Dansk Fjernvarme

Digitalt fremskridt - Fjernvarmen matcher din kropstemperatur

Del
En ny app fra de danske fjernvarmeselskaber vil kunne hjælpe dig, der gerne vil skabe det perfekte match mellem din kropstemperatur og temperaturen i dit hjem.
Ny app District Comfort.
Ny app District Comfort.

De danske fjernvarmeselskaber arbejder på at lancere en ny app, der kan fungere i samspil med de nyeste smartwatches og motionsure, som pryder mange danskeres håndled i hverdagen. 

Den nye app kan trække på data fra dit urs måling af stressniveau og kropstemperatur for så at afstemme det boligens rumtemperatur, så du nu kan opnå et indeklima, der passer præcis til dagsformen. Har du høj feber vil app'en eksempelvis sørge for modsvarende at skrue lidt ned for fjernvarmens temperatur i dit hjem.

Og hvis du er en af de mange danskere, der døjer med at vågne op, enten badet i sved eller med klaprende tænder midt om natten, venter der altså en mindre søvnrevolution, da temperaturen også justeres i takt med at din kropstemperatur om natten.

Kvinder i overgangsalderen jubler

Det er ikke kun ved søvn, at danskerne får glæde af den nye teknologi.

For mange kvinder er overgangsalderen forbundet med hedeture i tide og utide. En gene, som sundhedssektoren endnu ikke har fundet en god løsning på. Ikke før nu, hvor fjernvarmesektoren udover at producere billig, grøn varme altid også omfatter den kropslig velfærd.

”Endelig er der nogen, der har en reel løsning på nogle af de udfordringer, vi kvinder står overfor når vi rammer overgangsalderen” udtaler Katrine Friis fra Korsbæk, der for nyligt gik i overgangsalderen og som har anskaffet sig et smartwatch i håbet om at hendes lokale varmeselskab kommer med på ordningen om kropsreguleret fjernvarme.

Appen har fået navnet District Comfort og hos fjernvarmeselskabernes brancheforening glæder man sig over fremskridtet.

”Jeg er stolt af at vi er en sektor, der ikke alene arbejder for verdensmål 7, 11 og 12, men også verdensmål 5, der handler om ligestilling mellem kønnene. Med District Comfort tager vi over, hvor sundhedssektoren endnu ikke er i mål, nemlig med kvinders velbefindende i overgangsalderen” siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

Kontakter

Billeder

Ny app District Comfort.
Ny app District Comfort.
Download

Information om Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding

76 30 80 00http://danskfjernvarme.dk

Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 75 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye