DN: Hormonskadelige svampegifte igen fundet i grundvandet

Resultaterne fra forskning er nu så klare, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke længere kan ignorere massiv forurening fra svampegifte, der trænger ned i grundvandet, hvor det kan måles over grænseværdierne. Det mener Danmarks Naturfredningsforening på baggrund af en ny rapport, som netop er blevet offentliggjort af forskningsinstitutionen GEUS, der på en række test-marker overvåger nedsivningen af pesticider til grundvandet.

Ifølge den nye rapport fra testmarkerne er nedbrydningsprodukt fra svampegift - 1,2,4 triazol – fundet i 397 ud af 672 prøver, hvoraf 18 oversteg grænseværdien på 0,1 mikrogram Pr. liter. I en meters dybde er det endnu værre. Her er stoffet fundet i 186 prøver ud af 215 prøver svarede til 87 procent, og i hver femte prøve var grænseværdien overskredet.

1,2,4-triazol er et nedbrydningsprodukt, der stammer fra svampegifte som tebuconazol og andre azol-midler. Den er mistænkt for at være hormonforstyrrende for mennesker. Miljøstyrelsen indførte i 2014 forbud mod at bruge azol-midlerne om efteråret, men nedbrydningsproduktet bliver stadig fundet i grundvandet, og Miljøstyrelsen kan ikke gøre rede for, hvad årsagen er.

Ifølge Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding, så bør de nye fund føre til et straksforbud:

- Det er stærkt alarmerende, at det her giftstof bliver fundet i grundvandet i så stort omfang. Vi anbefaler, at regeringen og Folketinget laver et straksforbud imod de her gifte allerede fra næste år. Alt andet vil være at gamble med vores grundvand og drikkevand, siger Maria Reumert Gjerding.

Styrelse afviser problemer
Og stoffet 1,2,4-triazol bliver altså ikke kun fundet under testmarker. Ifølge overvågningen af det danske grundvand, som Geus også laver, så er nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol et meget udbredt stof. Det er ifølge nyeste grundvandsovervågning, som også laves af GEUS, fundet fra 2011-2020 i 21,6 procent af alle boringer, i 5,9 pct. af tilfældene over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter.

Alligevel afviser Miljøstyrelsen af gribe ind, da man henviser til, at det årlige gennemsnit af 1,2,4-triazol i grundvand under testmarkerne på de målte marker ikke overskrider grænseværdien. En form for talgymnastik, som ikke anerkendes af Danmarks Naturfredningsforening.

- Når et stof bliver fundet over grænseværdien, så bør man gribe ind, og særligt når også grundvandsovervågningen peger på massive problemer. Derfor nytter det ikke, at myndighederne ved hjælp af talgymnastik forsøger at få problemerne til at gå væk. Man ved jo godt, at den er gal, og derfor er der tidligere lavet et indgreb i 2014. I Danmark er vi heldige, at vi kan bruge vores grundvand til drikkevand, men de nye tal viser med alt tydelighed, at der er brug for en akut indsats, hvis det skal fortsætte, siger Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforening har tidligere kritiseret den danske praksis med godkendelse af pesticider, hvilket også har været kritiseret af bla. Rigsrevisionen. Foreningen har sammen med en samlet vandsektor kommet med en kraftig appel til Regeringen og Folketingets partier om at reservere arealer til sprøjtefrie grundvandsparker, der hvor fremtidens drikkevand dannes.

Skaber resistens mod medicin
Azol-midler bruges ikke kun i landbruget, men også i medicin til at behandle svampeinfektioner. Statens Seruminstitut har tidligere slået fast, at der er store problemer med behandling af kritiske svampeinfektioner hos patienter, fordi svampene udvikler resistens over for azol-midler, da stofferne samtidig bruges massivt i landbruget. 

Yderligere er sprøjtegiften Tebuconazaol populær i landbruget som aldrig før. Ifølge de nyste tal fra Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik, som er fra 2020, så er salget af tebuconalzole fordoblet fra godt 34 tons i 2014 – året med indgrebet der skulle få anvendelsen til at falde - til 72 tons i 2020.

- Behovet for et indgreb bliver ikke mindre af, at der samtidig er problemer med, at svampegiftene skaber resistens, så svampeinfektioner hos mennesker i nogle tilfælde ikke længere kan behandles. Både miljø- og sundhedsmyndighederne bør veje hensynet til drikkevandet og folkesundheden højere end hensynet til økonomiske interesser i landbruget, siger Maria Reumert Gjerding.

Den nye rapport kan læses på GEUS hjemmeside.