Direktørskifte i Koda
24.6.2019 12:00:00 CEST | Koda | Pressemeddelelse

Anders Lassen og Koda er i fællesskab blevet enige om at afslutte samarbejdet. Anders Lassen stopper med udgangen af juni, hvor posten overtages af Kodas nuværende vicedirektør, Gorm Arildsen.
Bestyrelsesformand Niels Rønsholdt takker Anders Lassen for hans store indsats og motiverer valget af Gorm Arildsen som ny direktør:
”Anders Lassen har stået i spidsen for en meget vigtig transformation af Koda. Fra bestyrelsens side vil jeg gerne sige Anders en stor tak for hans indsats for Koda og de flotte resultater, der er opnået. Nu er tiden inde til et skifte, og vi har valgt at give faklen videre til Gorm Arildsen, der i sit ledelsesmæssige parløb med Anders har vist en stor evne til både at få visionære ideer, følge dem til dørs og i øvrigt få hele huset med i det fælles projekt. De kompetencer er altafgørende for at have en sikker og smidig organisation. Vi ser meget frem til samarbejdet med Gorm, der både konsoliderer den igangværende strategi og ser fremad.”
Kodas bestyrelse har i samråd med Anders Lassen besluttet sig for en hurtig overdragelse. Dels fordi der med beslutningen om at lade Gorm Arildsen overtage posten ikke er behov for en omfattende overlevering, og dels fordi det er vurderingen, at organisationen er bedst tjent med et klart og tydeligt skifte.
Gorm Arildsen, der har været i Koda siden 2012, ser frem til opgaven:
”Jeg er selvfølgelig både glad og taknemmelig over at have fået vist denne tillid fra bestyrelsen, og føler mig efter syv år som vicedirektør godt rustet til opgaven. Vi skal konsolidere den udvikling og de mange spændende initiativer, der allerede er søsat, og vi skal blive ved med at udvikle os. For de udfordringer, der venter forude i en digital brydningstid, kræver begge dele. Jeg føler mig overbevist om, at Koda er i den bedst tænkelige form til at møde de kommende opgaver, og glæder mig til næste etape.”
Anders Lassen glæder sig over de resultater, der er opnået og ønsker det bedste for Koda fremover:
”Jeg har været utroligt glad for min tid i Koda. Først og fremmest for at have haft det privilegium at arbejde for den musik, der betyder så meget for os alle sammen. Dernæst for at have haft så mange gode kolleger og samarbejdspartnere. Sammen med bestyrelsen, lederne og alle de gode medarbejdere har vi været igennem en vild udvikling, og det er med stor stolthed, jeg ser tilbage på det, vi har opnået og giver stafetten videre. Jeg ønsker Koda alt det bedste fremover. ”
Anders Lassen fratræder med udgangen af juni. Der vil blive afholdt en kombineret afskeds- og velkomstreception i slutningen af august.
Fakta om Gorm Arildsen
- Gorm Arildsen er 51 år. Uddannet Cand.merc. i økonomistyring og har suppleret uddannelsen med en række media management fag på North Western University i Chicago og strategifag på Insead.
- Gorm Arildsen blev ansat som vicedirektør i Koda i 2012. Han kom til Koda med en række ledende poster bag sig og solid erfaring indenfor økonomistyring, effektivisering af administrative processer, systemimplementering og kunderelationer.
- Gorm Arildsen har varetaget direktørposter inden for forskellige sektorer, fra energi og medier til finans. Fra 2006 -2011 ansat i PFA Pension, hvor han blandt andet var direktør for kundeservice og salg. Fra 2001 til 2005 ansat i det Berlingske Officin; først som kommerciel direktør på Berlingske Lokalaviser, og derefter som administrerende direktør for Erhvervsbladet A/S. Herudover har han fungeret som konsulent indenfor forskellige service- og offentlige organisationer.
- Gorm Arildsen tiltræder stillingen som administrerende direktør i Koda pr. 1. juli
Kontakter
Eva HeinKommunikationsdirektør
Tlf:61 89 32 33eh@koda.dkBilleder

Information om Koda
Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 50.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Følg pressemeddelelser fra Koda
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Koda
Kulturbranchen går sammen om konkrete anbefalinger til bedre barselsvilkår20.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En bred kreds af organisationer fra kulturlivet og de kreative erhverv præsenterer nu en række konkrete anbefalinger til, hvad kulturbranchen selv kan gøre for at styrke vilkårene før, under og efter barsel. Ambitionen er at sætte gang i en fælles og forpligtende samtale om, hvordan det kan blive lettere at kombinere familieliv med en karriere i kulturlivet.
Skelsættende AI-dom: Suno dømt for ulovlig brug af ophavsretligt beskyttet musik31.7.2026 16:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Den regionale domstol i München har i dag givet den tyske rettighedsorganisation GEMA medhold i sagen mod AI-musiktjenesten Suno. Dommen er den første materielle afgørelse om AI-musiktjenesters brug af ophavsretligt beskyttet musik og markerer et vigtigt skridt mod klare og mere retfærdige spilleregler for AI og ophavsret.
Koda: Regeringsgrundlag tager vigtigt opgør med AI-udhuling af kulturen2.6.2026 16:11:57 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag sætter en vigtig retning for arbejdet med at beskytte dem, der skaber musik og kreativt indhold. Hos Koda fremhæver man især regeringens klare formuleringer om kunstig intelligens og rettigheder, bedre barselsvilkår for kombinatører, en ny musikhandlingsplan, styrket dansk indhold i det kommende medieforlig og ambitionen om en langsigtet kulturpolitisk vision.
Koda ansætter ny økonomichef1.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Koda har ansat Nanna Grejs Munksgaard som ny økonomichef. Hun skal være med til at styrke Kodas arbejde for et stærkere musikliv og kommer med bred erfaring fra arbejdet med revision, økonomistyring, effektive forretningsgange og bæredygtighed.
25 organisationer i fælles opråb til regeringsforhandlerne: Lige barselsrettigheder bør være del af et regeringsgrundlag19.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En bred alliance på tværs af kulturbranchen, iværksættere, kreative erhverv og servicefag kommer i dag med et fælles opråb til de aktuelle regeringsforhandlinger om skæve barselsregler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum