Djøf: Drop besparelser på uddannelserne
30.8.2018 13:17:47 CEST | Djøf | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov for 2019 indeholder et forslag om, at omprioriteringsbidraget på 2 pct. på uddannelserne skal videreføres frem til 2022.
- Det er kortsigtet og kommer helt uundgåeligt til at påvirke udbuddet og kvaliteten af uddannelserne negativt. Allerede i dag er hele uddannelsessektoren presset af de årlige besparelser, konstaterer Henning Thiesen, formand for Djøf.
Han hæfter sig ved, at regeringen vil afsætte en pulje på 600 millioner kroner til et kommende udspil på universitets- og erhvervsuddannelsesområderne.
- Det er fint, men opvejer desværre ikke besparelserne fra den generelle grønthøster, som alle uddannelsesområder og herunder samfundsvidenskaberne lider under. Fjern nu det omprioriteringsbidrag allerede i 2019, siger Henning Thiesen.
Djøf er helt enig i regeringens ambitioner om at gøre det lettere for virksomhederne at ansætte udenlandsk arbejdskraft.
- Virksomhederne skal selvfølgelig kunne rekruttere medarbejdere med de rigtige kompetencer, uanset hvilken nationalitet, de har. Men i den forbindelse vil det også være oplagt at fjerne tidslerne fra skatteaftalen fra februar, hvor man gør det vanskeligere for danskere at arbejde og studere nogle år i udlandet, hvis de gerne vil vende tilbage til Danmark med deres viden og erfaringer, påpeger Henning Thiesen.
Finanslovsforslaget indeholder forslag om at investere i at få genoprettet SKAT.
- Det er godt og afgørende nødvendigt, at man får genetableret tilliden til et effektivt og velfungerende skattevæsen, der har de rigtige og moderne værktøjer. Det er fundamentet under det danske samfund. Desværre tager det tid og koster mange penge at råde bod på tidligere års massive besparelser, men der tegner sig heldigvis et bredt politisk flertal for at få genoprettet SKAT, fremhæver Henning Thiesen.
Henning Thiesen træffes for yderligere kommentarer ved henvendelse til pressechef Torben Gross, tlf. 21 49 01 73.
Nøgleord
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: SPS hjælper – men studielivet halter for studerende med funktionsnedsættelse31.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere studerende har en funktionsnedsættelse, men Djøfs nye studielivsundersøgelse viser, at mange fortsat møder barrierer i hverdagen. De er mindre tilfredse, føler sig oftere ensomme og har sværere ved at navigere i studielivet.
Djøf: Studerende oplever utilstrækkelig undervisning i AI31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er blevet en fast del af studielivet, men de studerende føler sig ikke godt nok klædt på. Det viser en ny studielivsundersøgelse fra Djøf blandt studerende på samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser.
Djøfs ESG-eksperter: Virksomheder nedprioriterer bæredygtighedsarbejdet med færre medarbejdere og lavere ambitioner21.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danske virksomheder ser ud til at skrue ned bæredygtigheden, viser ny analyse fra Djøfs uafhængige ESG-ekspertpanel. Budgetterne bliver mindre, stillinger forsvinder, og ambitionerne bliver skruet ned. Det kan koste virksomhederne dyrt på længere sigt – for bæredygtighed er en god forretning, lyder det fra Djøf.
Djøf: Flere fædre tager længere barsel – men lønnen halter stadig efter2.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire år efter nye barselsregler holder privatansatte fædre markant mere barsel. Men alt for mange kvinder og mænd må stadig holde orlov uden løn, fordi de enten ikke har ret til løn eller ikke har været ansat længe nok. Det begrænser både ligestillingen og mobiliteten på arbejdsmarkedet, mener Djøf.
Djøf: Færre business-studerende kan blive en bremse for dansk vækst27.7.2026 18:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Djøf ønsker årets nye studerende tillykke med studiepladsen, men advarer samtidig mod det faldende optag på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser. Det risikerer at forværre manglen på de kompetencer, som både virksomheder og den offentlige sektor får brug for i de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
