KL

Direktør for Komponent udpeget

Del
Jonatan Schloss bliver direktør for det nyoprettede udviklingscenter Komponent.

Når kommunernes nye udviklingscenter Komponent 1. april 2021 slår dørene op, bliver det med den 51-årige Jonatan Schloss i direktørstolen.

Jonatan Schloss kommer fra en stilling som direktør i Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Før det har han bl.a. været hospitalsdirektør på Frederiksberg Hospital, direktør i Falck og direktør i SKAT. Jonatan Schloss har også været kontorchef i KL på børne- og kulturområdet. Jonatan Schloss har også besiddet flere bestyrelsesposter.

”Komponent skal være omdrejningspunktet for ledelsesudvikling i kommunerne og skabe en rød tråd fra ledelsesopgaven til de efteruddannelsestilbud og den kompetenceudvikling, som kommunerne har brug for. Med Jonatan Schloss får vi en stærk ledelsesmæssig og strategisk kompetence i spidsen til at starte den nye virksomhed op og tænke alle roller og kompetencer forfra,” siger KL’s administrerende direktør Kristian Wendelboe, der også er formand for Komponents bestyrelse, og fortsætter:

”Med Komponent får vi ét samlet sted, hvor kommunerne kan trække på kompetencer inden for styring, ledelse og faglig udvikling på velfærdsområderne. Komponent skal sikre en ambitiøs kompetenceudvikling af ledere, medarbejdere og politikere, så de til hver en tid kan leve op til borgernes ønsker og forventninger og tilpasse sig de nye udfordringer, der hele tiden opstår. Vi har meget store ambitioner med Komponent, og vi ser derfor meget frem til samarbejdet med den nye direktør.”

Jonatan Schloss tiltræder stillingen 1. april.

”For mig er det en unik chance for at være med til at udvikle ledelse og kompetenceudvikling i kommunerne og på de store velfærdsområder. God ledelse og kompetente medarbejdere er jo oplagt en af nøglerne til at håndtere de mange dilemmaer og det ressourcepres, som kommunerne oplever,” siger Jonatan Schloss og fortsætter:

”Vi må jo nok forvente, at en af de væsentligste veje til bedre velfærd i fremtiden går gennem bedre ledelse og de rette kompetencer, da ikke mange af os er lykkedes med at finde pengetræet i baghaven. Godt nok har coronapengetræet blomstret i et års tid, men snart bliver det fældet, og ressourcerne bliver endnu mere knappe end før. Ved at fusionere COK, KLK og Ledelsespolitik tror jeg, at KL har lagt fundamentet til at gøre noget ved det. Nu er det op til medarbejderne i Komponent – og jeg selv – om vi kan gøre os tilstrækkeligt interessante og relevante for kommunerne at bruge. Lykkes vi med det, kommer Komponent til at gøre en forskel på den velfærd, som borgerne kommer til at opleve i fremtiden.”

Kontakter

Links

Information om KL

KL
KL
Weidekampsgade 10
2300 København S

+45 3370 3370https://www.kl.dk/

KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra KL

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KL

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye