DN begejstret: Ny EU-lov vil presse medlemslandene til at skabe fremgang for naturen

Når det kommer til naturbeskyttelse, er Danmark europæisk bundskraber. Men nu kommer EU-kommissionen den danske natur til undsætning med en ny lov, som skal sikre, at Danmark genopretter naturen. I 2030 skal 20 procent af EU's areal være naturgenoprettet. Og i 2050 skal den europæisk natur være i gunstig bevaringsstatus.

Det er den vigtigste lov for naturbeskyttelsen siden habitatdirektivet fra 1992. Og det kan betyde en stor gevinst for naturen og samtidig kan naturgenopretning af f.eks. skove, lavbundsjorde og marine økosystemer, mindske både udledning af klimagasser og medvirke til at øge kulstoflagringen, lyder vurderingen hos præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

- Sammen med klimakrisen er biodiversitetskrisen den største globale udfordring menneskeheden står i. Selvom kommissionens forslag rummer plads til forbedringer, kan det blive banebrydende for naturindsatsen i Danmark og EU. Og vi ser den nye EU-lov som en mulighed for et gennembrud for flere naturbaserede løsninger i klimakampen, hvor vi er tvunget til at samtænke løsningerne til klima- og biodiversitetskrisen.

Danmark vil blive tvunget til større indsats 

I Danmark bryster vi os af at være et grønt foregangsland. Men når det kommer til naturen, så ligger Danmark helt i bund i EU med den mindste andel af beskyttet natur og med en lige så nedslående fortælling om tilstanden af vores arter og naturtyper. 

Næsten al den danske natur er i dårlig tilstand, det gælder skovene, i havet og det åbne land.

- Den danske natur er generelt i en elendig forfatning og skiftende regeringer og flertal har ikke gjort nok for at bremse tilbagegangen for vores truede arter og natur. Nu kan vi meget vel blive tvunget af EU til at skrue op for ambitionerne og sikre mere plads til naturen og fremgang vores arter og naturtyper. Det kan blive en afgørende driver i den danske naturpolitik, siger præsidenten

Med den nye lov lægger kommissionen op til at arternes levesteder skal genoprettes og naturtyper skal opnå gunstig bevaringsstatus senest i 2050. Det vil konkret betyde at Danmark skal lægge en enorm indsats for alle de områder der er i dag, ikke har det godt. Samtidigt skal der udarbejdes forskningsbaserede nationale genopretningsplaner for alle de områder der skal genoprettes. 

Danmark bør følge op med dansk lov om biodiversitet  

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bør Folketinget gribe chancen og sikre Danmarks natur ved at lave en aftale om en biodiversitetslov med klimaloven for forbillede. 

- Hvis vi i Danmark alvorligt mener, at vi vil vende tabet af biodiversitet til fremgang for naturen, så har naturen brug for sin egen lov, som forpligter de kommende politikere på at leve op til ansvaret og sikre en langt bedre beskyttelse. Det er en oplagt dansk reaktion på det her udspil fra Kommissionen, siger Maria Reumert Gjerding 

-----------

Fakta:
EU kommissionens forslag til naturgenopretningslov

De vigtigste nedslag ifølge Danmarks Naturfredningsforening

Eksempler på de positive elementer: 

• Det overordnede mål om genopretningstiltag på 20 % af EU's land- og havareal inden 2030 kan med rette tolkning af indsatserne være et stort skridt.  
• At genopretningsindsatserne for naturlige levesteder, nu bliver omfattet af tidsfastsatte mål og delmål er meget positivt. Samtidig med at indsatserne og deres finansiering skal beskrives i nationale genopretningsplaner. Det har potentiale til at forbedre naturtilstanden i hele EU. 
• De mål der er foreslået for genopretning af landbrugs- og skovøkosystemer er også rigtig vigtige. De vil forpligte medlemsstaterne til at gøre fremskridt med hensyn til at minimere landbrugets og skovbrugets negative påvirkning. 

Her er der plads til forbedring:  

• Den Fælles Fiskeripolitik risikerer at spænde ben for naturgenopretningen på havet. Det kan konkret betyde at medlemslandes gode initiativer med genopretning af bestemte havområder, kan ødelægges af andre lande der kan fortsætte skadeligt fiskeri i det samme område. 
• Målet om genopretning af 25.000 km floder og vandløb er utilstrækkelig. Medlemsstaterne bør forpligtes til at fuld genopretning af mindst 15 % af EU's floder og vandløb, der svarer til 178.000 km inden 2030. 
• Målene for genvædning af organogene lavbundsjorde bør styrkes, så en større andel af de jorde, der anvendes til landbrugsformål, sikres genopretning. Set i lyset af, at drænede lavbundsjorde tegner sig for 5 % af EU's samlede drivhusgasemissioner, er nuværende målsætninger for uambitiøse.