DN: Aftale om trawlfrit område er rigtig godt for havnaturen
Regeringen og partierne omkring Finansloven 2022 er blevet enige om, hvordan aftalen om et trawlfrit Bælthavet skal udmøntes. Det skaber glæde hos Danmarks Naturfredningsforening.
- Det er en rigtig god dag for havnaturen i Bælthavet, der nu kan få fred og ro for bundslæbende fiskeredskaber, der igen og igen forstyrrer havbunden. Torskebestanden i Bælthavet er truet og tæt på kollaps. Et trawlforbud i Bælthavet kan blive startskuddet til den store genrejsning af vores havnatur og dermed også af torskebestanden, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.
Det trawlfrie område i Bælthavet kommer til at omfatte Storebælt og Langelandsbælt, samt Lillebælt med de sønderjyske fjorde - undtagen Flensborg fjord. Trawlforbuddet vil dermed også stoppe det ødelæggende fiskeri med muslingeskrab i fjordene, og Flensborg fjord bør også omfattes af denne beskyttelse.
Samtidig giver det trawlfri område bedre betingelser for det skånsomme fiskeri i hele Bælthavet.
- Det trawlfri område i Bælthavet giver mulighed for at et kystnært fiskeri med skånsomme redskaber kan udvikle sig i området. Det vil give mere liv på havbunden og i de små havne, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.
Torskens gydeområder skal gøres trawlfrie
Bælthavet er enormt vigtig for torskebestanden i den vestlige Østersø. Her findes både lavvandede opvækstområder for torsken, samt dybe render, hvor de store torsk opholder sig og samles for at gyde. I aftalen er de dybe render i den sydligste del af Bælthavet desværre ikke blevet trawlfrie, og det er en klar mangel i aftalen, lyder det fra DN:
- Hvis det for alvor skal lykkes at rejse torskebestanden igen, så skal de dybe render, hvor torskene gyder, og hvor der faktisk bundtrawles mest intensiv, også omfattes af trawlforbuddet. Så torskenbestanden kan få fred til at reproducere sig her og vokse sig stor igen, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.
Nøgleord
Kontakter
Claus Garde BergmannPresseansvarlig for hav og fiskeriDanmarks Naturfredningsforening
Tlf:61782480claus@dn.dkInformation om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Naturvenner roser milliarder til det grønne15.4.2024 10:36:59 CEST | Pressemeddelelse
Det er glædeligt, at regeringen og aftalepartier bag grøn fond sætter penge af til mere skov, drikkevandsbeskyttelse og havnatur, mener Danmarks Naturfredningsforening, der samtidig glæder sig over, at der ikke længere øremærkes penge til kemiske fodertilsætningsstoffer til kvæg.
Nikotinposer flyder flere steder: Nu vil naturvenner kortlægge problemet8.4.2024 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Godt halvdelen af danskerne oplever, at det flyder med snus og nikotinposer, mens to ud af tre oplever det som et stigende problem, viser ny undersøgelse. I forbindelse med Affaldsindsamlingen, der starter i dag, vil Danmarks Naturfredningsforening undersøge, hvor udbredt problemet egentligt er.
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by25.3.2024 14:24:20 CET | Pressemeddelelse
Når Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling løber af stablen d. 8. til 14. april, er det med massiv opbakning landet over. Alene fra skoler og dagtilbud er der tilmeldt 186.000 børn.
I morgen har Danmark opbrugt sin del af verdens naturressourcer for i år15.3.2024 11:48:08 CET | Pressemeddelelse
I morgen er det Country Overshoot Day i Danmark, der blot 11 uger inde i året har opbrugt sin andel af de ressourcer, som kloden kan genskabe på et år. Danmarks Naturfredningsforening efterlyser national strategi for cirkulær økonomi og en offentlig debat om, hvordan opfattelsen det gode liv ikke behøver at hænge sammen med et højt forbrug.
Affald langs vejene: Hver tredje dansker har kastet skrald ud ad bilvinduet9.3.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vejnettet er det sted, hvor danskerne oplever allermest henkastet affald, viser en ny undersøgelse. Undersøgelsen viser samtidig, at hver tredje selv indrømmer at have kastet affald ud ad bilvinduet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum