DN glæder sig over ny aftale om udbygning af vind og sol
25.6.2022 10:30:46 CEST | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er netop blevet enige om at Danmark i 2030 skal have firedoblet produktionen af sol- og vindenergi på land samt mulighed for femdobling af hav-vindmøllestrøm. Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, roser den nye aftale:
- Jeg glæder mig over det høje ambitionsniveau. Vi har i Danmarks Naturfredningsforening i årevis efterspurgt mere vind og sol, og med den her aftale sætter vi gang i en historisk udbygning, siger Maria Reumert Gjerding.
Udover det høje ambitionsniveau med en firedobling af sol- og vind på lands, og en femdobling af havvind, glæder det præsidenten, at staten vil spille en større rolle i et udpege områder til vedvarende energi og sikre en bedre rådgivning til kommunerne om VE-projekter.
- Det er en den helt rigtige tilgang, at staten nu går ud og udpeger områder, som er særligt egnede til udbygning af sol og vind på land. Der er masser af plads i Danmark til vedvarende energi – det handler for os at se om bedre planlægning, rådgivning og hurtigere sagsbehandling. Vi tror meget på, at den her aftale kan være med til at sætte fart på udbygningen og reducere de lokale konflikter, når der skal opsættes sol- og vind.
I debatten om udbygning af vedvarende energi har der været en større debat om, at hensynet til natur og biodiversitet skulle underordnes behovet for udbygning af VE. Det glæder præsidenten, at den endelig aftale har fundet en god balance, hvor det understreges at udbygning ikke skal være på bekostning af hensynet til biodiversiteten.
- Vi står både i en klimakrise og biodiversitetskrise, hvor vi er tvunget til at løse begge kriser samtidig. Vi har advaret meget kraftigt mod at undertvinge naturbeskyttelsen i kampen for at få mere vedvarende energi. Derfor er vi også meget tilfredse med, at aftalen har fokus på biodiversitet, sameksistens og der ikke er blevet gjort alvor af truslerne om at tilsidesætte naturbeskyttelsen, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
- Vi har aldrig set en så markant udbygning af vedvarende energi før, og det er samtidig en stor chance for at gøre noget for vores ekstremt pressede natur. Vi skal sikre grundige miljøvurderinger af den store udbygning på havet og få biodiversitet med i udbuddene. Hvis man gennemfører solcelleprojekter klogt, kan der også gøre en forskel for naturen. Det skal vi sikre i den kommende tid.
Kontakter
Kasper Pihl Møller
Chefrådgiver for presse og public affairs
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Tlf.: +45 39174000
Mobil: +4526816228
E-mail: kpm@dn.dk
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
200.000 danskere ventes at samle affald i uge 1631.3.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til den helt store forårsrengøring, når Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling løber af stablen i uge 16. I hele landet rykker skoler, foreninger, virksomheder og familier ud med affaldssække og gribetænger for at fjerne andres efterladte affald. I alt forventes godt 200.000 børn og voksne at deltage.
Naturguider inspirerer børnefamilier til at gå på opdagelse i den lokale natur26.3.2026 07:58:26 CET | Pressemeddelelse
Påskedagene er en god anledning til at tage børnene med på tur i naturen. Men mange familier mangler inspiration til at folde naturen ud med deres børn. Der er hjælp at hente sammen med Tid til Turs frivillige Naturguider.
Industrielt fiskeopdræt skal betale for deres spildevand, som andre gør18.3.2026 14:46:13 CET | Pressemeddelelse
Hav- og dambrug bør ikke kunne fortsætte med at forurene vores danske vandmiljø uden at betale spildevandsafgift, ligesom andre gør. Det mener miljøorganisationerne Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
21 grønne organisationer kræver natur- og biodiversitetslov11.3.2026 07:04:00 CET | Pressemeddelelse
Naturen bør have en lov, der - ligesom klimaloven - sætter mål for, hvor stor en andel af Danmarks land- og havareal, der skulle være beskyttet og strengt beskyttet natur, lyder det i fælles opråb fra 21 grønne organisationer.
DN: En sejr for dansk havnatur med aftalen om Marine Naturnationalparker2.3.2026 18:56:37 CET | Pressemeddelelse
Det er historisk og en rigtig god nyhed for livet i havet, at Danmark nu får sine to første marine naturnationalparker med en stærkere beskyttelse af havnaturen og et forbud mod de mest ødelæggende aktiviteter, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
