DMI’s grønlandske Facebook-side er i luften
25.3.2021 10:36:03 CET | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse

En stor del af den grønlandske befolkning har tradition for at bruge Facebook. Derfor har DMI oprettet en Facebook-side, som imødekommer den del af den grønlandske befolkning, der primært får sine nyheder gennem Facebook. De kan nu dagligt få relevant viden fra DMI på både grønlandsk og dansk.
Direktør Marianne Thyrring udtaler:
”DMI arbejder hver dag for, at rigsfællesskabets borgere kan få glæde af vores mange tjenester. Vi har rigtig megen vigtig viden om vejr- og klimaforhold at dele med den grønlandske befolkning – lige fra dagligdags vejrudsigter til når vejret raser og bliver farligt. Det får vi nu endnu bedre mulighed for med vores nye Facebook-side på grønlandsk, og vi glæder os til at komme i gang.”
DMI’s grønlandske Facebook-side vil dagligt dele vejrudsigter for Grønland og have fokus på Piteraq-varsling. Senere på året følger varsling for andre vejrtyper. Endvidere vil nyheder fra DMI med en grønlandsk snitflade deles på siden. Det kan være vejrrelaterede nyheder, nyheder om den aktuelle is-situation fra istjenesten eller nyheder om klimaforandringer fra det Nationale Center for Klimaforskning (NCKF). Alt indhold deles på både dansk og grønlandsk.
Vi vil bestræbe os på at besvare vejrrelaterede spørgsmål på Facebook-siden. Borgere, der har andre spørgsmål til DMI, stilles dog bedst gennem vores kundeservice.
Find DMI’s nye Facebook-side målrettet Grønland her:
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkBilleder

Information om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Havisen breder sig, men bliver tyndere29.10.2026 09:56:07 CET | Pressemeddelelse
Efter en rekordlav vinterudbredelse er havisen i Arktis kommet overraskende godt gennem sommeren. Men under overfladen fortsætter isen med at svinde. Omkring Antarktis er vinterisen for fjerde år i træk usædvanligt sparsom. Havisen er både et spejl af klimaforandringerne og med til at drive dem.
Vestjyderne løber med regnen28.10.2026 13:46:45 CET | Pressemeddelelse
Bor du i Vestdanmark, får du omkring 30 procent mere regn end i den østlige del af landet. Den nye rapport ’Klimastatus 2026’ fra DMI viser, at den markante forskel mellem øst og vest også består i fremtidens vådere klima.
Danmark har udsigt til markant færre frostdøgn28.10.2026 10:22:59 CET | Pressemeddelelse
Vinteren 2025-26 var den koldeste i Danmark i 13 år. Alligevel blev det kun til 52 frostdøgn. DMI-rapporten ‘Klimastatus 2026 viser, at frosten er på hastigt tilbagetog, men mildere og vådere vintre betyder ikke nødvendigvis mindre vedligehold af veje.
Byen holder på varmen – også når kroppen trænger til pause27.10.2026 13:04:57 CET | Pressemeddelelse
På varme nætter er danske storbyer omkring to grader varmere end det åbne land. Lokalt kan forskellen overstige tre grader. Den nye DMI-rapport ‘Klimastatus 2026’ sætter fokus på den varme, der bliver hængende efter solnedgang, og som kan blive en voksende udfordring for sundheden.
Højere hav giver stormfloden tag i flere bygninger26.10.2026 10:25:42 CET | Pressemeddelelse
En halv meter højere hav kan øge det bygningsareal, der trues af en 100-års stormflod, med mere end 150 procent. Ny analyse i DMI-rapporten ‘Klimastatus 2026’ viser, hvordan stigende havniveau gør stadig større dele af Danmarks bebyggelse sårbar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
