Djøf

Djøf: Nye kompetencer i virksomhederne skal styrke væksten

Del
Regeringens vækstredegørelse viser, at der er behov for at løfte vidensniveauet i specielt servicesektoren. Der er brug for støtteordninger, der kan matche virksomheder og akademikere, påpeger Djøf.

Det går bedre for dansk økonomi, men Danmark har stadig udfordringer med lav produktivitet. Det er en af hovedkonklusionerne i Erhvervsministerens årlige Vækstredegørelse. Erhvervsministeren peger selv på, at vi i Danmark har en særlig udfordring med de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, hvor væksten har været lav sammenlignet med andre danske erhverv.

Det er en udfordring, som Djøf kan nikke genkendende til. Erhvervsministeriet har i år valgt at fokusere vækstredegørelsens indhold i retning af at udnytte digitaliseringens muligheder.

- Djøf er helt enig i, at dette er en af vejene til en øget produktivitet, og det er klart, at der i navnlig disse erhverv er potentiale i introduktionen af ny teknologi, siger Henrik Funder, formand for Djøf Privat og tilføjer:

- Djøf mener dog, at det mindst er lige så væsentlig og måske i høj grad en forudsætning, at vi sikrer, at de rigtige kompetencer er tilstede i disse virksomheder. En stor del af disse virksomheder er små og mellemstore, og en nylig undersøgelse fra Epinion, som Djøf og Akademikernes A-kasse står bag, viser, at den første akademiker som ansættes i gennemsnit giver en virksomhed en værditilvækst på 38 procent, og fører til 4,5 flere job i virksomheden – fortrinsvis jobs til faglærte og ufaglærte i forhold til virksomheder uden højtuddannede ansat.

- Derfor ser vi også, at erhvervslivet i stigende grad ansætter djøfere, og vækstredegørelsen peger da også på, at lidt over 60 pct. af de samfundsvidenskabelige kandidater i dag bliver ansat i den private sektor. Men der er fortsat et kæmpe potentiale, som vi ganske enkelt ikke har råd til at lade gå tabt. 8 ud af 10 SMVere har i dag ikke medarbejder ansat med en lang videregående uddannelse. Der er et presserende behov for at løfte vidensniveauet i navnlig de små og mellemstore danske virksomheder og en øget brug af forskellige fagligheder er netop forudsætningen, hvis vi skal have hevet produktiviteten op i et højere gear, påpeger Henrik Funder.

- Den udvikling sker ikke af sig selv. Vi har brug for ordninger, som formår at matche de mange små og mellemstore virksomheder, der ønsker at udvikle sig ved at få tilført nye kompetencer, med de mange højtuddannede, der ønsker en karriere i det private erhvervsliv. Det match er ofte svært, men ordninger som landdistriktsvækstpilot-ordningen – hvor puljen på 10 mio. kr. blev tømt på mindre end en måned – viser hvor stort et fokus, der er på dette i erhvervslivet, fordi potentialet er kolossalt. Derfor er der brug for at tilføre flere ressourcer til den slags ordninger, der ud over at styrke virksomhederne også adresserer udfordringen med at skabe vækst i landdistrikterne. Det er skuffende, at regeringen foreløbig ikke har ønsket at tilføre flere midler til vækstpiloterne i landdistrikterne, slutter Henrik Funder.

Kontakt

Henrik Funder, formand for Djøf Privat, tlf. 27 79 07 44.

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.

Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

Djøfs Trivselsalliance: Universiteter tager hånd om studerendes trivsel og indgår løfte21.3.2024 06:05:17 CET | Pressemeddelelse

Seks universiteter har nu indgået og forpligtet sig på et trivselsløfte, der skal forbedre de studerendes trivsel ved at inddrage trivsel som en del af de faglige aktiviteter. “Hvis vi virkelig skal lykkes med at gøre en forskel, er det vores overbevisning, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen på uddannelserne,” siger Kristian Lauta, formand for Djøfs Trivselsalliance og prorektor på Københavns Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye