DLG a.m.b.a

DLG henter 392 mio. kr. i Tyskland

Del

• Tyskland står nu for 61% af indtjeningen før skat i hele DLG-koncernen • Energiselskabet Team AG leverer igen rekordresultat • Grovvarekoncernen HaGe går frem i udfordret marked • Vitamin- & mineralforretningen Deutsche Vilomix sætter retning

Team AG
Team AG

DLG fortsatte sin fremgang inden for alle tre kerneforretningsområder – Grovvarer, Vitaminer & Mineraler samt Service & Energi – på et stærkt konkurrencepræget tysk marked med en omsætning på 29 mia. kr. i 2016. Dermed bidrager Tyskland med 61% af indtjeningen i hele DLG-koncernen før skat (EBT) på 392 mio. kr. Det er 82 mio. kr. bedre end i 2015.

”Succesen på det tyske marked er et resultat af års arbejde med omkostningsstyring kombineret med godt købmandskab. Vores stilling på det tyske marked inden for alle tre kerneforretningsområder ser fornuftig ud, og vi mener, at der er potentiale for yderligere vækst,” siger koncernchef Kristian Hundebøll.

Service & Energi: Stærkt regnskab fra Team AG
DLG’s tyske energiselskab, Team AG, leverede sit hidtil bedste regnskab med et resultat før skat (EBT) på 218 mio. kr. Team har 28 energisalgskontorer, 206 tankstationer og 70 byggemarkeder.

”Rekordresultatet i Team er skabt ud fra løbende effektiviseringer sammen med en pæn fremgang i den nordvestlige del af Tyskland. Team AG hører til blandt vores absolut bedst indtjenende selskaber og har fortsat store vækstmuligheder. Derfor har vi også øget vores ejerandel i selskabet, så vi i dag ejer 60%,” siger Kristian Hundebøll.

Grovvarer: Markant præstation af HaGe i et presset marked
DLG-koncernens tyske grovvareselskab, HaGe, forbedrer også sit resultat markant i et marked præget af hård konkurrence, en mindre høst i 2016, faldende totalmarked for foder samt lave priser på både kød og mælk. HaGe opnåede et resultat på (EBT) 120 mio. kr.

”Flere års hårdt arbejde med effektiviseringer og et stærkt kundefokus begynder nu at vise sig. Mens mange af vores konkurrenter i Tyskland har haft det svært, har især korn og foder bidraget positivt hos os i 2016,” siger Kristian Hundebøll.

Vitaminer & Mineraler: Endnu et godt år for Deutsche Vilomix
Deutsche Vilomix, der er en del af DLG’s stærke vitamin- og mineralaktiviteter i Vilofoss-gruppen, leverede ligeledes et godt resultat (EBT) på 54 mio. kr.

”Vitaminer & Mineraler er et afgørende forretningsområde for DLG, og Deutsche Vilomix er førende på det tyske marked på produktløsninger, kvalitet og rådgivning. Der er stærke synergier til resten af det tyske marked og til hele DLG-koncernen, og vi har endnu større ambitioner i Tyskland, det øvrige Europa og globalt inden for Vitaminer & Mineraler,” siger Kristian Hundebøll.

Nøgleord

Kontakter

Kristian Hundebøll, koncernchef/CEO, DLG: +45 2968 1950

Billeder

Team AG
Team AG
Download
CEO, Kristian Hundebøll, til møde om Årsrapport 2016
CEO, Kristian Hundebøll, til møde om Årsrapport 2016
Download
Bestyrelsesformand, Niels Dengsø Jensen, til møde om Årsrapport 2016
Bestyrelsesformand, Niels Dengsø Jensen, til møde om Årsrapport 2016
Download
CFO, Lars Sørensen, til møde om Årsrapport 2016
CFO, Lars Sørensen, til møde om Årsrapport 2016
Download
CEO, Kristian Hundebøll, til møde om Årsrapport 2016
CEO, Kristian Hundebøll, til møde om Årsrapport 2016
Download
Download
Direktionen i DLG. Fra venstre: Ole Christensen, COO. Kristian Hundebøll, CEO. Lars Sørensen, CFO.
Direktionen i DLG. Fra venstre: Ole Christensen, COO. Kristian Hundebøll, CEO. Lars Sørensen, CFO.
Download
Foderbus hos DLG
Foderbus hos DLG
Download
CFO, Lars Sørensen, til møde om Årsrapport 2016
CFO, Lars Sørensen, til møde om Årsrapport 2016
Download

Information om DLG a.m.b.a

DLG a.m.b.a
DLG a.m.b.a
Axelborg, Vesterbrogade 4A
1620 København V

33683000https://www.dlg.dk/

Om DLG-koncernen

DLG er Europas største grovvareselskab og er ejet af de danske landmænd. I 2016 havde vi en omsætning på 49 mia. kr., hvoraf størstedelen hentes i udlandet med Tyskland som det største udenlandske marked. DLG har ca. 6.500 medarbejdere i over 12 lande, heraf ca. 2.500 medarbejdere i Danmark og ca. 3.500 i Tyskland.

Følg pressemeddelelser fra DLG a.m.b.a

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra DLG a.m.b.a

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum