Djøf: Danskere i udlandet er en overset reserve
- Det er positivt, at regeringen med udspillet til at kunne rekruttere flere udlændinge til det danske arbejdsmarked gør mere for at imødekomme virksomhedernes behov for at kunne ansætte den rette arbejdskraft. Danmark er en lille åben økonomi, og vi er derfor stærkt afhængige af at kunne importere de bedste hoveder og eksportere de bedste løsninger, siger Henning Thiesen, formand for Djøf.
Han tilføjer, at for Djøf er det vigtigt, at administrative og bureaukratiske stopklodser fjernes, så vi i realiteten sikrer arbejdskraftens fri bevægelighed indenfor EU. Ligeledes bør der ikke være administrative arbejdsgange, der forhindrer et godt match mellem virksomhed og arbejdstager udenfor Europas grænser.
For Djøf er det imidlertid en afgørende pointe, at man ikke samtidig gør det vanskeligere for danskere i udlandet at vende hjem igen til det danske arbejdsmarked.
- Det er vigtigt, at vi kan tiltrække dygtige udlændinge, men det er lige så vigtigt, at danskere i udlandet kan vende hjem til et attraktivt og trygt arbejdsmarked. Derfor er det centralt for Djøf, at der i de kommende politiske forhandlinger også bliver kigget på, hvilke barrierer der forhindrer udenlandsdanskere i at vende tilbage til det danske arbejdsmarked, påpeger Henning Thiesen.
- Med forårets skatteaftale har regeringen lagt op til, at dagpengevilkårene for udenlandsdanskere bliver markant forringet, så de skal have opholdt sig i Danmark eller et EU/EØS land i 7 af de foregående 8 år. I Djøf kan vi ikke forstå, hvorfor regeringen på den ene side gerne vil tiltrække flere udlændinge, samtidig med at udenlandsdanskere står til at vende hjem til et mere usikkert arbejdsliv. Vi ved, at det får udenlandsdanskere til at genoverveje, om de har lyst til at vende til bage til Danmark, understreger Djøf-formanden.
Han fortæller, at Djøf modtager mange bekymrede henvendelser fra medlemmer, der undrer sig over, at de skal straffes på dagpengene, hvis de har arbejdet nogle år i udlandet – selv om de har betalt deres kontingent til A-kassen i Danmark.
Henning Thiesen træffes for yderligere kommentarer ved henvendelse til pressechef Torben Gross, tlf. 21 49 01 73.
Nøgleord
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Fjern opgaver, når de statslige budgetter falder18.6.2025 12:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil spare 5,5 milliarder kroner på udgifterne til statens administration frem mod 2030. Det får konsekvenser – og kalder på klare svar, siger Sara Vergo, formand for Djøf
EU risikerer at bremse bæredygtigheden – ny rapport fra Djøfs ESG-panel advarer mod for lave krav17.6.2025 09:53:11 CEST | Pressemeddelelse
Flere virksomheder vil slippe for at rapportere om bæredygtighed med EU’s omnibuspakke. EU-Kommissionens forslag til ændringer i bæredygtighedsreglerne møder kritik i ny rapport fra Djøfs ESG-panel.
Djøf enig med FH og Akademikerne: Pensionsalderen stiger for hurtigt12.6.2025 10:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er uholdbart at fortsætte med at øge pensionsalderen - for med den takt, politikerne har lagt op til, vil pensionsalderen stige hurtigere end vi bliver ældre, mener Djøfs formand Sara Vergo. Hun bakker op om den fælles udmelding fra FH og Akademikerne i Avisen Danmark.
Erfaren forhandler bliver ny forhandlingsdirektør i Djøf10.6.2025 15:26:17 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august 2025 er direktionen i Djøf igen fuldtallig. Det sker, når Mads Carstensen indtræder som Forhandlingsdirektør for Djøf. Han afløser John Wæver, som i februar i år trådte ned efter mere end to årtier på posten og samlet 37 år i Djøf.
Stærk erhvervsprofil bliver ny digital direktør i Djøf4.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra august udvider Djøf direktionen med stærke digitale kræfter, når Carsten Topholt tiltræder som ny digital direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum