Djøf: Gode uddannelsespolitiske forslag, der matcher virkeligheden
17.9.2018 12:11:45 CEST | Djøf | Pressemeddelelse
Dagens uddannelsespolitiske udspil er en fin opfølgning på Universitetsudvalgets arbejde. Djøf hæfter sig særligt ved uddannelsesminister Tommy Ahlers forslag om udvidet retskrav, der gør det muligt for de universitetsstuderende at prøve deres bachelorkompetencer af i virkeligheden uden at miste muligheden for efterfølgende at følge op med en kandidatgrad.
- Det er er et kærkommet opgør med det ensidige fokus på studietiden som noget, der skal overstås hurtigst muligt. Et udvidet retskrav giver de studerende mulighed for at forankre sig i den virkelighed, studierne er møntet på. Det kommer der både bedre kandidater og bedre studieliv ud af, siger Henning Thiesen, formand for Djøf.
Djøf er også begejstret for, at ministeren ønsker at udvide ordningen med erhvervskandidaterne, således at flere studerende får mulighed for at kombinere job og uddannelse. Også dette forslag er i fin samklang med de studerendes og virksomhedernes virkelighed, idet netop kobling mellem studie og job giver den gode vekselvirkning mellem teori og praksis, som fremmer den studerendes læringsudbytte og jobmuligheder efter endt uddannelse.
Omvendt har Djøf dog ikke stor tiltro til den 1-årlige overbygningsuddannelse, som uddannelsesministeren også foreslår.
- Der er intet, der peger på, at virksomhederne har brug for kortere uddannede eller et endnu større udbud af uddannelser at orientere sig i, tværtimod, på peger Henning Thiesen.
Djøf forudser da heller ikke, at den korte overbygningsuddannelse, som lidt forvirrende betegnes som en masteruddannelse, vil vinde stor udbredelse.
- Overordnet set er uddannelsesministerens udspil derfor udtryk for en opblødning af nogle meget stramme tøjler på universitetsuddannelserne. Dette er et tiltrængt tiltag, for med et stadig mere omskifteligt arbejdsmarked er der netop brug for øget fleksibilitet i studiernes faglige sammensætning og strukturer, konkluderer Henning Thiesen
Djøf hæfter sig endvidere ved, at regeringen også sætter fokus på nødvendigheden af at anerkende gode undervisere, at optagesystemet skal forbedres og at studerende skal have mere vejledning og feedback.
- Her bliver det interessant at se, hvordan de gode ord konkret kan udmøntes i praksis, når universiteterne bliver mødt med et fortsat krav om 2 pct. besparelser årligt, slutter Henning Thiesen.
Henning Thiesen træffes for yderligere kommentarer ved henvendelse til pressechef Torben Gross, tlf. 21 49 01 73.
Nøgleord
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: AI er blevet hverdag på jobbet – man kompetenceudviklingen halter29.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er på rekordtid blevet en integreret del af arbejdslivet. Men fire ud af ti har ikke fået tilbudt kompetenceudvikling inden for AI. Djøf opfordrer derfor både arbejdsgivere og regeringen til at tage ansvar for, at medarbejdere og ledere får de nødvendige kompetencer til at bruge teknologien ansvarligt.
Djøf: Vigtigt element i nyt regeringsgrundlag er det velfærdsforlig, som skal give mere fleksibilitet, mindre stress og ro om pensionsalderen2.6.2026 17:12:08 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens planer om et Velfærdsforlig 2.0 giver en tiltrængt mulighed for at skabe et mere fleksibelt arbejdsliv og reducere stress og sygefravær. Samtidig kan færre administrative byrder styrke virksomhedernes værdiskabelse og konkurrenceevne, mener Djøf.
Djøf: Afskaf klausuler, der bremser innovation og iværksætteri26.5.2026 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
De Økonomiske Råd peger i dag i deres nye rapport på, at manglende mobilitet på arbejdsmarkedet kan give virksomheder en uheldig magt. Djøf opfordrer Folketinget til at vedtage at afskaffe kunde- og konkurrenceklausuler. Klausulerne gør det sværere for medarbejdere at skifte job, dele viden og starte nye virksomheder.
Her er listen over 100 kvinder, der sætter aftryk på AI-udviklingen21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kommer der navn på 100 danske kvinder, som på hver sin måde er med til at forme udviklingen inden for kunstig intelligens i Danmark. Listen 100 Women in AI har til formål at synliggøre flere kvinder, der arbejder med AI. Listen skal derfor tjene som inspiration for andre kvinder og synliggøre bredden i måden at arbejde med AI på.
Djøf: Ledere bruger AI i stor stil – men hver fjerde føler at de mangler kompetencerne11.5.2026 10:43:35 CEST | Pressemeddelelse
”Det er problematisk, at så mange ledere ikke oplever, at de har de nødvendige kompetencer til at arbejde med og lede i forhold til kunstig intelligens. Når teknologien allerede fylder så meget i hverdagen, skal kompetencerne følge med,” siger Sara Vergo, formand for Djøf.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
