Djøf

Djøf inviterer til konference om forretning og ledelse i bevægelse

Del

Hvordan træffer man beslutninger i en stadig mindre forudsigelig verden?

Hvordan træffer man beslutninger i en stadig mindre forudsigelig verden? Det spørgsmål debatteres på Djøfs ledelseskonference om ”Forretning og ledelse i bevægelse” den 15. november 2016.

Redaktionen er velkommen til at deltage sammen med de over 200 øvrige deltagere.

Program

En række spændende topledere, ledere og konsulenter fortæller, hvordan de leder og træffer beslutninger i en mindre forudsigelig verden. Hvilke strategiske overvejelser og forretningselementer lægger de vægt på, og hvilke ledelsesmæssige og strategiske holdepunkter prioriterer de for at lykkes.

Oplægsholderne er

Sally Khallash - Træf de rigtige lederbeslutninger i en kompleks og krævende hverdag

Virksomheder, som arbejder systematisk med beslutningsprocesser, øger deres performance og skaber forbedring i både strategi og eksekvering. Sally Khallash er ledelseskonsulent og tilknyttet Harvard University samt forfatter til den anmelderroste bog "Beslutningsstrategi".

Berit Doormann Kuhr - 100 teams igennem forandringsmaskinen

Berit Doormann Kuhr, afdelings-leder i Bankdata, fortæller om, hvordan det er at bedrive ledelse, når alt bliver vendt 180 grader rundt. For paradokset er, at jo mere selvstyrende teams bliver, jo større krav stiller det til din ledelse. 

Christian Bason - Form lederskabet. Og form fremtiden

Hvordan former man sit lederskab gennem ”design thinking”, så det skaber værdi under komplekse og uigennemskuelige markedsforhold. Christian Bason er direktør for Dansk Design Center, ph.d.-stipendiat og forfatter til en række bøger om design, innovation og ledelse.

Camilla Ley Valentin - Strategiledelse og beslutninger i vækstvirksomheder

Korte beslutningsprocesser, diversitet og et stærk netværk er forretningshemmeligheden på den succesfulde start up-virksomhed. Hvad kan store virksomheder lære af små start up? Camilla Ley Valentin er iværksætter, co-founder og CCO, Queue-it.

Kim Kristensen - Strategisk lederskab i pressituationer

Som leder skal du elske dine medarbejdere og have mod til at stille dig i den forreste linje, når det gælder. Så hvordan skaber man en unik strategi med konstant fokus på retning, beslutningskraft og "high performance"? Kim Kristensen er oberst, forfatter, dronningens ceremonimester og tidligere chef for den danske militærindsats i Afghanistan.

Læs mere på https://www.djoef.dk/kurser-og-arrangementer/arrangementer/emne/arrangement.aspx?m4c=9835&m4cct=2292&title=Dj-oe-fs+lederkonference+2016+-+Forretning+og+ledelse+i+bev-ae-gelse

Tid og sted, tilmelding

Konferencen finder sted i Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, 2300 København S i tidsrummet kl. 17.00-20.15. Henrik Funder, formand for Djøf Privat byder velkommen og afslutter konferencen.

Tilmelding ved henvendelse til undertegnede.

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Torben Gross, tlf. 21 49 01 73, mail tgr@djoef.dk

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er den faglige organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer over 91.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet.

Fælles for djøferne er deres centrale betydning for udviklingen og driften af såvel private virksomheder som offentlige organisationer. Djøferne løfter komplekse opgaver, der kræver analytiske evner og stor indsigt i nationale og internationale forhold. Djøfere varetager mange forskellige funktioner inden for ledelse, administration, økonomi, jura, kommunikation, HR, marketing, undervisning og forskning med mere.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum