Direktør for FH fratræder efter gensidig aftale
Fagbevægelsens Hovedorganisation og Michael Jacobsen har i dag indgået en gensidig aftale om, at Michael Jacobsen fratræder sin stilling som direktør for FH. FH afholder ekstraordinær kongres den 7. september 2023, hvor der vil blive valgt ny formand for FH.
I den forbindelse er FH og Michael Jacobsen enige om, at en ny FH-formand skal have mulighed for efterfølgende at sætte sit eget ledelseshold. På den baggrund har FH og Michael Jacobsen aftalt, at han fratræder.
Michael Jacobsen har været sekretariatschef/direktør for FH siden fusionen mellem LO og FTF.
FH takker Michael Jacobsen for hans store indsats igennem nogle afgørende år for fagbevægelsen.
“Michael Jacobsen har løftet en række meget store opgaver i FH – ikke mindst fusionen og etableringen af en ny organisation. Det har han gjort med succes. Michael har i sine år i dansk fagbevægelse arbejdet kompetent og dygtigt for at varetage lønmodtagernes interesser. Den 7. september 2023 får FH ny formand, som med sit eget ledelseshold skal have mulighed for at se frem mod de næste opgaver for fagbevægelsen. Det er Michael enig i, hvilket også vidner om hans professionalisme og loyalitet over for fagbevægelsen. Jeg ønsker Michael det bedste fremover,” siger fungerende formand for FH Morten Skov Christiansen.
Peter Nisbeth fortsætter som konstitueret direktør frem til, at der er valgt en ny formand for FH.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab. Vi organiserer faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 mio. lønmodtagere. Både offentligt og privat ansatte.
FH kæmper for job og uddannelse til alle, for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og for et trygt, demokratisk og solidarisk samfund.
Vi er en del af den rigtige fagbevægelse, der kæmper for ordnede forhold for vores medlemmer. Vi forhandler med arbejdsgiverne for at sikre og fastholde ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er det, vi kalder ”Den Danske Model”.
Vi arbejder for job til alle, og for at Danmark fortsat er et produktivt velfærdssamfund. Derfor bekæmper vi social dumping, der undergraver den danske model og vores overenskomster.
Vores værdigrundlag bygger på stolthed, lighed og fællesskab. Vi tror på, at vi er stærkere sammen end hver for sig.
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Teknisk udstyr doneres til erhvervsskoler efter brug på EuroSkills Herning 20255.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Dansk Arbejdsgiverforening & Fagbevægelsens Hovedorganisation
Finanslov 2026: Tak til regeringen for at lytte til lønmodtagernes bekymringer29.8.2025 11:03:08 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finansloven for 2026 fortjener stor ros. Det koster på de offentlige budgetter, når der kommer flere ældre, der får brug for pleje, og vi også gerne vil sikre kvaliteten i vuggestuerne. Og det koster på det private husholdningsbudget, når fødevarepriserne stikker af. Og så koster det selvfølgelig også, når verdensfreden er truet. Derfor er det glædeligt, at regeringen i sit forslag til finansloven for 2026 lægger op til et solidt løft af den nære velfærd og massive investeringer i forsvaret. Det er helt afgørende, at der er rum til begge dele, så vi kan investere i kvaliteten af f.eks. ældrepleje, daginstitutioner og sundhedsvæsen, og at der samtidig er fokus på, at den enkelte families budget skal hænge sammen, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). »Dette finanslovsforslag tager nogle vigtige skridt i den rigtige retning. Regeringen har tydeligvis lyttet til bekymringer fra lønmodtagere over hele landet – om prisstigninger, geopolitisk uro og en velfærd,
FH analyse: 6 ud af 10 er bekymrede over fødevareprisers himmelflugt27.8.2025 13:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisstigninger på fødevarer slår så hårdt igennem, at over halvdelen af danskerne er bekymrede over prisstigningerne. Og mange har ændret kostvaner for at spare penge.
Deltidsansatte Brandfolks Faglige Organisation slutter sig til Fagbevægelsens Hovedorganisation1.7.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
FH-familien vokser, når de deltidsansatte brandmænd i fagforeningen DBrand officielt bliver en del af FH. Medlemskabet kommer til at styrke både deltids- og fuldtidsansattes rettigheder.
Historisk aftale sikrer udenlandske lønmodtageres vilkår og bekæmper social dumping30.6.2025 11:20:22 CEST | Pressemeddelelse
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og DA har indgået en aftale, der bygger oven på regeringens aftale for udenlandsk arbejdskraft og som understøtter ordnede forhold for udenlandsk arbejdskraft. FH-formand kalder det en rigtig god aftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum