Greenmatch.dk

Disse kommuner har det største forbrug af el i Jylland

Del
Tal indhentet fra Energinet.dk viser, at energiforbruget er over dobbelt så højt i Ringkøbing-Skjern Kommune sammenlignet med Aarhus Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune er, med et totalt energiforbrug på 1.049 kWh pr. indbygger, kommunen med det højeste forbrug af el i Jylland. Blandt de mere elbesparende kommuner ligger Aarhus Kommune med et totalt energiforbrug på 375 kWh pr. indbygger. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 524 kWh pr. indbygger.

GreenMatch.dk har undersøgt, hvor stort forbruget af el er i de danske kommuner. Undersøgelsen viser, at landsgennemsnittet for danskernes totale energiforbrug ligger på 524 kWh pr. indbygger, hvilket er i stor kontrast til Ringkøbing-Skjern og Aarhus Kommune.

Undersøgelsen viser blandt andet, at energiforbruget i Ringkøbing-Skjern Kommune er ca. dobbelt så højt som det gennemsnitlige energiforbrug i Danmark, mens energiforbruget i Aarhus Kommune er en del lavere end gennemsnitsforbruget.    

Så stor er forskellen på kommunernes erhvervsmæssige/offentlige og private energiforbrug

Der er en markant forskel på kommunernes erhvervsmæssige/offentlige samt private forbrug af el. Kommunerne, som har det højeste erhvervsmæssige/offentlige energiforbrug, er Kalundborg, Fredericia og Billund Kommune. Tager man et gennemsnit ud fra blot disse tre kommuner, bruger de i gennemsnit hele 570,66 kWh pr. indbygger. Dette er et relativt højt energiforbrug set i forhold til landsgennemsnittets erhvervsmæssige og offentlige energiforbrug, som kun ligger på 244,10 kWh pr. indbygger. De tre kommuners gennemsnitlige erhvervsmæssige/offentlige energiforbrug pr. indbygger er derfor mere end to gange højere end landsgennemsnittet.

De kommuner, som har det højeste private energiforbrug, er derimod Fanø, Odsherred og Gribskov Kommune. Tager man et gennemsnit ud af blot disse tre kommuner, bruger de i gennemsnit 409,5 kWh pr. indbygger. Førnævnte kommuner har derfor et væsentligt højere privat energiforbrug sammenlignet med landsgennemsnittets private energiforbrug på 168 kWh pr. indbygger. De tre kommuners gennemsnitlige private energiforbrug pr. indbygger er altså lidt over dobbelt så højt som landsgennemsnittet. 

Et stort erhvervsmæssigt og offentligt energiforbrug kan være årsagen til et højere totalt energiforbrug 

I Jylland er det Ringkøbing-Skjern Kommune, der har det højeste totale energiforbrug pr. indbygger, og Aarhus Kommune har det laveste. Der er noget, der tyder på, at jo højere det erhvervsmæssige og offentlige energiforbrug er, jo højere på listen rangerer kommunen over de største energiforbrugere overordnet set. Ringkøbing-Skjern Kommunes erhvervsmæssige og offentlige energiforbrug står for hele 70% af kommunens samlede energiforbrug, hvis man eksluderer ukendte samt andre forbrugere fra det totale forbrug af el. Derved er kun 30% af det samlede energiforbrug fra private, resten kommer altså fra det offentlige og erhvervslivet.

Er du interesseret i at vide mere om kommunernes energiforbrug, kan du læse mere her

Vi gør opmærksom på, at energiforbrug i ovenstående sammenhæng defineres som forbrug af el, hvilket er baseret på data fra Energinet.dk. Ligeledes er tallene, der bruges i denne pressemeddelelse, forbrug pr. måned med udgangspunkt i december 2018.    

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Greenmatch.dk

Greenmatch.dk
Greenmatch.dk
Høffdingsvej 34
2500 Valby

70 70 20 51https://www.greenmatch.dk/
GreenMatch.dk er en unik sammenligningstjeneste af grønne produkter, hvori brugeren modtager op til flere tilbud fra leverandører af det produkt, de ønsker. På denne måde opnår brugeren den bedste løsning, da tilbuddet er skræddersyet til lige netop dem. GreenMatch.dk sparer derved brugeren tid og ressourcer ved at undersøge markedet for dem - helt gratis.

Følg pressemeddelelser fra Greenmatch.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Greenmatch.dk

Husk energitilskud, når du energiforbedrer din bolig17.12.2019 13:43:11 CET | Pressemeddelelse

Skal du energiforbedre din bolig i 2020, f.eks. ved at få installeret solceller, jordvarmeanlæg eller varmepumpe, så bør du huske, at du i de fleste tilfælde kan få et energitilskud til dit projekt. Du kan tilmed få et håndværkerfradrag på op til 12.200 kr. Hos GreenMatch.dk kan du læse om mere om, hvad du kan få energitilskud til, og om du er berettiget til håndværkerfradrag til dine energiforbedringer. Foruden at blive mere miljøvenlig kan du spare penge på el- og/eller varmeregningen.

Disse kommuner har det største forbrug af el på Sjælland24.10.2019 09:14:57 CEST | Pressemeddelelse

Tal indhentet fra Energinet.dk viser, at energiforbruget er omkring fire gange højere i Kalundborg Kommune sammenlignet med Frederiksberg Kommune. Kalundborg Kommune er, med et totalt energiforbrug på 1.395 kWh pr. indbygger, kommunen med det højeste forbrug af el på Sjælland. I den anden ende ligger derimod Frederiksberg Kommune med et totalt energiforbrug på 232 kWh pr. indbygger. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 524 kWh pr. indbygger.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye