Dispensation sender knap 13 mio. kroner til opsagte medarbejdere i Københavns Lufthavn og virksomheder i flybranchen
18.9.2020 09:28:47 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Mange mennesker, der har arbejdet i flybranchen, står uden job på grund af coronakrisen, og flere kommer til. Københavns Lufthavn har opsagt 555 medarbejdere, Sunclass Airlines 146 medarbejdere og Danish Refuelling Service samt SST Fuelling Services må sige farvel til henholdsvis 12 og 11 ansatte.
Jobcenter Tårnby har derfor søgt om midler fra varslingspuljen for at lave en særlig indsats, der skal hjælpe de fyrede over i et andet job, da man vurderer, at de ikke kan forventes tilbage til arbejdet i lufthavnen foreløbigt. Jobcentret peger på, at der er mange ufaglærte eller grupper af faglærte, som vil få svært ved at finde et andet arbejde på det lokale arbejdsmarked, og mange har brug for opkvalificering for at kunne lave et brancheskift.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard dispenserer fra de normale kriterier, fordi der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang, og muligheden for at finde et andet job i nærheden er begrænset.
Hjælpen til de afskedigede i Københavns Lufthavn er på ca. 10,4 mio. kroner. Der er ca. 2,1 mio. kroner til opsagte medarbejdere i Sunclass Airlines, mens 400.000 går til indsatsen for personerne fra Danish Refuelling Service og SST Fuelling Services.
Opkvalificeringen skal ske til brancher med mangel på arbejdskraft. Kurserne vil bl.a. være rettet mod lager og logistik, forskellige former for kørekort, detailhandel og salg og service.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- De store tab i flybranchen på grund af corona giver nogle kæmpemæssige udfordringer i hele Københavnsområdet, men især på Amager. Regeringen har gjort en masse for at holde hånden under tusindvis af job, men vi undgår ikke fyringer, når der ikke er meget arbejde tilbage for en hel branche.
- Mit håb er, at vi får hjulpet de mange jobsøgende over i andre brancher, hvor der er behov for deres gode arbejdskraft. Ledighed er gift for samfundet, og det er en opgave, vi skal løse i fællesskab.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Nyt arbejdsmarkedsråd udpeget2.10.2026 11:29:28 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen har på baggrund af indstilling fra arbejdsmarkedets parter udpeget medlemmer til Arbejdsmarkedsrådet. Forperson for rådet bliver Christine Antorini, der sammen med de øvrige medlemmer skal bidrage til at løfte centrale udfordringer på arbejdsmarkedet.
Deling af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2027 skal arbejdsgiver sikre, at de ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra analysevirksomheden. Samtidig skal bygherre sikre adgang til asbestresultater på byggepladsen via Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). På den måde bliver det sværere at snyde med asbestprøver. Ministeren takker fagforeningsfolk for at hjælpe med at få udfordringerne frem og komme med forslag til regelændringerne.
Myndigheder slår ned på social dumping: Sender skatteopkrævninger for over en halv milliard i 202524.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skatteopkrævninger på 539 millioner kroner og mere end 8.000 reaktioner fra Arbejdstilsynet. Det er nogle af resultaterne fra den fælles myndighedsindsats sidste år.
Regeringen hæver ydelsen og styrker retten til tidlig pension - allerede fra 1. januar 202712.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen til tidlig pension forhøjes med 3.095 kr. om måneden, og tusindvis får ret til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet allerede fra årsskiftet.
Folketinget vedtager nyt id-kort, der skal sætte en stopper for udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 13:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Ansatte på større byggepladser skal fremover bære id-kort. Det vil gøre det nemmere for myndighederne at kontrollere, at arbejdet foregår på lovlig vis og bekæmpe ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Det har Folketinget vedtaget torsdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
