Din indre stemme hjælper på udholdenheden
29.6.2023 13:11:04 CEST | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse

”Kør! Kør! Kør!” Det er formodentlig ikke stor poesi, du siger til dig selv, hvis du forsøger at presse dig selv maksimalt under løb, cykling eller anden udholdenhedssport. Imidlertid peger ny forskning på, at det virker. I et samarbejde har forskere fra Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik ved Aarhus Universitet og Institut for Psykologi ved Københavns Universitet undersøgt, hvad der sker med din præstation, hvis du bliver forhindret i at bruge din indre stemme.
Cykling og hukommelsesopgave kombineret
Forsøgspersoner gennemførte korte, intense spurter på en kondicykel, og forskerne målte hvor langt de var i stand til at køre. Under nogle spurter skulle forsøgspersonerne ikke gøre andet end at cykle så hurtigt de kunne, men under andre spurter forsøgte forskerne at distrahere forsøgspersonerne ved at give dem nogle kognitive opgaver at løse samtidig. For at distrahere dem fra at bruge deres indre stemme fik forsøgspersonerne for eksempel til opgave at huske nogle ord eller bogstaver, som de blev nødt til at holde i hovedet, fordi deres hukommelse også blev testet. Da hukommelsesopgaven gør brug af den indre stemme, kunne forsøgspersonerne ikke samtidig bruge stemmen til at opmuntre sig selv. Under andre spurter løste forsøgspersonerne en hukommelsesopgave, der ikke optager den indre stemme. Her skulle de se på abstrakte figurer og mønstre og forsøge at huske dem, mens de samtidig cyklede så hurtigt, de kunne.
En sproglig ekstraopgave gør dig langsommere
Resultatet var, at forsøgspersoner cyklede langsomst, når de havde en sproglig opgave at løse samtidig med cyklingen. Ikke så overraskende cyklede forsøgspersonerne hurtigst, når de ikke havde andre opgaver at løse og kunne koncentrere sig om én ting. Men den ikke-sproglige ekstraopgave havde ikke en lige så stor effekt på udholdenheden som sprogopgaven, selvom den faktisk var en smule vanskeligere at løse. Undersøgelsen er et vigtigt bidrag til vores forståelse af effekterne af, hvordan folk taler til sig selv i både sport og andre situationer, der kræver udholdenhed og viljestyrke.
En vigtig brik i forståelsen af viljestyrke
”Vores undersøgelse viser, at vi kan bruge vores indre stemme til at holde fokus på en udmattende opgave. Den indre stemme udgør derfor en vigtig brik i det, vi normalt kalder viljestyrke,” siger Johanne S.K. Nedergaard, PhD fra Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik ved Aarhus Universitet. Johanne er hovedforfatter på artiklen, som netop er udkommet i det anerkendte tidsskrift Psychology of Sport and Exercise.
Kontakter
Johannes S.K. Nedergaard, Aarhus Universitet/Københavns Universitet,
Mail: nedergaard@cc.au.dk,
Mobil: 51521594
Billeder
Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Nyt forskningsprojekt undersøger monsunens betydning for natur og kultur i Det Indiske Ocean3.11.2026 10:08:08 CET | Pressemeddelelse
Hvordan har monsunen gennem historien formet natur, kultur og forbindelser på tværs af Det Indiske Ocean? Og hvad kan erfaringerne fra regionen lære os om klimaforandringer og grøn omstilling? Det skal forskere fra Aarhus Universitet undersøge i et nyt tværfagligt forskningsprojekt.
Nyt forskningsprojekt undersøger flygtninges livsovergange i Danmark30.10.2026 10:56:41 CET | Pressemeddelelse
Hvordan opleves overgangen til voksenlivet, familiedannelse og alderdom, når man har fået et nyt hjemland? Det skal forskningsprojektet TRANSIT undersøge gennem et flerårigt studie af congolesiske kvoteflygtninge i Danmark. Projektet samler forskere og samarbejdspartnere på tværs af forskning, kultur og civilsamfund.
Honey Nabil fra Sukkertoppen Gymnasium vinder årets Ellehammerpris28.10.2026 11:19:10 CET | Pressemeddelelse
Honey Nabil fra Sukkertoppen Gymnasium vinder årets Ellehammerpris for sin opgave om fagterapi som et muligt alternativ til antibiotika. Med et tværfagligt perspektiv har hun i sin prisopgave undersøgt teknologiens betydning for mennesker og samfund og sat fokus på en behandlingsform, der kan få betydning i kampen mod antibiotikaresistens.
SNYD, SNYD, SNYD… OG MERE SNYD9.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning giver et overblik over erfaringer med AI i uddannelsessystemet set fra både elevers, studerendes, underviseres og lederes perspektiv. Det er et vigtigt forskningsbidrag i en tid, hvor AI bliver diskuteret heftigt, fordi teknologien har gjort et markant indtog i alle af samfundets hjørner og sprækker. Så godt som alle; politikere, forskere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, forældre og unge diskuterer, om og hvordan AI skal benyttes i skoler og på uddannelser. Forskningen her stiller skarpt på, hvordan erfaringer med AI er lige nu.
Christian Olaf Christiansen vinder international pris for forskning i menneskerettigheder28.9.2026 09:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Christian O. Christiansen, professor i Idéhistorie ved Aarhus Universitet, modtager James J. Busuttil Medal and Prize for Human Rights for sin forskning i menneskerettigheder. Prisen uddeles af det britiske videnskabelige selskab, Royal Asiatic Society.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

