Djøf

Djøf ansætter ny chef for public affairs

Del
Kirsten Marie Kristensen bliver ny chef for Djøfs afdeling for public affairs, presse og politisk interessevaretagelse.

Kirsten Marie Kristensen skal lede fagforbundets afdeling for politik og presse. Hun glæder sig til at varetage Djøfs nu 107.000 medlemmers interesser:

-        ”Medlemmerne i Djøf leverer hver eneste dag en helt uundværlig indsats, der får Danmark til at hænge sammen, sikrer, at vi har vækst, og at vi får løst de udfordringer, som vi som samfund står overfor. Derfor er jeg enormt glad og beæret over at få lov til at være med til at sikre gode arbejdsvilkår for alle Djøfs medlemmer,” siger Kirsten Marie Kristensen.

Direktør Sigge Winther Nielsen udtaler:

-        ”Jeg er rigtig glad for, at vi kan byde Kirsten Marie Kristensen velkommen i Djøf. Kirsten Marie har både hoved og hjerte med på arbejde, og hun har den erfaring og det lederskab, der skal til for at markere Djøf som en afgørende stemme i samfundsdebatten - både i medierne og hos lovgiverne,” siger Sigge Winter Nielsen, direktør i Djøf

Kirsten Marie kommer fra en stilling som politisk chef og souschef i Røde Kors. Hun er uddannet fra CBS i politisk kommunikation og ledelse.

-        ”Djøf er en fantastisk spændende organisation, fordi der blandt medlemmerne findes viden og potentiale til at løse rigtig mange af de samfundsudfordringer, som vi står overfor. Jeg glæder mig rigtig meget til at omsætte det til konkrete politiske resultater til gavn for os alle”, siger Kristen Marie Kristensen.

Kirsten Marie Kristensen tiltræder chefstillingen i Djøf 1. februar 2022.

Nøgleord

Billeder

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.

Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

Djøfs Trivselsalliance: Universiteter tager hånd om studerendes trivsel og indgår løfte21.3.2024 06:05:17 CET | Pressemeddelelse

Seks universiteter har nu indgået og forpligtet sig på et trivselsløfte, der skal forbedre de studerendes trivsel ved at inddrage trivsel som en del af de faglige aktiviteter. “Hvis vi virkelig skal lykkes med at gøre en forskel, er det vores overbevisning, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen på uddannelserne,” siger Kristian Lauta, formand for Djøfs Trivselsalliance og prorektor på Københavns Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye