DMI opruster mod ekstremt vejr
Meteorologerne holder et vågent øje med vejret 24/7. DMI har siden 2016 haft en særlig farligt vejr-vagt, der varsler kommuner, beredskabsmyndigheder og forsyningsselskaber i hovedstadsområdet op til 36 timer i forvejen, når ekstremt vejr er under opsejling. På den måde kan myndighederne nå at forberede sig bedst muligt og tage de fornødne forholdsregler i god tid, inden det ekstreme vejr bryder løs. Nu opruster DMI og føjer kraftigt snefald, isslag og fygning til listen som farligt vejr-vagten holder særligt øje med.
”Klimaændringerne forårsager voldsommere vejr i Danmark, og det udfordrer os som samfund. Så det glæder mig, at vi med samarbejdsaftalen kan være med til at øge trygheden for borgerne og reducere de materielle skader i hovedstadsområdet. Ordningen her viser, at når vi øger dialogen og den faglige rådgivning, så stiger kvaliteten af beredskaberne og forsyningernes effektivitet under ekstreme vejrsituationer. I hele Danmark skal vi forberede os på en fremtid med mere ekstremt vejr,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Forsikringsbranchen har tidligere vurderet, at det store skybrud den 2. juli 2011 i København kostede op mod 6 mia. kr. Ekstreme vejrhændelser bliver kun værre og kommer hyppigere med klimaforandringerne, og derfor har DMI siden 2016 arbejdet tæt sammen med kommuner, beredskaber og forsyningsselskaber i hovedstadsområdet for at begrænse skaderne af det ekstreme vejr. Samarbejdet betyder, at DMI stiller en særlig farligt vejr-vagt til rådighed ved storm, kraftig regn, skybrud, forhøjet vandstand og nu også kraftigt snefald, isslag og fygning.
Skybrud og storm giver store udfordringer
I hovedstadsområdet har forsyningsselskaber, beredskaber og kommuner siden 2016 høstet gode erfaringer med aftalen om udvidet meteorologisk varsling fra farligt vejr-vagten. Aftalen omfatter bl.a. overvågning og formidling af vejrudviklingen helt lokalt for skybrud, kraftig regn og storm. Om erfaringerne fortæller operationschef i Hovedstadens Beredskab Mads Graversen:
”Vores opgave er at skabe tryghed for alle i kommunerne. Når eksempelvis en storm er på vej, kalder vi skærehold ud med motorsave, som står klar til at skære væltede træer fri fra vejbanerne i København. Så kan vi hurtigt afvikle trafikken, så alle, fra borgere til ambulancer, kan køre videre. Vores opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi har lært, at når vi samarbejder, bliver vi hurtigere og mere effektive til at løse opgaverne sammen under de ekstreme vejrforhold,” siger Mads Graversen.
Den nye udvidede aftale trådte i kraft 1. januar 2018.
Fakta: Sådan virker aftalen om DMI’s farligt vejr-vagt
Målet med farligt vejr-aftalen er at yde rådgivning og øge dialogen under ekstreme vejrsituationer, så kvaliteten af det samlede beredskab bliver højere. Samarbejdsparterne kan på den måde være med til at sikre borgere og forhindre materielle skader.
Aftalen har indtil videre været med til at forbedre, hvordan kommuner, beredskaber og forsyningsselskaber samarbejder lokalt under ekstreme vejrforhold. Meteorologen er i praksis omdrejningspunkt for dialogen med samarbejdspartnerne. Samarbejdet mellem parterne begynder op til 36 timer før vejrhændelsen alt efter hvilken vejrtype, der er udsigt til. Meteorologen indkalder til telefonmøder og sms’er løbende, når der er farligt vejr på vej til de områder, der er med i aftalen. Meteorologen rådgiver samarbejdspartnerne, og de kommunikerer både før, under og efter vejrsituationen.
Indtil videre er aftalen indgået hos forsyningsselskaberne BIOFOS, Frederiksberg Forsyning, HOFOR, KLAR Forsyning og NOVAFOS og de tilhørende kommuner og beredskaber. Samarbejdspartnerne har evalueret ordningen fra 2017. Evalueringen konkluderer, at samarbejdspartnerne sparer tid og ressourcer i forbindelse med ekstreme vejrsituationer. Det skyldes, at de har mere nuanceret information til rådighed og som beslutningsstøtte, og derfor kan forberede, planlægge og koordinere indsatsen bedre.
Aftalen er nu i 2018 udvidet med kraftigt snefald, isslag og snefygning.
Kontakter
Christian Lietzen, 4172 3876, chrli@efkm.dk
Billeder
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Presseinvitation: Teknisk brief Klimastatus og -fremskrivning 202423.4.2024 12:50:20 CEST | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet offentliggør Klimastatus og -fremskrivning tirsdag d. 30. april kl. 12:00. Forinden er der mulighed for en teknisk gennemgang. Tirsdag 30/4 kl. 11:00-11:45 Holmens Kanal 20, 1060 København K Tilmelding til pressekontakt@kefm.dk er nødvendig. Husk pressekort. Der kommer en ekstra teknisk brief torsdag d. 2. maj kl. 10.00-10.45.
Danmarkshistoriens største havvindsudbud skudt i gang22.4.2024 06:56:49 CEST | Pressemeddelelse
I alt udbydes der nu 6 GW havvind fordelt på 6 parker, når Danmarkshistoriens største havvindsudbud i dag sættes i gang. For hver gigawatt, der etableres, vil der blive produceret strøm svarende til 1 millioner danske eller europæiske husstandes elforbrug.
Ny rapport viser fremgang i udrulning af grøn varme16.4.2024 09:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Der er i 2023 kommet afklaring for mere end 100.000 danskere om, at fjernvarme er på vej, og mange flere kan komme til over det næste år. Med en ny rapport giver KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en status på udfasningen af gas i de danske hjem.
Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er på plads15.4.2024 18:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for transport og lagring af CO2 på tværs af Norge, Sverige og Danmarks grænser. Med aftalerne er målet om et europæisk storskalamarked for CO2-fangst og lagring rykket et skridt tættere på.
Danmark hjælper med at styrke Ukraines forsyningssikkerhed9.4.2024 15:06:03 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningssikkerhed er afgørende for Ukraine – både på kort og lang sigt. Danmark spiller en vigtig rolle i genopbygningen, den grønne omstilling og den akutte sikring af Ukraines forsyning. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er i Ukraine for at sætte fokus på det dansk-ukrainske energisamarbejde og genopbygning af et mere robust energisystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum