DN: Det haster med at få nedbragt Danmarks globale klimaaftryk
Danmark halter gevaldigt bagefter, når det gælder planer for reduktion af den CO2-udledning, som det danske forbrug skaber i udlandet. Faktisk er det danske CO2-aftryk i udlandet opgjort i regeringens globale afrapportering til 63 millioner tons CO2, hvilket er markant større end den nationale danske udledning på godt 44 millioner tons.
Klimarådet kommer i dag med en kritik af den danske indsats for at nedbringe det forbrugsbaserede klimaaftryk, og rådet mener, at der mangler både mål og retning for den danske indsats. Rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Mette Ranfelt er enig i kritikken:
- Det er tydeligt, at Danmark halter bagud, når det gælder nedbringelse af den CO2-udledning, som vores forbrug skaber i udlandet. Derfor er det positivt, at Klimarådet nu med rette kritiserer regeringen for ikke i tilstrækkelig grad at forholde sig til udledningerne fra det danske forbrug, og efterlyser at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk prioriteres højere, og at der bliver gennemført en mere målrettet indsats for at reducere den. Det er vi helt enige i, for det haster med at få nedbragt Danmarks globale klimaaftryk, siger Mette Ranfelt.
Savner mere faste reduktionsmål
Klimarådet anbefaler konkret, at der opsættes pejlemærker for det danske globale CO2-aftryk. Begrundelsen er, at det vil være for svært at opstille konkrete mål.
- Mange aktører har været ude og pege på nødvendigheden af, at vi sætter mål for de forbrugsbaserede CO2-udledninger. Det er lidt vagt at tale om pejlemærker. I stedet bør vi arbejde målrettet på, at Energistyrelsens Global Afrapportering forbedres, så der kan sættes konkrete, kvantitative mål på baggrund af data og målemetoder heri. Når lande som fx Sverige er i gang med det, så må det også kunne lade sige gøre i Danmark, siger Mette Ranfelt.
Hun understreger, at flere af de tiltag, som ellers er blevet meldt ud af den tidligere regering, aldrig har nået at se dagens lys inden valgkampen. Det gælder fx det lovede udspil om klimavenlig adfærd.
- Regeringen har meldt ud, at et udspil om klimavenlig adfærd skulle være med til at nedbringe udledningen, men udspillet er aldrig kommet. Det er svært at sige, hvad der er skyld i det, men det virker som om, at der er en politisk berøringsangst overfor tiltag, der for alvor kan gøre noget ved vores forbrugsmønstre, og det er ærgerligt, siger Mette Ranfelt.
Efterlyser strategi for cirkulær økonomi
Klimarådet kritiserer, at den danske klimaindsats ikke for alvor har fået taget fat på reduktion af international luftfart og udledninger af metan fra særligt landbruget, selvom Danmark faktisk har forpligtiget sig via det såkaldte ”Globale Metane Pledge”, til at nedbringe udledningen. For luftfart er den nye flyafgift væsentligt under andre EU-landes niveau, og for metan er den nylige landbrugsaftale ganske uklar, når det kommer til at konkrete virkemidler.
Danmarks Naturfredningsforening er enig i kritikken, men havde derudover gerne set, at Klimarådet efterspurgte en plan for cirkulær økonomi.
- Det undrer os, at rådet ikke peger på en styrket indsats ift. cirkulær økonomi, herunder en national strategi for cirkulær økonomi, med fokus på forbrugsreduktion og affaldsforebyggelse som et helt centralt redskab til at mindske vores forbrugsbaserede CO2-udledninger. Den oplagte vej til at nedbringe vores forbrug er jo mere genbrug, og bedre affaldsforebyggelse. Det bør fylde mere i debatten, siger Mette Ranfelt.
Klimarådets kommentering kan læses her på rådets hjemmeside.
Kontakter
Mette Hoffgaard Ranfelt
Miljøpolitisk chefrådgiver
+45 31 19 32 51
mette@dn.dk
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Kritisk stort iltsvind: Naturfredningsforening opfordrer til indsats mod de mest kvælstofforurenende marker5.9.2025 12:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindet i de danske farvande tegner til at blive det værste i 23 år, viser ny rapport fra Aarhus Universitet. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer regeringen og Folketingets partier til at målrette kommende skærpede kvælstofkrav mod de marker, der forurener fjordene mest.
7 ud af 10 forældre vil have deres børn mere ud i naturen1.9.2025 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn bruger mindre tid i naturen i dag, end deres forældre gjorde som børn. Det vurderer størstedelen af forældrene i hvert fald selv ifølge ny undersøgelse, der også viser et udbredt ønske om at få børnene mere ud. I dag starter Naturens Uge, der netop skal inspirere børnene og deres forældre til at tilbringe mere tid i naturen.
Natur på skoleskemaet: 144.000 børn skal udforske naturen i næste uge26.8.2025 09:55:58 CEST | Pressemeddelelse
Uge 36 er Naturens Uge, og i hele landet rykker skoler og dagtilbud udendørs for at gå på opdagelse i den lokale natur. Ugen skal inspirere børnene til at tilbringe mere tid i naturen, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der står bag den landsdækkende naturuge.
Jacob Mark ny afdelingschef i Danmarks Naturfredningsforening11.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største grønne organisation får ny afdelingschef for den faglige og politiske afdeling, Natur og Miljø.
Grøn koalition: Drop principper om slappe miljøkrav10.7.2025 06:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør droppe principper om minimumsimplementering af EU's regler for miljø- og naturbeskyttelse, opfordrer en række grønne organisationer og tænketank til i fælles opråb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum