Djøf

Djøf: Brug for at tale den offentlige sektor op – ikke ned

Del
Rigtigt med stærkere fokus på god ledelse i den offentlige sektor. Men det handler også om, at regeringen sikrer de rigtige rammer for ledelse, siger Hanne Fugl Eskjær, formand for de offentlige chefer i Djøf.

- Vi har en stærk og velfungerende offentlig sektor i Danmark. Det viser alle internationale undersøgelser. Men selvfølgelig kan den blive endnu bedre. Djøf er enig med regeringen i, at veldrevne offentlige organisationer er afgørende for både at skabe resultater og sikre trivsel på de offentlige arbejdspladser. Min oplevelse er, at netop god ledelse står meget højt på de offentlige chefers dagsorden. I hverdagen arbejder vi seriøst med at levere både god personaleledelse og gode resultater.

Det siger formanden for de ca. 7.500 Offentlige Chefer i Djøf, Hanne Fugl Eskjær, i en kommentar til regeringens udspil om en Ledelses- og kompetencereform.

Med en række gode initiativer og anbefalinger vil regeringen understøtte, at medarbejdere og ledere kan udvikle deres lederkompetencer og faglige kompetencer. Udover at nedbringe sygefraværet og løfte ledelseskvaliteten lægger regeringen op til, at der skal fyres flere offentlige chefer.

- Det er en myte, at der skulle være en håndsky kultur i den offentlige sektor mod at afskedige ledere, der ikke præsterer. De seneste tal viser, at I alt 210 offentlige djøf-chefer blev fyret i 2017, siger Hanne Fugl Eskjær.

Djøf er derfor også skeptisk over for et unuanceret fokus på den enkelte leder og hans eller hendes evner som leder. Dårlig performance afhænger ikke nødvendigvis af den enkelte person, men også af de rammer, man skal navigere i.

- Dårlige resultater i en afdeling eller en institution skyldes ikke nødvendigvis en dårlig leder. Vi er nødt til at se på rammerne – også de økonomiske og styringsmæssige. Det handler også om mindre politisk styring og mere plads til ledelse. Og ressourcer til kompetenceudvikling, fastslår hun.

Hanne Fugl Eskjær træffes for yderligere kommentarer ved henvendelse til pressechef Torben Gross, tlf. 21 49 01 73.

Nøgleord

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.

Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

Djøfs Trivselsalliance: Universiteter tager hånd om studerendes trivsel og indgår løfte21.3.2024 06:05:17 CET | Pressemeddelelse

Seks universiteter har nu indgået og forpligtet sig på et trivselsløfte, der skal forbedre de studerendes trivsel ved at inddrage trivsel som en del af de faglige aktiviteter. “Hvis vi virkelig skal lykkes med at gøre en forskel, er det vores overbevisning, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen på uddannelserne,” siger Kristian Lauta, formand for Djøfs Trivselsalliance og prorektor på Københavns Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye