Djøf

Djøf: En god aftale på det statslige område

Del
Spisepausen er sikret, og vi har fået en god aftale efter et meget langt forhandlingsforløb, siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

- Vi holdt ud, vi holdt ord, og vi fik en god aftale, siger en glad og tilfreds Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, om den netop indgåede aftale om en ny overenskomst på det statslige område.

Forliget indeholder lige som forligene på det regionale og kommunale område en overenskomstmæssig sikring af medarbejdernes ret til en betalt spisepause, en samlet ramme på 8,1 pct. og en reguleringsordning uden privatlønsværn.

- De nærmere detaljer kan vi ikke offentliggøre endnu, men jeg er rigtig glad for, at vi kom i mål, selv om processen har været lidt barok, og det har holdt hårdt for at komme i mål. Vi har fået imødekommet vores hovedkrav i forliget. Vi holdt ord. Vi har hele tiden arbejdet for at finde en løsning, så det danske samfund ikke blev kastet ud i en storkonflikt, men det har også krævet benhårdt arbejde – og en masse tålmodighed siger Sara Vergo og tilføjer:

- Med det statslige forlig er alle kommet frem til målstregen. Fælleskabet gav en løsning for alle. Jeg håber, at kimen med forliget er lagt til et mere konstruktivt samarbejde for fremtidens offentlige sektor til gavn for medlemmerne, arbejdspladserne og samfundet.

Sara Vergo træffes for yderligere kommentarer på tlf. 31 37 39 20.

Nøgleord

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.

Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

Djøfs Trivselsalliance: Universiteter tager hånd om studerendes trivsel og indgår løfte21.3.2024 06:05:17 CET | Pressemeddelelse

Seks universiteter har nu indgået og forpligtet sig på et trivselsløfte, der skal forbedre de studerendes trivsel ved at inddrage trivsel som en del af de faglige aktiviteter. “Hvis vi virkelig skal lykkes med at gøre en forskel, er det vores overbevisning, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen på uddannelserne,” siger Kristian Lauta, formand for Djøfs Trivselsalliance og prorektor på Københavns Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye