Djøf

Djøf: Vi skal ikke alle være kodehajer og teknikere

Del
Hold fast i dine kernekompetencer. Fremtidens arbejdsmarked har brug for problemløsning og sociale kompetencer i en digital tidsalder, lyder konklusionen i en ny stor analyse fra Djøf.


Selv om den offentlige debat om digitaliseringens konsekvenser alt for ofte handler om, at vi alle skal kunne kode eller have dybe tekniske kompetencer, er det langt fra det, fremtidens arbejdsmarked kommer til at efterspørge hos alle medarbejdere.

- Det er overhovedet ikke tilfældet. Der er brug for at nuancere, om tekniske kompetencer er svaret på alt. Der er i dag en kæmpe efterspørgsel på samfundsvidenskabelige kandidater på det private jobmarked og den nye rapport fra Djøf viser, at efterspørgslen overordnet går i retning af de kernekompetencer, som djøferne allerede besidder. De skal fortsat kunne analysere komplekse udfordringer og skabe løsninger indenfor rammerne af et givent felt. Digitaliseringen betyder så, at dette skal de gøre i kontekst af de nye muligheder og i samarbejde med andre fagligheder. Vi skal ikke alle være ens, siger Henrik Funder, formand for Djøf Privat.

Han efterlyser en fornyet debat om efteruddannelse for akademikere.

- Det er i samfundets interesse, at vi får genstartet debatten om livslang læring for alle faggrupper. Efteruddannelse skal være en ret for alle. Det rejser spørgsmål om finansiering og hvordan vi kan skrue et sådant system sammen, der tilgodeser både lønmodtagere og arbejdsgivere. Ved de sidste trepartsforhandlinger fik akademikerne et figenblad i form af et analysearbejde over de næste tre år. Vi er simpelthen nødt til at komme videre og diskutere, hvordan vi kan sikre efteruddannelse til hele den store gruppe af akademikere på arbejdsmarkedet. Det handler også om de tilbud, uddannelsesinstitutionerne tilbyder. De skal have incitamenter til at udvikle relevante efteruddannelsestilbud, siger Henrik Funder.

Fakta om analysen
Den nye rapport om djøfernes kompetencer er et led i Djøfs projekt ’A WorkingFuture’, hvor målet er at blive klogere på fremtidens arbejdsmarked. Analysen ligger i naturlig forlængelse af analysen med Mckinsey tal, som viste, at 20 pct. af djøfernes arbejdsopgaver i dag kan automatiseres med den eksisterende teknologi.

Rapportens konklusioner bygger på en analyse af 270.000 jobopslag rettet mod djøfere i perioden 2007-2017 kombineret med kvalitative workshops, hvor djøfere har bidraget med deres perspektiver omkring kompetenceefterspørgslen. Konsulentbureauet HBS har stået for arbejdet.

Rapporten kan læses her.

Få mere at vide
Henrik Funder træffes for yderligere kommentarer på tlf. 27 79 07 44. Spørgsmål om selve analysen, metode mv. kan stilles til Jan Ellebye, erhvervspolitisk chef i Djøf, tlf. 20 33 38 76.

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.

Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

Djøfs Trivselsalliance: Universiteter tager hånd om studerendes trivsel og indgår løfte21.3.2024 06:05:17 CET | Pressemeddelelse

Seks universiteter har nu indgået og forpligtet sig på et trivselsløfte, der skal forbedre de studerendes trivsel ved at inddrage trivsel som en del af de faglige aktiviteter. “Hvis vi virkelig skal lykkes med at gøre en forskel, er det vores overbevisning, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen på uddannelserne,” siger Kristian Lauta, formand for Djøfs Trivselsalliance og prorektor på Københavns Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye