SkillsDenmark

DM i Skills dækker hele landet

Del
Fra Skagen, Tønder og Bornholm: Deltagerne i det forestående DM i Skills 2017 i Aalborg kommer fra alle dele af Danmark. Det viser en kortlægning fra SkillsDenmark. Interaktivt kort gør det muligt at se, hvilke fag lokale repræsentanter stiller op i.

Til redaktionen

Når DM i Skills 2017 holdes 26. - 28. januar i Gigantium, Aalborg, er hele landet repræsenteret.

Det viser en kortlægning baseret på deltagernes adresser.

Kortet findes i interaktiv version i link vedhæftet denne pressemeddelelse. https://www.google.com/maps/d/viewer?mid=1JPPwQY-rMQH9jFPYee1RnavVan4&ll=56.1149898220066%2C9.742125853125003&z=7

Ved klik på en af de blå prikker fremkommer information om, hvilket fag den pågældende stiller op i til DM.

I alt 290 unge fra Erhvervsuddannelserne er tilmeldt dette års DM i Skills. Arrangementet sætter rekord med hele 40 konkurrencefag og 16 demonstrationsfag. Hovedparten af deltagerne i konkurrencefagene træner i disse uger i fritiden eller på fuld tid på deres skole eller i virksomheden. Forud for det har de kvalificeret sig til DM gennem skolekonkurrencer og regionale mesterskaber.


Kontakt til den enkelte deltager med oplysning om mobilnummer og arbejdssted/erhvervsskole fås på 30281655 eller via mail til ps@skillsdenmark.dk 
NB: Kortet er vejledende. 

DM i Skills er en konkurrence, hvor de dygtigste unge inden for det enkelte fag viser deres evner. Dermed bidrager de til øget fokus på erhvervsuddannelserne. Selve konkurrencen løber over tre dage, hvor der arbejdes under tidspres foran et stort publikum med at gøre et bestemt stykke arbejde færdigt i den bedst mulige kvalitet. Opgaverne er skruet sammen, så man inden for det enkelte fag får afprøvet et bredt udsnit af kompetencer.

En film om DM i Skills 2016 kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=T7Is7b2kSTA 

SkillsDenmark er en non-profit organisation støttet af Undervisningsministeriet, arbejdsmarkedets parter, faglige udvalg, erhvervsskoler, fonde og virksomheder. Formålet  er at skabe øget positivt fokus på erhvervsuddannelserne gennem konkurrencer som DM i Skills, EuroSkills og WorldSkills. 2016 sluttede med EuroSkills i Gøteborg i starten af december, hvor fem af de syv deltagere på det danske landshold fik medaljer med hjem, bl.a en guld og tre bronze.


Næste WorldSkills holdes i oktober 2017 i Abu Dhabi. Her forventer SkillsDenmark at kunne stille med et landshold på 16 – 18 deltagere, hovedparten vindere af dette års DM. Det er de enkelte faglige udvalg bag hver uddannelse, der beslutter deltagelsen i WorldSkills.

Billeder

Links

Information om SkillsDenmark

SkillsDenmark
SkillsDenmark
Ny Kongensgade 15, 1. sal
1472 København K

http://www.skillsdenmark.dk

Følg pressemeddelelser fra SkillsDenmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye