Distributører melder sig ind i Landdistrikternes Fællesråd
26.8.2020 08:27:43 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Landdistrikternes Fællesråd oplever stor medlemsfremgang og kan nu byde velkommen til Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder.
Formand for Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder Lasse Ingemann Brodt udtaler:
- Vi ved, at både ugeaviser og reklamer er med til at holde Danmarks lokale handlende i live. Det er i annoncer i ugeaviserne og omdeling af reklamer, der gør det muligt for de lokale i landdistrikterne at få markedsført sig overfor kunderne i området. Og det er ofte de lokale ugeaviser der fortæller om hvad der foregår i byen af både kulturelle og politiske begivenheder. Landdistrikternes Fællesråd tager ansvar for at bevare Danmarks lokale handlende og sikre lokal puls i landdistrikterne. Det glæder vi os til at være en del af.
Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder har bl.a. FK Distribution A/S, Sjællandske Medier A/S, Nordjyske Distribution A/S, Skive Folkeblad, Bornholms Tidende og Samdi A/S som medlemmer.
Det nye medlem glæder formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- De lokale ugeaviser og tilbudsaviser spiller en væsentlig rolle for butikslivet og sammenhængskraften i de danske landdistrikter og lokalsamfund. Derfor glæder det mig at kunne byde Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder velkommen som medlem i Landdistrikternes Fællesråd.
- Lokalaviserne bliver distribueret sammen med tilbudsaviser. Den samdistribution sikrer, at lokalaviserne kan komme ud til alle husstande i lokalområdet, til en pris de kan betale. Forsvinder tilbudsaviserne, bliver prisen for omdeling af lokalaviser alt for høj. Det vil i mange tilfælde fjerne eksistensgrundlaget for den lokale ugeavis, hvilket vil være katastrofalt for lokalavisens funktion som informations- og nyhedsplatform samt lokaldemokratisk talerør, siger landdistriktsformanden og fortsætter:
- Detailhandlen har desuden gavn af muligheden for at kunne udgive fysiske tilbudsaviser helt lokalt. Derfor har vi en fælles sag for at sikre “nej-tak”-ordningen, som betyder at borgerne aktivt kan fravælge omdeling af tilbudsaviser, og at ordningen ikke erstattes af en ny “Ja tak”-ordning, som vil ramme hårdt.
Landdistrikternes Fællesråd var allerede tidligere på året medunderskriver på et fælles brev om konsekvenserne ved en Nej tak-ordning. Brevet blev sendt til erhvervsminister Simon Kollerup (S) sammen med Dansk Erhverv, Danske Medier, Kreakom, HK Privat, Grakom, ISOBRO, AOF, FOF, DSK, Fora, Dansk Detail, LOF, Dansk Ejendomsmæglerforening, DOF og Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder.
Som Danmarks overordnede landdistriktsorganisation indsamler, deler og kommunikerer Landdistrikternes Fællesråd viden og erfaringer til gavn for landdistrikter og yderområder. Derudover afholder rådet løbende arrangementer, møder og netværksaktiviteter for medlemmer og aktører, som beskæftiger sig med området.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum