Frederikshavn Kommune

DIs Erhvervsklima: Frederikshavn Kommune højdespringer

Del
DI har spurgt sine medlemmer om deres opfattelse af erhvervs klimaet i kommunerne. Frederikshavn Kommune får en flot plads som nummer 16 og anbefalinger fra virksomhederne

Frederikshavn Kommune er med placeringen som nummer 16 - ud af de 96 kommuner - en af højdespringerne i årets undersøgelse. Det flotte resultat er sikret gennem fremgang i både de statistiske indikatorer, og i de vurderinger virksomhederne giver en række forhold i kommunen. Placeringen er forbedret 29 pladser i forhold til sidste år. Det er især virksomhedernes overordnede tilfredshed, der får kommunen til at springe højt. Sammen med en stigning i antallet af virksomheder, der vil anbefale andre at etablere sig i Frederikshavn Kommune, trækker resultatet tråde til Frederikshavn Kommunes indsats for at give virksomheder særbehandling. Placeringen blandt Danmarks tyve mest erhvervsvenlige kommuner er ikke bare glædelig, den er også resultatet af en langsigtet indsats og udtrykker, at kommunen har valgt den rigtige strategi, siger borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen:

”Erhvervsklimaet er konstant på dagsordenen i kommunen. Det betyder meget for os, at vi hver dag møder nyheder om, at erhvervslivet er i vækst. Tallene fra DI peger også på, at vi er på rette vej. Når den overordnede tilfredshed med erhvervsvenligheden stiger mere i Frederikshavn Kommune, end den gør i resten af Danmark, så kan man kun blive glad. Det skal være attraktivt at drive virksomhed i Frederikshavn Kommune, og det arbejder vi med. Det er et langt sejt træk, og derfor er det meget tilfredsstillende at se indikationer på, at det lykkes.”

Samarbejde skaber vækst

Virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft er et andet område, der fremhæves i undersøgelsen, og som vurderes højt. Frederikshavn Kommune har iværksat en lang række initiativer for, at det skal lykkes. Heriblandt at ansætte en erhvervsplaymaker, der arbejder for at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Senest har kommunen skabt en tilflytterservice og portal, MoveNorth.dk, der skal bistå virksomhederne i at besætte ledige job. Det gode samarbejde mellem kommune og erhvervsliv skaber vækst:

”Der er de seneste år opbygget et solidt samspil mellem erhverv og politikere og embedsmænd fra Frederikshavn kommune med en tæt dialog om udfordringer og muligheder. Ingen af delene kan partnerne løfte alene. Vores kommune har taget de udfordringer til sig, som erhvervslivet har adresseret – og har igangsat en række konkrete initiativer, som imødekommer udfordringerne. Her skal blot nævntes indsatsen for bosætning af udenlandsk arbejdskraft, bosætningsinitiativet MoveNorth og tre havneudvidelses-projekter som konkrete eksempler,” siger Niels Bay Christensen, erhvervsdirektør, Erhvervshus Nord.

FAKTA: DIs Lokalt Erhvervsklima undersøger det lokale erhvervsklima i 96 kommuner (to kommuner deltager ikke, fordi der er for få virksomheder). I Frederikshavn Kommune er der indhentet svar fra 100 ud af 328 adspurgte virksomheder. Besvarelserne repræsenterer 3.760 arbejdspladser, hvilket svarer til ca. 20,6 pct. af de privat beskæftigede i kommunen. Frederikshavn Kommune er i år nummer 16, i 2016 var kommunen nummer 45.

For yderligere oplysninger kontakt:

Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune, +45 2916 3029

Niels Bay Christensen, erhvervsdirektør, Erhvervshus Nord, +45 2336 9181

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye