagning af lavbundsjorderne, omlægning af landbrugets enorme kødproduktion og alle de andre redskaber, vi ved, vil bringe os i mål, men som af den ene eller anden årsag altid bliver skudt til hjørne inde i forhandlingslokalerne. Det her må og skal være et wake-up call for regeringen og hele Folketinget”, siger Maria Reumert Gjerding.
Med statusrapporten har Klimarådet dumpet regeringens klimapolitik og det er nu op til regeringen at fremlægge nye virkemidler og anskueliggøre, hvordan Danmark skal nå klimalovens målsætninger inden klimaministeren i december skal til klimaeksamen i Folketinget. Her kan folketingets partier aktivere klimalovens handlepligt, hvis regeringen ikke leverer en tilfredsstillende indsats.
Kontakter
Emil NielsenPressechef
Tlf:31193246emil@dn.dkBilleder
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Ny måling: 7 ud af 10 ønsker omgående sprøjteforbud31.10.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Høringsfristen for regeringens lovforslag om et nationalt sprøjteforbud udløber i næste uge. En ny måling viser, at syv ud af ti danskere er for et omgående sprøjteforbud i de områder, der er vigtige for beskyttelsen af drikkevandet, mens blot hver tiende er imod.
Efter stor stigning: DN opfordrer regeringen til at stoppe hamstring af pesticider30.10.2026 12:21:15 CET | Pressemeddelelse
Pesticidbelastningen steg i 2025 med cirka 33 procent, viser nye tal fra miljøstyrelsen. En væsentlig årsag er, at landbruget har hamstret PFAS-pesticider, inden forbuddet mod dem træder i kraft. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at den kommende pesticidstrategi gør op med hamstring og lukker hullerne i kontrollen med pesticider.
DN efter kvoteaftale: Fuld kontrol med torskebifangst er nødvendig27.10.2026 16:20:15 CET | Pressemeddelelse
EU's fiskeriministre har besluttet at fastholde bifangstkvoterne for torsk i Østersøen, selvom forskerne anbefaler nulfangst. Danmarks Naturfredningsforening kræver nu, at miljøministeren sikrer fuldt dokumenteret fiskeri, så der kommer reel kontrol med, hvor mange torsk der fanges og smides ulovligt tilbage i havet.
Danmarks Naturfredningsforening: Glædelig nyhed at regeringen nu endegyldigt lukker minkerhvervet23.10.2026 06:07:53 CEST | Pressemeddelelse
Det en kæmpe sejr for både dyrene og naturen, at vi nu endelig får sat punktum, siger direktør for Danmarks Naturfredningsforening i Lars Midtiby.
Københavns Vestegns Politi bliver sommerfuglepartner: 5.000 kvadratmeter skal hjælpe insekterne12.10.2026 09:24:02 CEST | Pressemeddelelse
Der er kommet mere liv og summen rundt om politigården i Albertslund. Københavns Vestegns Politi er i år blevet sommerfuglepartner hos Danmarks Naturfredningsforening og bruger nu aktivt et stort udeareal på at hjælpe insekterne og naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

