Digitalt danmarkskort skal gøre os klogere på cyklister
3.5.2023 06:45:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Når en kommune sætter gang i et forsøg med at udlåne elcykler til ældre borgere eller en cykelorganisation laver en kampagne for at få flere børn til at tage den tohjulede i skole, så er det en fordel at vide, hvor man får flest cyklister for pengene.
Viden om hvor der er mange med potentiale for at cykle mere, er nu frit tilgængelig for alle via Cykelfremmekortet. Det er et digitalt danmarkskort, som Det Nationale Videncenter for Cykelfremme, der hører under Vejdirektoratet, har udviklet i samarbejde med Syddansk Universitet. Cykelfremmekortet hjælper med at kortlægge, hvordan man arbejder mest effektivt med cykelfremmende indsatser ned til selv helt små geografiske områder.
Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet, siger:
”Det er primært tænkt som et værktøj til kommuner og andre aktører inden for cykelverdenen, som beskæftiger sig med at få flere til at cykle. Når det er sagt, så står det alle frit for at gå ind og bruge det digitale danmarkskort, hvor man med få klik kan få svar på alverdens cykelrelaterede spørgsmål – lige fra hvor i ens kommune der er flest, der tager cyklen på arbejde, til hvor langt de andre i ens by cykler og om de føler sig trygge ude på cykelstierne. Det er konkret og detaljeret viden, som både er sjovt at lege med, men også kan gøre en reel forskel i indsatsen for at få flere til at udskifte diesel- med rugbrødsmotor.”
For professionelle brugere af værktøjet vil det især være interessant at bruge funktionen ”transportprofiler”, da man her får et nemt og hurtigt indblik i, hvor der bor flest mennesker med potentiale for at begynde at cykle til arbejde eller uddannelse. Der kan være store forskelle på cykeladfærden i landets kommuner og også inden for kommunegrænser og endda fra bydel til bydel.
Vejdirektoratets nye cykelværktøj er baseret på en spørgeskemaundersøgelse om danskernes bevægelsesvaner, som Syddansk Universitet foretog i forbindelse med ”Danmark i bevægelse” i 2020. Her deltog 163.133 danskere og delte dermed ud af deres motivationer for at bevæge sig.
Professor Jasper Schipperijn, Syddansk Universitet, siger:
”Som forsker er det fantastisk, når ens arbejde kan være med til at skabe en positiv forandring i den virkelige verden. Denne nye måde at formidle forskningsresultater på, som vi har skabt i tæt samarbejde med Vejdirektoratet, har et kæmpe potentiale til at fremme cykling. Jeg håber, at kommuner og alle andre med en interesse i cykling vil gå på opdagelse i kortene og dér finde frem til de steder, hvor der er mest potentiale for fremme cykling – og dermed sundheden og klimaet.”
Alle data fra spørgeskemaundersøgelsen er tilgængelige i fire geografiske niveauer – region, kommune, trafikzone og de såkaldte ”kvadratnetklynger”, som Danmarks Statistik bruger til at opgøre befolkningsoplysninger.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Foldberg SteffensenAfdelingslederVejdirektoratet
Tlf:22 38 32 22mast@vd.dkJasper SchipperijnProfessorSyddansk Universitet
jschipperijn@health.sdu.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Første spadestik: Nu udvides E45/E20 ved Kolding5.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet sætter nu gang i arbejdet med at udvide Sønderjyske Motorvej (E45/E20) nordvest om Kolding med et ekstra spor i hver retning. Målet er at få lettet trafikken og de lange køer i myldretiden. Frem mod 2028 må trafikanterne dog væbne sig med tålmodighed.
Danmarks nye bro navngives Dronning Margrethe II’s Bro4.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II’s Bro.
Tilkørsel fra Peder Oxes Allé mod København lukkes i weekenden3.3.2026 09:36:09 CET | Pressemeddelelse
Tilkørslen fra Peder Oxes Allé/Egespurs Allé til Hillerødmotorvejens forlængelse i retning mod København spærres fra fredag den 6. marts 2026 klokken 18:00 til mandag den 9. marts 2026 klokken 05:00. Spærringen sker i forbindelse med et broarbejde.
Nu skal der lægges slidlag på den udbyggede motorvej nord for Vejle2.3.2026 16:10:55 CET | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej vil de kommende måneder igen møde vejarbejde, to smalle spor i hver retning og nedsat hastighed mellem Vejle og Hedensted. Det sker for at færdiggøre motorvejsudbygningen på strækningen.
4 kilometer støjskærm ved Hørning betyder vejarbejde på motorvejene ved Aarhus Syd26.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra søndag den 1. marts 2026 går Vejdirektoratet i gang med at opsætte støjskærme langs motorvejene ved Hørning. Arbejdet medfører hastighedsnedsættelse og smalle spor omkring Motorvejskryds Aarhus Syd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

