Djøf

Djøf: Offentligt ansatte skal trygt kunne gå på arbejde

Del
Der er meget tilfredsstillende, at Retten i Viborg har sendt et klart signal om, at samfundet selvfølgelig ikke tolererer overfald på offentligt ansatte i sagen om overfald på en medarbejder i SKAT, siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

- Vi har været vidende til en usædvanlig grov sag, hvor en medarbejder i SKAT er blevet overfaldet uden for sit hjem i forbindelse med, at hun blot har passet sit arbejde.

Det siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig i forbindelse med, at der i dag er faldet dom i sagen, hvor overfaldsmændene er blevet idømt hhv. 3 år og 11 måneders fængsel og 3 års fængsel samt udvisning af Danmark for bestandigt ved Retten i Viborg.

- Det er på ingen måde i orden, at medarbejdere skal føle sig utrygge ved at gå på arbejde. Derfor er det meget tilfredsstillende, at Retten i Viborg med dommene har sendt et klart signal om, at samfundet selvfølgelig ikke tolererer overfald på offentligt ansatte, siger Sara Vergo og fortsætter:

- Heldigvis ser vi kun få af den slags sager i Djøf, hvor medarbejdere fysisk bliver forulempet, men der er ingen tvivl om, at vi ser tegn på en forråelse i samfundet, hvor verbale overfald fx på de sociale medier, er blevet en del af omgangstonen.

Sara Vergo understreger, at det er arbejdsgivernes ansvar at sikre, at der er et godt arbejdsmiljø på arbejdspladserne og herunder at medarbejdernes sikkerhed er passende og tilstrækkelig.

- Arbejdsgiverne skal lytte til medarbejdernes bekymringer og overvejelser om sikkerheden på arbejdspladserne er i orden. Og vi oplever heldigvis, at arbejdsgiverne tager medarbejdernes sikkerhed alvorligt. Mange steder har man lokalt en fornuftig dialog om, hvordan man kan indrette arbejdspladsen sådan, at medarbejdernes sikkerhed også bliver tilgodeset.

Sara Vergo advarer dog samtidig mod, at den offentlige forvaltning bliver mere lukket:

- Både ansatte og klienter har en interesse i en åben og tilgængelig offentlig forvaltning. Der er jo altid en balance mellem hensynet til sikkerheden – og at en sagsbehandler i den offentlige sektor, uanset om det er i SKAT, i statsforvaltningen, på socialkontoret eller i jobcenteret skal kunne se borgerne i øjnene. Man får altså ikke den bedste dialog og forståelse, hvis kommunikationen foregår gennem en pansret glasrude.

- Der er desværre ingen nemme løsninger, men der er ingen tvivl om, at man i dagligdagen skal ruste medarbejderne til at kunne agere i situationer, hvor borgere eller klienter handler i affekt, når de skal modtage en ubehagelig afgørelse, slutter Sara Vergo

Sara Vergo træffes for yderligere kommentarer på tlf. 31 37 39 20.

Nøgleord

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.

Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

Djøfs Trivselsalliance: Universiteter tager hånd om studerendes trivsel og indgår løfte21.3.2024 06:05:17 CET | Pressemeddelelse

Seks universiteter har nu indgået og forpligtet sig på et trivselsløfte, der skal forbedre de studerendes trivsel ved at inddrage trivsel som en del af de faglige aktiviteter. “Hvis vi virkelig skal lykkes med at gøre en forskel, er det vores overbevisning, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen på uddannelserne,” siger Kristian Lauta, formand for Djøfs Trivselsalliance og prorektor på Københavns Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye