DN glæder sig over landbrugsaftale: Et vigtig skridt i den rigtige retning

Regeringen har med et bredt flertal indgået en klimaaftale, der skal nedbringe landbrugets CO2-udledning med 55-65 procent i 2030, svarende til en reduktion på 6-8 mio tons/år.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding glæder sig over, at aftalen har hævet ambitionerne markant på både bindende klimamål og udtagning af lavbundsjord:

- Først og fremmest er det rigtig glædeligt, at der nu endelig er kommet en aftale som sætter rammerne for den grønne omstilling af landbruget, og som sætter nogle forholdsvis ambitiøse klimamål for, hvor mange reduktioner sektoren skal levere i 2030, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter.

- Jeg glæder mig særligt over, at der er kommet en ambition i aftalen om at udtage 100.000 hektar klimaskadelige lavbundsjorde, som vi tidligere har foreslået sammen med landbruget. Med aftalen tager partierne et rigtig godt skridt, som de skal have ros for. Det vil gavne klima, miljø og natur.

Maria Reumert Gjerding glæder sig samtidig over, at der med aftalen bliver lagt op til en væsentlig forøgelse af det økologiske areal i Danmark samt mere skovrejsning.

Behov for flere reelle reduktion nu og her

Aftalen lægger op til, at CO2-udledning fra landbrug og skovbrug skal reduceres med 6-8 mio tons frem imod 2030, men den indeholder kun virkemidler til at finde reduktioner på 1,9 mio tons. De resterende tre fjerdedele af reduktionerne skal findes gennem udviklingen af nye teknologier.

Maria Reumert Gjerding havde gerne set et større fokus på flere håndfaste og reelle reduktioner på vej mod 2030-målet.:

- Der er intet galt i at satse massivt på teknologi. Men FNs klimapanel har ret præcist understreget behovet for, at vi allerede nu går i gang med at reducere udledningerne. Vi kan ikke vente på, at teknologien redder os – derfor skal aftalen følges op med flere reelle reduktioner her og nu. Det handler blandt andet om udtagning af flere lavbundsjorde. Det bliver en bunden opgave, når aftalen bliver genbesøgt om få år.

Opstart på CO2-afgift for landbruget

En af de elementer i aftalen, som også glæder præsidenten er, at der afsættes midler til at udvikle CO2-driftsregnskaber for landbruget. Det er nemlig et vigtigt skridt på vejen til at indføre en ensartet CO2-afgift, som også omfatter landbruget, siger præsidenten:

- Det er gode nyheder, at partierne bag aftalen nu lægger op til, at en kommende CO2-afgift også kommer til at omfatte landbruget. Det er det mest omkostningseffektive klimaværktøj vi har, og det helt nødvendigt, at det kommer i spil i alle sektorer, hvis skal have en realistisk chance for at nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030, siger Maria Reumert Gjerding.

Kvælstofindsats skal være mere håndfast

Til slut er præsidenten glad for, at partierne bag aftalen nu forpligter sig til at de vil leve op til EU's vandrammedirektiv, som betyder at Danmark senest i 2027 skal have reduceret kvælstofudledningen med 13.1000 tons pr år. Men hun mener dog ikke, at virkemidlerne i aftalen er håndfaste nok.

- Det er vigtigt, at partierne nu har givet håndslag på, at Danmark skal overholde Vandrammedirektivet, så vi får bedre vilkår for livet i vores fjorde, åer og søer. Men aftalen svigter desværre i forhold til at bringe håndfaste virkemidler i spil til at nå målene, så vi ikke gentager landbrugspakkens fejl til stor skade for vores vandmiljø. Derfor bør man allerede nu gøre den såkaldte markmodel klar, så hver landmand får et udledningsmål. Det vil betyde en mere effektiv indsats for vandmiljøet og give landmanden valgfrihed end i dag til at kunne tilrettelægge sin drift, siger Maria Reumert Gjerding.